Hver mandag og onsdag holder vi emnegrupper i afdelingens opholdsstue for alle familier til indlagte børn. Det er afsnittets kliniske sygeplejespecialist, der står for at afholde emnegrupperne.
I emnegrupperne bliver der vidensdelt om forskellige emner om jeres barn og dets udvikling. Derudover er det et forum, hvor der er rig mulighed for at møde andre forældre i lignende situationer og udveksle erfaringer.
Emner
Ernæring, amning og udmalkning v/ammevejleder
Motorisk udvikling og sanseintegration
Oplevelser og erfaringer med for tidlig fødsel: Samtale om udfordringer og inspiration til håndtering v/psykolog
For tidligt fødte børns signaler og samspil v/NIDCAP-vejleder
Hud mod hud og anvendelse af strækvikler/bluse v/THO-sygeplejerske
Udskrivning og den første tid i hjemmet v/klinisk sygeplejespecialist
Tidspunkt
Mandag og onsdag kl. 13.30-14.30 i opholdsstuen.
Emnegruppe for pårørende
Denne emnegruppe er for bedsteforældre og andre pårørende og afholdes af afsnittets kliniske sygeplejespecialist. Det er et forum, hvor der er plads til vejledning, dialog og spørgsmål for at opnå en større forståelse for den situation, som de nybagte forældre står i.
Tidspunkt
Første mandag i hver måned kl. 16-17.30 i opholdsstuen.