Det kræver øvelse og tålmodighed at få en amning til at fungere. Når man som jer har født sit barn for tidligt, står man overfor nogle ekstra udfordringer i forhold til det at amme sit barn. Troen på at det kan lykkes har stor betydning foruden støtte og opbakning fra far/partner. Vores erfaring viser, at størstedelen af de for tidligt fødte børn kommer til at die hos deres mor, enten helt eller delvist. Denne pjece er skrevet for at forberede jer på de forskellige trin, der er i ammeetableringsprocessen, og er et supplement til den mundtlige vejledning I vil få af personalet i afdelingen.

Ammeetablering er meget kompleks og individuel. Personalet vil under hele indlæggelsen tilbyde jer hjælp, vejledning og opmuntring og vil sammen med jer planlægge jeres barns amme etablering.

Mælkevejen

På ”mælkevejen” ser du de forskellige punkter på vejen til fuld amning. Du skal tænke på, at hvert punkt er en lige stor opgave for dit barn. Dit barn er måske for lille til at die lige nu, men I kan sagtens begynde på mælkevejen. Det forbereder dit barn på at die. Alle børn følger mælkevejen. Børn, der er født til tiden, kan på 10 minutter eller 10 timer være fremme ved punktet fuld amning. Børn, der er født for tidligt, kan fx være 10 dage eller 10 uger om at nå dertil. Du og dit barn har brug for lang tid til at lære at amme og nå frem til punktet fuld amning. Du skal regne med, at dit barn har lært at spise selv - og vokser af det - omkring det tidspunkt, hvor barnet skulle være født. Hvert punkt på mælkevejen uddybes i det følgende.

Hud mod hud kontakt

Det første skridt på mælkevejen er hud mod hud kontakt. Undersøgelser viser, at hud mod hud kontakt fremmer tilknytningen mellem jer og jeres barn. Endvidere stimulerer det mors mælkeproduktion og jeres barns evne til at die. Derfor er det af stor betydning, at I sidder hud mod hud så meget som muligt, dog afstemt efter jeres barns tilstand og jeres kræfter. Når mor sidder hud mod hud med jeres barn, stimuleres de mælkedannende hormoner og nedløbsrefleksen, og mor vil som følge af dette ofte kunne malke mere mælk ud.

Snuser til brystet

Når jeres barn er stabilt eller kan klare at ligge ved brystet frem for at sidde hud mod hud, kan mor lægge barnet ned til brystvorten. Nogle gange falder jeres barn straks i søvn, og andre gange vil det begynde at søge. Det er fint at lade jeres barn ligge ved brystet, også selvom det sover eller har brug for hjælp til vejrtrækningen. Jeres barn behøver ikke at die, men snuser blot til brystet og mælken.

Slikker og smager på mælken

Når jeres barn er mere vågent, kan det slikke på brystet og smage på mors mælk. Det er en god idé at presse lidt mælk ud af brystvorten og tilbyde jeres barn mælken ved, at lade brystvorten berøre jeres barns læber.

Søger, finder og dier

Mange for tidligt fødte børn har først overskud til at die, når de har mindre brug for hjælp til at trække vejret. Andre for tidligt fødte børn vil meget tidligt vise tegn på at ville og kunne die lidt. Når jeres barn søger ivrigt, kan mor lægge barnet til brystet og evt. hjælpe det til at finde brystvorten. Selvom jeres barn får fat, kan I endnu ikke forvente, at det kan die mælken frem. Jeres barn vil stadig have brug for at få al maden eller det meste af maden på sonde, men det kan nu lægges til brystet hver gang det er vågent. At sutte og synke er medfødte reflekser. Det er meget afhængigt af jeres barns alder og modenhed, hvor hurtigt jeres barn bliver klart til at die mere. Derfor er det meget forskelligt fra barn til barn, hvor hurtigt ammeetableringsfasen skrider frem. Men det er vigtigt, at jeres barn får lov til at øve sig så ofte som muligt.

Dier lidt inden sonde

Når jeres barn bliver bedre til at koordinere at sutte og synke, vil det begynde at die større mængder. Nogle børn kan die lidt af deres måltid fra de er 32 uger. De fleste børn kan die en del af deres måltid, når de er 34-36 uger, og for enkelte børn sker dette først omkring deres forventet termin. I denne periode skal barnet lægges til så ofte som muligt. Det er vigtigt, at mor er i afdelingen det meste af dagen, så hun er tilgængelig, når jeres barn viser tegn på at ville die. Det er bedst at lægge jeres barn til brystet, lige før det skal have mad på sonde, for da er jeres barn mest sultent. Jeres barn vil stadig have behov for at få mad på sonde, og det skønnes ved hvert måltid, hvor meget sondemad der skal gives, ud fra hvor meget jeres barn har diet hos mor. Jeres barn må gerne die videre hos mor, mens det får mælk på sonde. Derved vil jeres barn lære at forbinde det at die med at blive mæt. Det er helt i orden at lægge jeres barn til på andre tidspunkt, hvis jeres barn er suttelysten

Dier halve måltider før sonde

For at jeres barn får lyst til at die mere, skal det have mindre mad, så det begynder at få sultfornemmelse. Barnet skal være parat til dette, og det er jeres barn når det:

• Tager på.
• Er stabilt vejrtrækningsmæssigt.
• Er ca. 34-36 uger.
• Har vist, at det kan die hos mor.

På nuværende tidspunkt kan I blive nødt til, at vække jeres barn når det skal tilbydes bryst. Ved nogle måltider går det godt, og jeres barn dier fint, til andre måltider kan jeres barn være meget træt og ikke ville die hos mor, men det er vigtigt at give tilbudet.

Dier mere end sonde

Når barnet flere gange om dagen har diet mere end et halvt måltid, og har gjort det i flere dage, må jeres barn selv bestemme, hvornår og hvor meget det vil spise om dagen og aftenen. Vi kalder det selvregulering dag/aften. Jeres barn fortsætter med at få sonde om natten. Hvis mor ikke er medindlagt i forvejen, er det vigtigt, at hun bliver det nu, så hun kan være tilgængelig, når jeres barn giver udtryk for lyst til at die. Melder jeres barn sig også om natten, skal barnet die, inden der gives sondemad. De første dage kan der være stor variation i antallet af måltider, og længden af intervallerne mellem måltiderne, men det er helt i orden. I skal holde øje med, at jeres barn har 5-6 våde bleer i døgnet.

Fuld amning

Efter et par dage, hvor jeres barn har diet godt både om dagen og aftenen, skal jeres barn die fuldt, dvs. til alle døgnets måltider, og det skal ikke længere have sonde. Jeres barn kan tabe sig lidt, men skal i løbet af den første uge begynde at tage på igen. Den første tid er uregelmæssig, men I vil gradvist finde en rytme, der passer jer. Det er nødvendigt, at være tålmodig overfor jer selv og for jeres barn.

Udmalkning

Mors mælk er den bedste mad jeres barn kan få, og den er specielt tilpasset jeres barn. Det er af betydning, at mor hurtigt efter fødslen (6 timer) kommer i gang med at malke ud, så hun stimulerer sit bryst til at producere mælk (se udmalkningspjece). Jeres barn har brug for at få mors mælk i en sonde, indtil jeres barn selv kan die hos mor.
Omkring 3-5 dage efter fødslen løber mors mælk til. De fleste kvinder vil mærke spændinger i brystet i disse dage. I Neonatalafdelingen vil jeres barn altid først og fremmest få mors udmalkede mælk. Indtil mor har mælk nok, vil jeres barn med jeres tilladelse blive suppleret med ammemælk fra andre kvinder. Mælken er undersøgt og pasteuriseret.
Mor skal under hele ammeetableringen malke ud for at få en tilstrækkelig mælkeproduktion. Jeres barns behov ved udskrivelsen vil være 400-500 ml i døgnet.
Hvis mor har for lidt mælk hjælper det, at mælkeprodutionen stimuleres hyppigt (hver 2.-3. time). Desuden er det af betydning at få nok at spise og drikke samt at få hvilet sig. Har mor for meget mælk, hjælper det at malke ud til brystet er blødt og knuderne er væk; evt. kan der reduceres i antallet af udmalkninger. Når jeres barn tager på ved fuld amning, skal mor trappe ud af udmalkningerne. Det er vigtigt at være opmærksom på tegn på brystbetændelse. Se pjece om udmalkning.

Narresut

Når jeres barn skal lære at spise hos mor, skal jeres barn helst undgå at have narresut, mens I er sammen, idet barnet skal have tilfredsstillet sit suttebehov ved at sutte hos mor. Når I ikke er her, skal jeres barn kun have narresut ved behov

Emnegruppe

Der afholdes emnegruppe om amning hver anden uge i Neonatalafdelingen. Her er der mulighed for at høre mere om amning samt snakke med andre forældre til for tidligt fødte børn. Emnegrupperne afholdes ved en af afdelingens sundhedsplejersker.

Overgang fra hospital til hjem

Hjemmebesøg

Når jeres barn har været på fuld selvregulering i et til to døgn, kan I tage hjem på hjemmebesøg. Det vil sige, at I bliver udskrevet, men kommer til vægtkontrol ca. et par gange om ugen, til der er en sikker vægtstigning hos jeres barn. Mens I er på hjemmebesøg, kan I altid ringe og stille spørgsmål, ligesom I kan komme ind i Neonatalafdelingen ved tvivl om jeres barns tilstand.

Tidlig Hjemme Opholdsordning (THO)

Jeres barn kan evt. komme hjem med sonde fra uge 34, dvs. blive tilknyttet Tidligt Hjemme Opholdsordningen. Jeres barn skal være rask, vejrtrækningsmæssigt stabil, og uden behov for overvågning. Jeres barn vil lære at spise, mens I er hjemme og få hjælp til ammeetablering af sygeplejersker fra afdelingens THO-team. De kommer på besøg hjemme hos jer to gange om ugen. Inden I evt. kan komme på THO, vil I få en forberedende samtale, lære at give sondemad, evt. lære at nedlægge sonde samt læreførstehjælp til spædbørn. Når I er på THO, kan I altid ringe og stille spørgsmål, ligesom I kan komme ind i Neonatalafdelingen ved tvivl om jeres barns tilstand.

Sundhedsplejerske

Under indlæggelsen i afdelingen vil vores sundhedskoordinator tage kontakt til jeres sundhedsplejerske. Sundhedsplejersken vil blive informeret om, hvornår I udskrives, og hun vil i de fleste tilfælde deltage i en udskrivningssamtale i afdelingen. Når I helt afsluttes fra afdelingen vil det være hende, der følger op på jeres barns trivsel.

Hvis det ikke er muligt at amme

Vi vil undervejs i forløbet drøfte amning og vi vil sammen med mor finde ud af, hvad der er bedst for hende, og rådgive udfra hendes ønsker, behov og muligheder. Hvis det ikke lykkes at amme, fx fordi mælkeproduktionen ikke bliver tilstrækkelig, eller fordi mor ikke ønsker at amme, skal amningen stoppes med god samvittighed. Amning er en god måde at opfylde nogle af barnets væsentligste behov på, men det er ikke den eneste måde.

Amning den første tid efter udskrivelse

Det er normalt og forventeligt, at jeres barn spiser uregelmæssigt i de første uger efter udskrivelsen. Mors mælkeproduktion regulerer sig hele tiden efter den mængde, som jeres barn har behov for. Hvis mor fx har for lidt mælk, vil I kunne opleve, at jeres barn i et par dage dier meget hyppigt døgnet rundt. Dette er helt normalt og bevirker, at mor igen får mere mælk. Det kan være en lidt usikker tid, men det er et normalt forløb. Sundhedsplejersken kommer på besøg og vil hjælpe med, at vurdere barnets trivsel og give råd og vejledning bl.a. vedr. amning.