Ernæringsbog - Ved ammeetablering

Vejledning og skemaer til hjælp til at etablere amning for dit for tidligt fødte barn.

Ernæringsskema er et fælles redskab, der kan skabe overblik over tidspunkter for hud-mod-hud, amning, udmalkning og bleskift.

Udmalkning og amning

Modermælk er den bedste ernæring for nyfødte børn og har en særlig sundhedsmæssig betydning, når et barn bliver født for tidligt.

Når barnet suppleres med sonde, kop eller sprøjte og dermed ikke naturligt stimulerer brystet optimalt, er udmalkningen afgørende for mælkedannelsen.

Det er vigtigt at stimulere brystet så hurtigt som muligt efter fødslen og helst inden for de første 6 timer. Hvis det ikke er muligt at tilbyde barnet brystet, anbefales det at massere brysterne eller anvende en brystpumpe for at stimulere de mælkeproducerende celler i brystet.

Mælkemængden kan nemmest påvirkes i de første to uger. Det gøres ved at malke ud 8 gange i døgnet. Tidsintervallet kan være mellem 1½-6 timer.

Mælken løber til på 3.-5. døgn, og målet er 600 ml/døgnet i løbet af den første uge (eller 14 dage), hvilket svarer til barnets døgnbehov ved termin.

Når du starter udmalkning, er den anbefalede varighed 10 minutter (med så høj styrke som muligt og en passende brysttragt). Når overgangsmælken dannes, er varigheden for udmalkningen individuel.

For at stimulere mælkeproduktionen bedst muligt anbefales kombinationsudmalkning. Kombinationsudmalkning er en blanding af dobbeltudmalkning, brystkompression/massage og – om nødvendigt – håndudmalkning. Det tømmer en større del af mælken og tømmer brystet mere effektivt end udmalkning med brystpumpe alene.

Det anbefales at anvende en udmalknings-BH, som understøtter udmalkningstragtene, mens moderen får hænderne fri til at squeeze.

Introduktion til kombinationsudmalkning kan du se her: https://med.stanford.edu/newborns/professional-education/breastfeeding/maximizing-milk-production.html.

Kontakt under måltidet

Et barn indlagt på Neonatalafsnittet får oftest sonde, indtil amningen er etableret. Sygeplejerskerne vidensdeler og vejleder jer i at give sondemad. At få mad er en social aktivitet, og vi anbefaler, at I har fysisk kontakt med barnet under alle sondemåltider hele døgnet.

Hold barnet tæt i favnen og/eller giv det hud-mod-hud kontakt under måltidet. Hvis barnet får sondemad i vuggen, kan I sidde med en hånd på eller under barnet. På den måde kan barnet mærke jer, og I kan mærke barnets signaler og regulere tempoet af måltidet.

Vær opmærksom på barnets spæde signaler og selvberoligende adfærd under måltiderne. Aktivitet omkring barnet såsom lys, lyd, bevægelse og elektronisk aktivitet kan påvirke, hvorledes barnet spiser og fordøjer maden. Kropskontakt og noget at holde i, f.eks. en finger eller en sprutte, hjælper barnet til at finde ro og fordøje maden bedre.

Tilbyd barnet bryst eller sut

Når barnet får sondemad, kan I samtidig tilbyde barnet bryst eller en sut med mælk på.

Det er vigtigt, fordi:

  • mælk i munden udløser enzymer, der fremmer barnets fordøjelse.
  • det opfylder barnets suttebehov.
  • barnet får en oplevelse af sammenhæng mellem at sutte og mæthedsfornemmelse.

Læs barnets signaler under måltidet

Under måltidet kan barnet have behov for en pause, og det kan vise sig ved følgende signaler:

  • Barnet trækker vejret hurtigere eller langsommere, eller vejrtrækningen bliver anstrengt
  • Barnets hudfarve ændrer sig
  • Barnets iltmætning eller hjerterytme falder
  • Barnet begynder at hikke, gylpe eller presse
  • Barnet skærer ansigt, spjætter eller strækker ud i fingre, arme, ben eller krop gentagne gange.

Hvis barnet viser tegn på at være udfordret under måltidet, skal I overveje:

  • Skal barnet have en pause?
  • Skal tempoet ændres?
  • Kan barnets stilling optimeres?
  • Kan barnet rumme maden?

Barnets signaler afgør tempoet på sondemåltidet. Alle børn har et suttebehov og kan tilbydes brystet eller sut, hvis barnets tilstand tillader det.

Ernæringsinstruksen er en trinvis overgang fra fuld sonde til fuld amning

Instruksen betyder, at I skal tilbyde jeres barn bryst, hver gang barnet signalerer suttelyst, også om natten. Herefter skal I supplere med sondemad efter nedenstående skema.

Ernæringsinstruksen påbegynder, når:

  • mors mælkemængde er større end halvdelen af barnets døgnbehov.
  • barnet har nået fødselsvægten og er i trivsel.
  • barnets fysiske tilstand tillader det.

Når barnet spiser mindre end 10 ml suppleres på sonden til fuldt behov _______ ml.

Når barnet spiser mellem 10-_______ ml gives ½ måltid på sonden svarende til _____ ml. Når barnet spiser over ______ ml, gives der ikke noget i sonden.

Til de tre natmåltider skal der suppleres på sonden til barnets fulde behov.

Sutter og synker kortvarigt flere gange om dagen

Når barnet dier mindre mængder, kan sondemaden reduceres med tilsvarende.

Når barnet dier flere gange i døgnet, kan I vælge at kontrolveje før og efter en amning for at se, hvor meget barnet har spist, eller I kan skønne barnets behov for supplement.

For tidligt fødte børn er umodne og falder ofte i søvn, før de er mætte. Når det sker, kan I vække barnet op ved at skifte ble.

Vi anbefaler at skifte mellem højre og venstre bryst under måltidet for at stimulere nedløbsrefleksen hos mor. Dette vil hjælpe det lidt umodne barn til lettere at få mælken ud af brystet.

Sutter/dier mere, end der gives i sonde/kop/sprøjte

Opstartes selvregulering dag/aften og suppleres i sonde til de tre natmåltider

Barnet sutter flere halve måltider (minimum tre) om dagen gennem flere dage. Barnet responderer på mindre mælk i sonden ved at melde sig og sutte – nogle gange mindre og hyppigere måltider.

Barnet øver sig og får erfaring med at spise, når det er sultent. Barnet kan stadig falde i søvn af umodenhed og træthed, inden det er mæt, men vil i stigende grad falde i søvn af mæthed. Barnet regulerer selv tidspunkt for næste måltid med max fire timers interval.

Det anbefales at fortsætte udmalkning, til barnet har sikker vægtøgning (følger vækstkurven), så mælkeproduktionen ikke falder.

Fuld amning/får kun bryst

Selvregulering hele døgnet

Barnet spiser koncentreret og falder i søvn af mæthed. Barnet sutter hver 2.-3. time (8-12 gange i døgnet), også om natten. Barnet kommer med tydelige synkelyde efter at have suttet i kortere tid. Barnet har 6-8 våde bleer i døgnet heraf mindst en, der er meget tung.

I den første tid med fuld amning har mange præmature børn brug for hjælp til at forblive koncentreret under måltidet. De skal måske have hjælp til at forblive vågne eller stimuleres til at sutte videre f.eks. ved at moderen masserer/squeezer brystet under amningen, så mælken fortsat flyder.

Langsom vægtstigning forventes i den første uge.

Videndeling om regulering af mælkeproduktionen

Behov for at øge mælkemængden

Mælkeproduktionen kan påvirkes af fysiske og psykiske faktorer hos mor. Er mælkeproduktion for lille eller faldende, anbefales følgende tiltag:

  • Hud-mod-hud så ofte og så længe det er muligt med udmalkning under eller lige efter hud-mod-hud-kontakt
  • Stimulere nedløbsrefleksen inden udmalkning
  • Dobbeltudmalkning svarende til 8 gange i døgnet
  • Udmalke om natten, hvor produktionen af mælkehormonet er størst
  • Udmalke al tilgængelig mælk og anvende kombinationsudmalkning (pumpe, hånd, kompression, massage) for bedre tømning af brystet
  • Anvende tilstrækkelig højt vakuum og korrekt tragtstørrelse
  • Varmepude kan hjælpe med en mere fuldstændig tømning af brystet
  • Spiser sundt og varieret og følger de officielle kostråd for at sikre et passende indtag af næringsstoffer
  • Søvn og hvile.

Powerudmalkning/Power-pumping

Power-pumping kan hjælpe nogle mødre til at få mere mælk. Erfaring viser, at flere udmalkninger over kort tid kan booste mælkeproduktionen. Dette kan gøres en eller flere gange i døgnet. Powerudmalkning varer knapt en time.

Opskrift på powerudmalkning:

  • Udmalk i 15 min.
  • Hold 10 min. pause, hvor du masserer og lægger en varmehandske på brystet.
  • Udmalk i 10 min.

  • Hold 10 min pause, hvor du gentager med varme og massage.

  • Slut af med 10 min udmalkning.

Nedregulering af mælkeproduktion

Barnet skal have ca. 600 ml mælk i døgnet, når barnet er omkring termin. Så længe barnet er i overgangen fra sonde til amning, er det en fordel med et overskud af modermælk, da det giver et større mælkeflow, og barnet kan die en større mængde med færre kræfter. Hvis mor har mere end 1 liter i døgnet per barn, kan hun regulere mælkemængden ned til 700 ml.

Udmalkningen kan reduceres med 1 minut per dag eller hver anden dag. Mælkemængden reguleres via feedbackmekanismer, og det anbefales dagligt at være opmærksom på mælkemængden. Hvis nedreguleringen sker for hurtigt, er der risiko for at mælkeproduktionen bliver for lille, eller der kan opstå brystbetændelse.

Nedregulering af mælkeproduktion ved fuld amning

Ved fuld amning, bør udmalkningen fortsætte efter hver amning, indtil barnet har tilstrækkelig vægtøgning. Derefter er nedtrapningen af udmalkning afhængig af barnets modenhed, alder, aktuelle vægtstigning og mors mælkeproduktion.

Det anbefales at malke ud, indtil barnet er til termin for at opretholde mælkeproduktionen, indtil barnet er færdigmodnet. Ved anvendelse af suttebrik forsættes udmalkningen 2 gange dagligt i hele ammeperioden.

Skema til nedtrapning af udmalkning ved fuld amning og efter vægtøgning:

Dato:Hvor mange minutter skal jeg malke ud per gang?Hvor mange gange skal jeg malke ud om dagen?
 9 minutter8 gange
 8 minutter8 gange
 7 minutter8 gange
 6 minutter8 gange
 5 minutter 8 gange
 5 minutter7 gange
 5 minutter6 gange
 5 minutter5 gange
 5 minutter4 gange
 5 minutter3 gange
 5 minutter2 gange
 5 minutter1 gang

 

 

Dato: _______________Vægt: _________________ Døgnbehov: __________________

Klokken                                
ASP/
Gylp

 
       
Amning
 
       
Sonde
 
       
Kop/
sprøjte

 
       
Flaske
 
       
Hjælpe-
midler

 
       
Vægt
før

 
       
Vægt
efter

 
       
Bleskift
Klokken                 
Urin
 
       
Afføring
 
       
Udmalkning
Klokken        Total
Minutter
 
        
Antal ml.
 
        

 

Dato: _______________Vægt: _________________ Døgnbehov: __________________

Klokken                                
ASP/
Gylp

 
       
Amning
 
       
Sonde
 
       
Kop/
sprøjte

 
       
Flaske
 
       
Hjælpe-
midler

 
       
Vægt
før

 
       
Vægt
efter

 
       
Bleskift
Klokken                 
Urin
 
       
Afføring
 
       
Udmalkning
Klokken        Total
Minutter
 
        
Antal ml.
 
        

 

Dato: _______________Vægt: _________________ Døgnbehov: __________________

Klokken                                
ASP/
Gylp

 
       
Amning
 
       
Sonde
 
       
Kop/
sprøjte

 
       
Flaske
 
       
Hjælpe-
midler

 
       
Vægt
før

 
       
Vægt
efter

 
       
Bleskift
Klokken                 
Urin
 
       
Afføring
 
       
Udmalkning
Klokken        Total
Minutter
 
        
Antal ml.
 
        

 

Dato: _______________Vægt: _________________ Døgnbehov: __________________

Klokken                                
ASP/
Gylp

 
       
Amning
 
       
Sonde
 
       
Kop/
sprøjte

 
       
Flaske
 
       
Hjælpe-
midler

 
       
Vægt
før

 
       
Vægt
efter

 
       
Bleskift
Klokken                 
Urin
 
       
Afføring
 
       
Udmalkning
Klokken        Total
Minutter
 
        
Antal ml.
 
        

 

Dato: _______________Vægt: _________________ Døgnbehov: __________________

Klokken                                
ASP/
Gylp

 
       
Amning
 
       
Sonde
 
       
Kop/
sprøjte

 
       
Flaske
 
       
Hjælpe-
midler

 
       
Vægt
før

 
       
Vægt
efter

 
       
Bleskift
Klokken                 
Urin
 
       
Afføring
 
       
Udmalkning
Klokken        Total
Minutter
 
        
Antal ml.
 
        

 

Dato: _______________Vægt: _________________ Døgnbehov: __________________

Klokken                                
ASP/
Gylp

 
       
Amning
 
       
Sonde
 
       
Kop/
sprøjte

 
       
Flaske
 
       
Hjælpe-
midler

 
       
Vægt
før

 
       
Vægt
efter

 
       
Bleskift
Klokken                 
Urin
 
       
Afføring
 
       
Udmalkning
Klokken        Total
Minutter
 
        
Antal ml.
 
        
Redaktør