Behandlingen er egentlig sat i system. En patient med alkoholafhængighed bliver abstinensscoret en gang i timen – dvs. får målt en række parametre, der på en numerisk skala angiver, hvor abstinent patienten er. Scoren kan udløse en medicinordination på Klopoxid, som er et angstdæmpende og beroligende lægemiddel, og behandlingsmålet er, at patienten ”sover rusen ud”. 

Men alligevel sker behandlingen ikke systematisk. Det konkluderer socialsygeplejerske Christina Philipsen, som også er projektleder for ét af de ni kliniske afprøvningsprojekter, der har fokus på forløb for socialt udsatte.

”Vi er nødt til at undersøge, hvorfor abstinensbehandling – som egentlig er både systematisk og forudsigelig – alligevel er en udfordring for sygeplejersker og læger. Hvad er det, der står i vejen for at patienter indlagt med abstinenser får et forudsigeligt og trygt forløb?” siger Christina Philipsen.

Der skal en kulturændring til

I gennemsnit indlægges 3 patienter med alkoholdiagnose dagligt i enten Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital eller Akutklinikkerne på Amager og Glostrup Hospital. De fleste patienter med alkoholmisbrug er også gengangere i de akutte modtagelser, og det i sig selv kan være en grund til, at det ikke føles som om, indsatsen virker.

”Det kan være svært, når man er vant til at behandle og ikke bare lindre. Men vores opgave er at behandle abstinenserne i den akutte fase og ikke behandle selve afhængigheden – det skal misbrugscentrene tage sig af,” forklarer Christina Philipsen og fortæller, at Amager og Hvidovre Hospital inden længe får ansat en socialoverlæge, som skal være med til at forme og styrke det kliniske afprøvningsprojekt.

”Mange sygeplejersker føler en vis magtesløshed overfor denne patientgruppe, som de tit oplever som voldsomme, at patienterne har kontroltab, dårlig hygiejne og tit forlader afdelingen mod givet råd. Er magtesløsheden en forhindring for behandlingen?” siger Christina Philipsen om nogle af de temaer, som skal undersøges nærmere i afprøvningsprojektet.

”Vi vil gerne ændre kulturen omkring målgruppen og få lavet en mere tydelig forventningsafstemning hos medarbejderne,” understreger hun.

Hvordan har patienten det egentlig?

Selvom abstinensscoringen kan bruges som et parameter for, hvor slemme patientens abstinenser er, er det ifølge Christina Philipsen også vigtigt at udforske selve scoren.

”Som det er nu, kan man udskrive en patient i abstinensbehandling, når abstinensscoren er 0. Men hvor længe er scoren på 0? Er det et udtryk for, at de akutte abstinenser er midlertidigt velbehandlede, eller er de helt færdigbehandlede?” spørger Christina Philipsen, som blandt andet nævner supervision af medarbejderne som en metode til at gå mere i dybden med de udfordringer, der kan være i forbindelse med socialt udsattes patientforløb.

​​
”En mulighed kunne også være at danne ressourceteams i de enkelte afsnit, så der på den måde kunne være et kollegialt fællesskab i at støtte op om denne patientgruppe,” siger Christina Philipsen.  ​​​