​​​​​​

Flere videokonsultationer i ambulatorierne

I et klinisk afprøvningsprojekt om optimeret ambulatoriedrift handler det om at tage udgangspunkt i patienternes behov for kontakt til sundhedsvæsenet fremfor faste kontroltider efter skema

​Det tager godt 2 minutter at læse denne artikel

Ambulatoriedriften har i mange år fulgt den samme skabelon: Patienten møder ind i ambulatoriet til samtaler eller kontrol i løbet af et behandlingsforløb. 

Konsultationstiden ligger som regel på hverdage midt i arbejdstiden, og hvis der er transport for patienterne, er de ofte nødt til at tage halve eller hele dage fri fra deres arbejde eller studium.

Men sådan behøver det ikke være, siger overlæge i Gastroenheden, Klaus Theede, som er projektleder for ét af de ni kliniske afprøvningsprojekter, der skal forberede hele Amager og Hvidovre Hospital til fremtidens hospitalsdrift.

”Vi vil gerne undersøge, om vi kan imødekomme patienterne og deres behov lidt bedre og samtidig følge samfundets udvikling,” siger Klaus Theede, og henviser til, at mange patienter i de seneste års LUP-målinger (Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser) har efterspurgt mere fleksible løsninger, som passer bedre ind i deres liv.​​​

​Corona skubbede på udviklingen

Da coronavirus lukkede landet ned, omlagde mange ambulatorier deres konsultationer fra fremmøde til telefon. Det gjaldt også for Klaus Theede og hans kolleger i Gastroenhedens medicinske ambulatorium, som har mange kroniske patienter med livslange forløb i ambulatoriet.

”Vi fandt ud af, at meget kunne klares over telefonen, men med videokonsultationer kan vi få endnu mere med: Vi kan se patienten, vi kan se, hvordan de bor, vi kan måske også se deres pårørende – og de kan se os,” forklarer Klaus Theede.

I det kliniske afprøvningsprojekt om optimeret ambulatoriedrift deltager tre forskellige ambulatorier i testperioden. Udover Gastroenhedens medicinske ambulatorium er også to ambulatorier i hhv. Hjertemedicinsk og Ortopædkirurgisk afdeling med. Patienterne, som bliver udvalgt til at teste videokonsultationerne, besvarer ligesom personalet spørgeskemaer før og efter forløbet.

”Patienterne er meget åbne overfor videokonsultationer. De kan se fordele i at spare tid, penge og ikke mindst undgå smitterisiko. Personalet – og især lægerne – har været mere skeptiske, for kan man undvære fysiske konsultationer med patienter, der har sygdomme eller skader f.eks. i bevægeapparatet?”, siger Klaus Theede og understreger, at videokonsultationer ikke nødvendigvis egner sig til alle specialer og aldrig som førstegangskonsultation.

Videoskærme og headsets

Videokonsultationerne sker via Min Sundhedsplatform (MinSP), så i første omgang er testpersonerne patienter, der er tilmeldt MinSP. Det kan foregå via smartphone, tablet eller computer. For personalet kræver det et headset og en skærm med videokamera, som er blevet indkøbt til projektet og placeret i konsultationsrummene.

Ved at have to skærme kan personalet se patienten på den ene skærm og prøvesvar, røntgenbilleder eller journalnotater på den anden skærm. Skærmbilledet kan også deles med patienten, som også kan have en pårørende med enten fysisk ved siden af eller via et link. 

​Om koncept for optimeret ambulatoriedrift

Konceptet for optimeret ambulatoriedrift involverer tre ambulatorier og forløber frem til 1. marts. Det er Hjertemedicinsk Ambulatorium (hjertesvigtsambulatoriet), Ortopædkirurgisk Ambulatorium (artroskopisk klinik) og Gastroenhedens medicinske ambulatorium. Målet er, at 50 procent af alle ambulante konsultationer skal, hvor patienten ønsker det, og det er fagligt relevant, foregå virtuelt – heraf mindst 50 procent som videokonsultation.


DE NI KLINISKE AFPRØVNINGSPROJEKTER

Det gode patientforløb sætter rammen for ni kliniske afprøvningsprojekter, som undersøger, om nye principper, arbejdsgange, tankegange, rutiner og kulturer kan være med til at gøre opholdet på hospitalet endnu bedre for patienter og deres pårørende.

De hedder kliniske afprøvningsprojekter, fordi de alle skal testes i klinikken af klinikerne. Det er små som store forandringer, som skal give mening for medarbejderne og gøre en forskel for patienterne. Alle afprøvningsprojekter er gennemført med god bistand fra chefkonsulenterne Rikke Hollesen og Arjen Stoop fra PS!Improve, Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

I marts 2022 vil erfaringerne fra afprøvningerne blive opsamlet i en afrapportering.

Denne artikel er en del af en artikelserie, der kort præsenterer hvert enkelt kliniske afprøvningsprojekt og projektlederen bag.

Læs også:
Inden for fire timer er planen lagt​
Flere faggrupper om hver patient​


Video: Hvad er rammerne for fremtidens hospital?


​​



Redaktør