”Den gyldne time” kalder man den første time efter en fødsel, hvor mor og barn ligger tæt sammen, hud-mod-hud og langsomt vænner sig til at kunne mærke hinanden. Men det er meget mere end en smuk og symbolsk betegnelse. Der er evidens for sammenhængen mellem morens risiko for at udvikle en efterfødselsreaktion og udvikling af posttraumatisk stress ved tidlig adskillelse fra barnet. Og for barnet er adskillelsen en kilde til toksisk stress, hvilket kan have betydning for hjernens modning.
Derfor arbejder Neonatal - og Barselsafsnittet sammen om at skabe optimerede forløb for hele den nybagte familie, og det bliver testet i det kliniske afprøvningsprojekt ”Mor-barn center på Amager og Hvidovre Hospital – fremtidig organisering med fokus på zero separation og couplet care”.
Specialer skal ikke adskille mor og barn
Historisk set er adskillelsen af mor og barn efter fødslen noget, hospitalerne har skabt med inddeling i specialer. Det forklarer sygeplejerske med klinisk specialfunktion og projektleder, Mette Petersen:
”Hvis et barn er for tidlig født og forløst ved kejsersnit, så er moren indlagt på Barselsafsnittet, hvor hun bliver behandlet, og barnet ligger på Neonatalafsnittet. De har altså hver deres stue på to forskellige afsnit. Moren er så meget som muligt hos barnet på Neonatalafsnittet, men hvis hun selv har brug for behandling, så må hun tilbage på Barselsafsnittet uden sit barn,” siger Mette Petersen og tilføjer, at barnets far/morens partner ofte vandrer i pendulfart mellem Neonatal – og Barselsafsnittet.
Og dét ønsker Mette Petersen og teamet bag projektet at undgå ved at indføre ”zero separation”, dvs. ingen adskillelse.
”Mange mødre udsætter deres egne behov for at være tæt på deres barn – hvorfor er det patienten, der skal komme til os – hvorfor kommer vi som behandlere ikke til dem?” siger Mette Petersen og forklarer dermed, hvordan projektet også er lidt af et paradigmeskift i den sædvanlige hospitalsstruktur.
Ny forskning baner vejen
Hud-mod-hud-kontakt mellem forælder og barn er ikke ny viden, men ”zero separation” og ”couplet care”, som bedst kan oversættes til ”et samlet plejeteam omkring familien”, er et relativt nyt område, hvor Amager og Hvidovre Hospital nationalt er helt i front ved at sikre ”zero separation” og ”couplet care” udlevet i praksis.
I det kommende Center A bliver der indrettet særlige familiestuer, hvor der er plads til, at både mor og barn kan være indlagt, have hver deres seng og modtage hver deres specialiserede behandling – og samtidig have plads til far/partner og eventuelle søskende, som kan overnatte i alkove på stuen.
”De nybagte mødre, som har brug for behandling, f.eks. efter ukomplicerede kejsersnit, vil i projektperioden være indlagt sammen med deres behandlingskrævende barn på Neonatalafsnittet – ligesom familien er indlagt sammen på Barselsafsnittet efter komplicerede fødsler,” forklarer Mette Petersen og tilføjer, at der dermed skabes lighed i patientforløb til alle nybagte familier på Amager og Hvidovre Hospital.
Afprøvningsprojektet skal modne de store forandringer, der vil være for både Neonatalafsnittet og Barselsafsnittet, men medarbejderne er allerede klar til forandringen.
”Det giver arbejdsglæde, når en forandring er meningsfuld, og for alle medarbejderne giver det mening at arbejde meget mere familie – og forløbscentreret,” siger Mette Petersen.
OM FAMILIESTUERNEKonceptet for afprøvningen er gjort klar, og der vil på Neonatalafsnittet være indrettet to familiestuer, som kan tage imod mødre, der har fået foretaget ukompliceret kejsersnit efter graviditetens uge 34, og barnet, som skal veje over to kg. Der vil samtidig være plads til, at hele familien kan overnatte på stuen.
Når de nybagte mødre indlægges på Neonatalafsnittet i afprøvningsperioden, vil der være tæt supervision fra Barselsafsnittets personale med fokus på patientsikkerhed og med en målsætning om at skabe stor nytteværdi for familierne.
Afprøvningen forventes at finde sted i første halvdel af 2022.
Der vil forinden være to temadage, før afprøvningen går i gang, hvor sygeplejersker, fysioterapeuter og læger fra Barselsafsnittet sørger for at styrke sygeplejerskerne på Neonatalafsnittets viden og kompetencer. Sygeplejerskerne bliver dermed godt forberedt på at skulle have både meget små – og meget store – patienter på Neonatalafsnittet.
DE NI KLINISKE AFPRØVNINGSPROJEKTERDet gode patientforløb sætter rammen for ni kliniske afprøvningsprojekter, som undersøger, om nye principper, arbejdsgange, tankegange, rutiner og kulturer kan være med til at gøre opholdet på hospitalet endnu bedre for patienter og deres pårørende.De hedder kliniske afprøvningsprojekter, fordi de alle skal testes i klinikken af klinikerne. Det er små som store forandringer, som skal give mening for medarbejderne og gøre en forskel for patienterne. Alle afprøvningsprojekter er gennemført med god bistand fra chefkonsulenterne Rikke Hollesen og Arjen Stoop fra PS!Improve, Dansk Selskab for Patientsikkerhed.I marts 2022 vil erfaringerne fra afprøvningerne blive opsamlet i en afrapportering.Denne artikel er en del af en artikelserie, der kort præsenterer hvert enkelt kliniske afprøvningsprojekt og projektlederen bag.Læs også:Flere videokonsultationer i ambulatorierneInden for fire timer er planen lagtFlere faggrupper om hver patientDer skal være gode grunde til at flytte patienterneUdskrivningsrapporter behøver ikke at være besværlige at laveVi skal behandle abstinenser - ikke afhængighedOverlæge: Jeg syntes egentlig selv, jeg var ret god til at kommunikere med patienten"
Video: Hvad er rammerne om fremtidens hospital?