​​​​

Der skal være gode grunde til at flytte patienterne

Hver eneste overflytning af patienter giver risiko for informationstab. Derfor er der fokus på det gode patientforløb, når overflytning har andre årsager end hospitalets behandlingsmuligheder.

Vent...
Flytning af patienter mellem matrikler sker ofte af hensyn til behandlingsmuligheder på den enkelte matrikel. Når andre årsager gør sig gældende, skal patientens behov tages mere i betragtning.

”Vi ved, at overgangene fra afdeling til afdeling – men især hospital til hospital – er skrøbelige for patienterne. Kontinuiteten bliver brudt med risiko for informationstab og forlænget indlæggelsestid, og patienterne selv giver udtryk for, at det føles utrygt at komme ud på landevejen,” siger konstitueret specialeansvarlig overlæge i akutklinikken på Amager Hospital, Kathrine Dircks. Hun er projektleder på to af de i alt ni ​kliniske afprøvningsprojekter​, der skal forberede personalet til nye arbejdsgange og forbedre patientforløbene.

Med udgangspunkt i akutklinikkerne på Amager Hospital og Glostrup Hospital skal afprøvningsprojektet definere nogle faste retningslinjer for, hvornår forskellige typer af patientforløb flyttes fra én matrikel til en anden.

Flytninger af forskellige årsager giver forskellige udfordringer

Årsagerne til overflytning er groft inddelt i kategorier med overskrifterne: Behandlingstilbud, beredskab og belægning/bopæl. Det er særligt de overflytninger, der falder i den sidstnævnte kategori, hvor der er behov for generelt gældende retningslinjer, fordi der ikke er tale om vitale behov, men årsager som vægtes forskelligt afhængigt af betragteren.

”Hvis vi skal gøre det bedste for patienten, er vi også nødt til at være enige om, hvornår en flytning giver mening – for patienten og også for de pårørende, som kan være vigtige ressourcepersoner. Det er på en måde nogle bløde værdier, der i sidste ende spiller meget konkret i ind i fagligheden,” siger Kathrine Dircks og nævner til eksempel den ældre medicinske patient med mange konkurrerende lidelser, som kan være ekstra utryg ved en flytning, fordi hukommelsen ikke er helt i top. Det er samtidig den patient, der er i særlig høj risiko for at udvikle delir i forbindelse med miljøskift.

”Her kan vi være mere skarpe på at udvælge de patienter, som belastes mindst muligt af en flytning,” understreger hun.

Styr på dokumentation og overlevering

For at sikre mere glidende overgange uden informationstab skal der også ses nærmere på flytningsnotaterne til ikke-akutte overflytninger.

”Når beslutningen om overflytning er taget, er det vigtigt at sikre, at forløbet bliver godt. Det vil blandt andet sige, at patienten skal informeres om flytningen, og at overflytningen skal ske på et tidspunkt, hvor der er tilstrækkeligt med kvalificeret personale til at modtage patienten.  Der kan vindes meget ved at forebygge informationstab og overlay, både for patienter og sundhedspersonale.” siger Kathrine Dircks og fortæller, at der ved overflytninger ikke altid bliver signeret for resultater, afstemt FMK og lignende, som der gør ved f.eks. udskrivelserne.

”Vi håber at kunne komme det nærmere ved en form for standardflytningsnotat til ikke-akutte overflytninger,” siger Kathrine Dircks.

​​​
Om "Principper for flytning af patienter mellem Amager og Hvidovre Hospitals matrikler":​

​I projektet bliver både kvantitative og kvalitative data omkring overflytninger undersøgt for at identificere, hvor der er behov for tydeligere retningslinjer, og hvor kvaliteten kan forbedres, når en flytning er nødvendig. 

​​​
DE NI KLINISKE AFPRØVNINGSPROJEKTER
Det gode patientforløb sætter rammen for ni kliniske afprøvningsprojekter, som undersøger, om nye principper, arbejdsgange, tankegange, rutiner og kulturer kan være med til at gøre opholdet på hospitalet endnu bedre for patienter og deres pårørende.

De hedder kliniske afprøvningsprojekter, fordi de alle skal testes i klinikken af klinikerne. Det er små som store forandringer, som skal give mening for medarbejderne og gøre en forskel for patienterne. Alle afprøvningsprojekter er gennemført med god bistand fra chefkonsulenterne Rikke Hollesen og Arjen Stoop fra PS!Improve, Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

I marts 2022 vil erfaringerne fra afprøvningerne blive opsamlet i en afrapportering.

Denne artikel er en del af en artikelserie, der kort præsenterer hvert enkelt kliniske afprøvningsprojekt og projektlederen bag.

Læs også:
Flere videokonsultationer i ambulatorierne
Inden for fire timer er planen lagt​
​​Flere faggrupper om hver patient
Udskrivningsrapporter behøver ikke at være besværlige at lave
Vi skal behandle abstinenser - ikke afhængighed​
Hele familien får plads på Neonatalafsnittet​​​​


​​​​Video: Hvad er rammerne for fremtidens hospital?​​

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor