Anne Kathrine fødte vaginalt
I filmen fortæller Anne Katrine om sit valg
I videoen fortæller Anne Kathrine om sit valg mellem kejsersnit eller vaginal fødsel.
Anne Kathrine fik et kejsersnit, første gang hun fødte, fordi barnet lå skævt i bækkenet. Anden gang valgte hun at føde vaginalt, fordi hun gerne ville prøve at få hele oplevelsen med og få sin baby op på maven med det samme.
Efter Anne Kathrines første fødsel var der stort fokus på, at børn født ved kejsersnit kan have forhøjet risiko for at udvikle astma og allergi, og da der er allergi i familien, ville Anne Kathrine ikke øge denne risiko.
På fødestuen følte Anne Kathrine sig omgivet af kompetente mennesker og i trygge hænder, og i dag føler hun, at hun traf det rigtige valg.
Maria fødte vaginalt
I filmen fortæller Maria om sit valg
I videoen fortæller Maria om sit valg mellem kejsersnit eller vaginal fødsel.
Da Maria skulle føde anden gang, besluttede hun i fællesskab med fødselslægen, at det skulle være en vaginal fødsel. Det var vigtigt for Maria at føle sig hørt, og at der var forståelse for det forløb, hun var igennem under sin første fødsel.
Maria blev overbevist om, at hun var i trygge hænder gennem hele forløbet, og at hun havde mulighed for at sige fra undervejs, hvis fødslen ikke gik som forventet.
I dag er Maria meget tilfreds med sin beslutning. Ved at føde vaginalt oplevede hun, at hun var hurtigere på benene igen, og at amningen var nemmere at få i gang.
Hvis Maria skal føde en tredje gang, er hun ikke i tvivl om, at hun vil føde vaginalt igen.
Louise fødte vaginalt
"De mente jo, at der rent fysisk og anatomisk ikke var noget i vejen for, at jeg kunne føde normalt. Og det er jo det, der er det sundeste for både baby og for mig, ikke?
Det tager jo lang tid at komme sig igen ovenpå et kejsersnit, og det ville jeg gerne være foruden, kan man sige.
Der er så mange hvis’er, men jeg har taget min beslutning ud fra et sundhedsmæssigt aspekt i forhold til barnet.”
Louise
Sofie fødte vaginalt
“Det er det bedste valg, jeg nogensinde har taget, og hvis jeg en dag skal have et barn mere, så er jeg heller ikke i tvivl om, at jeg skal føde vaginalt.
Selvfølgelig er du øm, men slet ikke på samme måde, som du er efter et kejsersnit."
Rie fødte vaginalt
"Det var positivt, fordi jeg hele tiden får at vide af fødselslægen, at det nok skal gå, og vi får faktisk lavet en fødselsplan også, så jeg ikke er i veer i så mange timer, som jeg var sidste gang.
Jeg følte mig hørt, og jeg følte mig lyttet til."