​​​​​​​​​​​

Pro­fes­sor Kri­sti­an Thor­borg hol­der sin fo­re­læs­ning

​Fredag d. 3. juni holder Kristian Thorborg endelig sin tiltrædelsesforelæsning. Han har i sin forskning fokus på forebyggelse, diagnostik og behandling af skader og smerter i muskler, sener og led.

Vent...

​Alt godt kommer til den, der venter – og to et halvt år efter tiltrædelsen som professor i Ortopædkirurgisk Afdeling kan Kristian Thorborg nu endelig holde den traditionsrige forelæsning.

”Hvad skal vi bruge en professor i idrætsfysioterapi til?”

Sådan lyder overskriften på tiltrædelsesforelæsningen, som finder sted på Hvidovre Hospital i Auditorium 3 og 4 fredag d. 3. juni. Men Kristian Thorborg har allerede løftet lidt af sløret for, hvad han skal bruges til. Hans forskningsfokus er at sikre patienter en individuel plan for at optimere deres behandling.

​”Det er fx ikke alle patienter, der skal have opereret deres dårlige skulder – op mod halvdelen af vores patienter med skulderskader opnår gode resultater ved træning,” forklarer Kristian Thorborg, som blandt andet har fået en artikel publiceret om netop skuldertræning i det anerkendte tidsskrift AJSM (The American Journal of Sports Medicine), hvor artiklen blev rangeret som den mest læste artikel i 2021.


> Se videoen: "High-volume shoulder strengthening does not improve subacromial impingement outcomes"​

Kristian Thorborg er en driftig mand – udover en aktiv Twitterprofil med næsten 19.000 følgere har han siden sin tiltrædelse udgivet godt 90 publikationer tilgængelige via den medicinske database PubMed. ​

> Læs artiklen: Flere patienter med ondt i bevægeapparatet skal træne – men de skal gøre det rigtigt

> Læs artiklen: Professor Kristian Thorborg har over 17.000 følgere

 Tid og sted for forelæsningen

Du kan høre meget mere om Kristian Thorborgs forskning til tiltrædelsesforelæsning den 03.06 kl. 14.00 på Hvidovre Hospital i Auditorium 3 og 4 og med reception i lokale 3 i Vandrehallen.

​​​​Tiltrædelsesforelæsninger i 2022:

  • ​Nicolai Bang Foss den 25. marts - er afholdt
  • Nina Weis den 20. maj - er afholdt
  • Kristian Thorborg den 3. juni 
  • Anne Brødsgaard den 10. juni 
  • Finn Stener Jørgensen - dato endnu ikke fastlagt
  • Judith Gottwein - dato endnu ikke fastlagt​

CV - Kristian Thorborg:

  • 1998: Fysioterapeut
  • 2003: Master i idrætsfysioterapi, Melbourne University
  • 2011: Ph.d., Københavns Universitet
  • 2020: Professor i Ortopædisk Kirurgi – med fokus på Sports- og Ortopædisk Fysioterapi, ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, Ortopædkirurgisk Afdeling og Fysio – og Ergoterapeutisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital.​​

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor