De store kraner på byggepladsen ved Hvidovre
Hospital bruger i dagtimerne al deres kraft på at løfte betonelementer
og tunge stålkonstruktioner, som i 2020 skal ende med et større,
grønnere og mere moderne Hvidovre Hospital. Men når kranerne ikke er i
brug, sættes de i frigear og roterer efter vindretningen.
"Kranerne er mellem 35 og 45 meter høje, og i den højde kan vinden være ret kraftig. Derfor lader
vi dem stå i frigear, når de ikke er i brug, så de stille og roligt
følger med vinden. Det gør, at der ikke kommer kraftige vindstød ind på
siden af dem, som i værste tilfælde kan vælte dem omkuld", forklarer
Nils Turpie, som er projektleder på byggeriet.
Hurtigere behandling
Men
kranerne kan meget andet end at vise vindretningen. Lige nu er de i
gang med at bygge 32.000 kvadratmeter nyt hospital, som skal gøre
behandlingen på Hvidovre Hospital mere effektiv og tryg for patienten.
"Som
en central del etableres der en ny fælles akutmodtagelse, hvor alle
specialer er til stede og kan tilse de akutte patienter uden, at de
behøver at blive flyttet. Det bliver i højere grad lægerne, som kommer
til patienten og ikke omvendt", forklarer Henrik Bendix Olsen, som er
byggechef for Nyt Hospital Hvidovre.
Udover en ny akutmodtagelse,
skal det nye byggeri også huse en af Danmarks største børne- og
ungeafdelinger samt en ny hjerteafdeling. I stueetagen vil der blive
indrettet en afdeling for børn, der er født for tidligt samt et
barselafsnit, så mødrene og deres nyfødte kan være tæt på hinanden,
selvom deres eventuelle behandlinger kræver personale med forskellige
specialer.
Nyt Hospital Hvidovre
Vi bygger nyt, og vi moderniserer Hvidovre
Hospital. Målet er et imødekommende og grønt hospital, som sætter
patienten i centrum og skaber rammerne for den bedste behandling.
- 32.000 m2 nyt hospital
- 250 nye patientværelser med én seng
- Ombygning af eksisterende hospital med
- Mere dagslys ind i bygningen
- Ny fælles akutmodtagelse, ny hjerteafdeling, ny børne- og ungeafdeling samt et nyt barselsafsnit, som er tæt integreret med et neonatalafsnit
- Byggeriet forventes færdigt i 2020
- Projektet Nyt Hospital Hvidovre er finansieret med ca. 1,7 mia. kr. af Statens Kvalitetsfond og Region Hovedstaden.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her, og læs mere på
www.nythospitalhvidovre.dk