Kom med ind bag facaden på Nyt Hospital Hvidovre

​15 hurtige glimt. Få et smugkig ind i nybyggeriet ved Hvidovre Hospital og bliv klogere på, hvad det egentlig er vi bygger, og hvor langt vi er kommet.

Vent...

​15 hurtige glimt fra byggepladsen ved Hvidovre Hospital giver indblik i, hvad der gemmer sig bag facaden på den nye hospitalsbygning.

Klik på billederne for at se dem i stort format. 

Her vil stier igennem grønne områder i fremtiden bane vej til Hvidovre Hospitals kommende hovedindgang.


Fremover vil patienter og pårørende blive budt velkommen til Hvidovre Hospital i nybyggeriets forhal. Området er åbent og med højt til loftet – der er faktisk over 4 meter fra gulv til loft.

 

Det kan være svært at forestille sig, men dette bliver et knudepunkt i nybyggeriet. Herfra vil der være adgang til det nye centers kiosk, en af byggeriets 18 gårdhaver, et stort opholdsområde og en hovedtrappe, der forbinder parkeringskælderen med de øvrige etager i den nye hospitalsbygning.


Dagslys spiller en afgørende rolle for både patienter og personales ve og vel. Derfor er et af de store fokusområder i nybyggeriet også at bringe dagslys ind på hospitalet. Bl.a. gennem store vinduespartier.

 

Fremtidens hospital skal være grønnere. Derfor gemmer nybyggeriet på en bæredygtig regnvandstank, der fremover skal opsamle vand fra hospitalets tag. Regnvandstanken kan indeholde 2,2 mio. liter vand.

 

Hvidovre Hospitals kommende fælles akutmodtagelse får en ambulancehal, der støder lige op til modtagelsens behandlingsrum. Det betyder, at der bliver kort vej fra ambulance til behandling – bogstaveligt talt, hvilket bidrager til hurtigere diagnosticering og kortere og mere sammenhængende patientforløb.

 

Dette bliver et blandt mange nye personalerum.

 

I nogle af nybyggeriets patientstuer er malerne allerede rykket ind og godt i gang med penslerne. 

Alle patientstuer males hvide. 

Patientstuernes indgangsparti males i fire forskellige farver, der indikerer hvilket verdenshjørne værelserne vender mod. De østvendte værelsers indgangsparti bliver blålig som det tidlige morgenlys, de sydvendte værelsers indgangsparti males i en støvet gul som det klare middagslys, de vestvendte værelsers indagngsparti bliver orange som det gyldne eftermiddagslys og de nordlige værelsers indgangsparti males i en rolig lysegrøn farve.

Kontorer og personalerum holdes i grå og hvide nuancer.


Selvom der stadig er et stykke vej til, at både personalerum og patientstuer står klar, er én patientstue allerede næsten færdig.

Alle patientstuer i nybyggeriet bliver enestuer. En af de store fordele ved enestuer er, at der kan foretages mindre undersøgelser og behandlinger på selve stuen samt at de sundhedsfaglige og patienter har mulighed for at have fortrolige samtaler på værelset. Derudover giver enestuer også patienten mere ro og diskrition ved besøg.

 

Alle patientstuer bliver udstyret med patientterminaler. Herfra kan hospitalets patienter f.eks. se tv og gå på internettet.

Derudover er alle patientstuer i nybyggeriet ens, hvilket øger fleksibiliteten. F.eks. giver det mulighed for, at forskellige afdelinger kan låne hinandens stuer, hvis der i en periode er høj belægning på en afdeling.

 

Alle patientstuer får eget toilet og bad.

 

Ikke alle steder er byggeriet lige langt. På denne gang er håndværkerne stadig i fuld gang.

 

Vi bygger 32.000 nye kvadratmeter hospital.

 

Her ses et udsnit af rør- og elinstallationerne i den nye hospitalsbygning. Rør- og ledningsnettet bliver gemt under det kommende loft.

 

Nybyggeriet bygges sammen med det eksisterende hospital. Sammenkoblingen gør det nye og det gamle til en helhed.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor