​​

Hvad vil det sige at arbejde på en byggeplads?

​Det blev en gruppe unge fra Gladsaxe i dag klogere på, da de mødte både en byggeleder, en maler og en lærling på Hvidovre Hospitals byggeplads.

Vent...

​"Hvor lang tid har du været maler?", "Hvordan endte du som byggeleder?" og "Hvad synes du om at arbejde på en byggeplads?". Der blev stillet gode spørgsmål, da ca. 10 unge, der er ved at tage en faglig grunduddannelse som bygningsmaler i Gladsaxe, i dag besøgte hospitalets byggeplads.

Her ses nogle af de unge foran hospitalets kommende hovedindgang

"Det er vigtigt, at vi viser de unge, hvor spændende, komplekst og udviklende det er at arbejde på en byggeplads. Ved at give dem indblik i, hvad det vil sige at arbejde på en byggeplads, håber jeg, at vi kan være med til at vise vejen for de mange spændende muligheder, der er i byggebranchen," siger vicedirektør i Center for Ejendomme Ole Kristian Bottheim.

Landets byggepladser åbner hegnene

Som noget nyt åbner byggepladser landet over i uge 41 hegnet for skoleklasser og grunduddannelser i et forsøg på fremadrettet at tiltrække flere unge til byggefaglige erhvervsuddannelser.

"Manglen på faglært arbejdskraft i byggebranchen stiger og stiger. Og det stopper ikke. Derfor er det også vigtigere end nogensinde før at vise de unge, hvor meget byggepladserne har at byde på, hvis vi ønsker at have nogle til at bygge i fremtiden," siger Ole Kristian Bottheim.

Initiativet møder stor interesse fra lærere rundt omkring i landet.

"Jeg er glad for, at jeg kan give mine elever muligheden for at komme ud på en byggeplads. Det er uden tvivl en stor oplevelse for dem," siger værkstedslærer på den faglige grunduddannelse som bygningsmaler i Gladsaxe Djamila Christensen.​

Værkstedslærer Djamila Christensen fortæller sine elever om lysindfald


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor