Hightech-haver skal give grønne pusterum på Hvidovre Hospital

Træer, blomster og en højteknologisk gartner. 16 nye gårdhaver med masser af grønt og automatisk vandingssystem skal gøre hverdagen lidt grønnere for hospitalets patienter, pårørende og personale.

Vent...

​I "Bjerghaven", nær den nye hovedingang, får træer og planter følgeskab af store sten, som bryder landskabet.

Pileskoven, Lærkehaven og Bøgelunden er blot tre af de i alt 16 næsten vedligeholdelsesfrie gårdhaver, som er med til at give tilbygningen til Hvidovre Hospital sit grønne udtryk.

"Når man er på et hospital, er det vigtigt, at man kan få et afbræk fra det kliniske. Og her kan naturen bare noget helt særligt. De grønne gårdhaver giver lys, luft og bryder med de store hvide flader," fortæller Christian Restorff-Liliegreen, som er landskabsarkitekt hos Kragh-Berglund, der står for at bygge haverne.

De nye gårdrum er dog ikke helt "naturlige". Når man arbejder med haver på et hospital, er der nemlig mange hensyn. Derfor bliver både genbrugsglas, sensorer og små slanger fast inventar i haverne.

En bund af glassten

De nye gårdhaver ligger oven på hospitalets parkeringskælder, hvilket gør, at vægten skal holdes på et minimum.

"Jord er utrolig tungt. Derfor bruger vi så lidt af det som muligt. I stedet lægger vi i bunden af gårdhaverne sådan noget celleglasgranulat lavet af genbrugt glas, som kun vejer få gram. De lette glassten kan formes som vi vil. Fx som små bakker. Når vi har formet glasstenene, som vi ønsker, topper vi med jord. Og her er der ikke tale om meget mere end et lag på 10-20 cm. På den måde undgår vi, at haverne kommer til at veje for meget," forklarer Christian Restorff-Liliegreen.

 

De særlige glassten ligner almindelige sten, men vejer kun få gram.

Og netop fordi, at jordlaget er så tyndt, er det også kun muligt at plante træer på toppen af de kunstige bakker. Det er nemlig kun her, at træernes rødder kan få den nødvendige plads før de rammer betongulvet ned til parkeringskælderen.

"Intelligent" vandingssystem holder øje med haverne

Udover ikke at veje for meget, må haverne heller ikke kræve for meget vedligeholdelse. Og her bliver det lidt højteknologisk.

I kælderen under nybyggeriet bor et nyt automatisk vandingssystem, der har sensorer i alle 16 gårdhaver. Det måler konstant fugtigheden i både luften og jorden. På baggrund af de målinger beregner maskinen selv hvornår og hvor meget, der skal vandes samt om der skal tilføres gødning.

Vand og gødning kommer ud i haverne via små slanger, som ligger begravet under jorden. Vandslangerne er koblet op på hospitalets nye underjordiske regnvandstank, der kommer til at opsamle regnvand. Det betyder, at gårdhaverne på tørre solskinsdage kommer til at blive vandet med tidligere regnvand.

"Det er nogle af de mest højteknologiske haver, vi har været med til at lave. Og vi har haft et meget tættere samarbejde med både ingeniører og teknikere, end vi er vant til," fortæller Christian Restorff-Liliegreen.

De nye haver kræver dermed meget lidt vedligeholdelse. Løbende lugning af ukrudt er uundgåelig, men haverne vil hverken kræve græsslåning, vanding eller gødning.


Vandslanger spredt ud mellem planter og træer sikre, at det automatiske vandingssystem kan nå ud i alle kroge.

Alle skal kunne bruge de grønne pusterum

Flertallet af gårdhaverne vil være åbne, så både patienter, pårørende og personale kan gå ud og trække frisk luft og nyde solens stråler.

Alle de åbne gårdrum har jævne flader, som gør det lettere for bl.a. gangbesværede i kørestol eller på krykker at besøge de grønne pusterum. Ligesom der heller ikke er nogen høje dørtrin ved udgangene til haverne.


Flere af haverne er belagt med flade fliser, som gør det let at færdes på. Fliserne er designet særligt til hospitalet med markante riller, som både giver god skridsikkerhed og matcher rillerne på hospitalets betonfacade.

Forskellige have-temaer hjælper med at finde vej

Sammensætningen af træer og blomster er forskellig i hver af de 16 gårdhaver. Hver gårdhave har nemlig sit eget tema.

Den største gårdhave kommer til at hedde Blomsterhaven, som bliver bindeled mellem det nuværende hospital og det nye center. Temaet i denne gårdhave er den konstant foranderlige blomstereng. Blomstersammensætningen i Blomsterhaven gør, at haven vil blomstre på forskelligvis året rundt.

"Ved at haverne adskiller sig fra hinanden i deres forskellige udtryk, hjælper de også både patienter og pårørende med at finde vej på hospitalet. F.eks. er det let at genkende, at man nu er ved grantræerne eller Bjerghaven med de store sten," forklarer Christian Restorff-Liliegreen.


Her ses gårdhaven "Fyrrekrattet" fra oven. De små fyrretræer vil med tiden vokse sig større og skabe en mere hyggelig og fredfyldt stemning i gårdrummet.



(Klik på billedet for at se oversigten i større format) Her kan du se oversigten over alle de nye gårdhaver og deres navne.

Grønne vægge i fire etager

I fire af hospitalets kommende haver, Fyrrekrattet, Bregnehaven, Bjerghaven og Å-haven, vil den ene af hospitalets ydervægge blive dækket af en stor "grøn væg".

"Vi planter forskellige klatreplanter forenden af væggene, som over de kommende år vil klatre til tops. Dog varer det nok en del år, inden de når helt op, da væggene er ret høje og strækker sig over fire etager," forklarer Christian Restorff-Liliegreen.

Kravleplanterne har støjreducerende egenskaber, der er med til at skabe god akustik i gårdrummene. Derudover bidrager de også til et bedre indeklima i den nye bygning på samme måde som nybyggeriets grønne tage. Klatreplanterne er nemlig temperaturregulerende. Når det er varmt, beskytter de væggen mod for meget sollys, og når det er koldt, hjælper de med at holde på varmen.


Kravleplanterne er plantet og klar til den lange vandring op til toppen af nybyggeriet.



Her ses en af de fire betonmure, som med tiden vil blive skjult bag det grønne tæppe, der vokser sig op.

 

 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor