Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling

Velkommen til Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling. Vi glæder os til at byde dig velkommen som kollega.

Her kan du læse lidt om Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling og om din introduktion. Når du møder ind, får du mere information.

​Din første tid i afdelingen

Din første dag

På din aller første arbejdsdag vil du normalt møde direkte ind til en fælles introduktion for alle nye kollegaer på Amager og Hvidovre Hospital. Du bliver hentet af din buddy, når det er færdigt.

Men hvad med mad og drikke?

  • ​Der er mulighed for at købe mad og drikke i hospitalets personalekantine og i 7-Eleven

  • Vi har et grupperum med køleskab og mikroovn, hvor du kan opbevare og varme din medbragte mad

  • Du er velkommen til at medbringe din egen kop.

Hvis du er syg på din første dag

Hvis du er syg på din første dag, skal du ringe på 38 62 62 63. 

Påklædning og fodtøj

  • Du får udleveret en uniform på din første dag. Men tag fornuftigt og rent fodtøj på, som du kan have på hele dagen, som du kun bruger på arbejdet.

  • ​HUSK ingen neglelak eller smykker på hænder og håndled.

​Hjælp i den første tid

Når du starter på afdelingen, møder du kollegaer, der tager sig godt af dig den første tid. Din buddy og din mentor spiller en stor rolle.

Din budddy

  • Din buddy er din nye gode ven den første tid.

  • Din buddy introducerer dig til hverdagen og hjælper dig med de mange praktiske spørgsmål, der altid er på et nyt arbejde.

  • Din buddy er sikkert selv relativ ny og kan måske ikke svare på alt, men så finder I i fællesskab én, der kan hjælpe. 

  • Det er din buddy, der står klar til at hente dig, når du har været til fællesintroduktion på din første dag.

Din mentor        

  • Din mentor er en erfaren kollega, som stiller sin faglige viden og kompetencer til rådighed.

  • Du vil måske møde flere mentorer på din vej. De introducerer og hjælper dig med specifikke områder, som de er fagligt særlig dygtige til.

  • Brug både din mentor og dine kollegaer til at blive mere sikker på det faglige, og hvordan vi har valgt at gøre tingene.

  • Du har løbende kontakt med din mentor i det første år. 

Dit onboarding program

Vi har lavet et onboardingprogram, der skal sikre, at du allerede fra første arbejdsdag ved, hvad du har i vente.

​Kom vi igennem det hele?

Der er virkelig mange ting, du skal introduceres til, i et nyt job hos os. Vi bruger derfor en tjekliste for at sikre, at vi når igennem det hele. Hvis du har lyst til at vide mere allerede inden du starter, kan du se tjeklisten her.

Fysio- og Ergoterapiens A-Z

Fysio- og Ergoterapiens A - Z er for alle ansatte i afdelingen. Den indeholder alverdens informationer om alt fra sygemeldinger, hvem, der er tillidsrepræsentanter i afdelingen, til hvilke retningslinjer vi har for brugen af sociale medier i arbejdstiden.​

Download Fysio- og Ergot​erapiens A-Z - Hvidovre (pdf)

Downl​oad Fysio- og Ergot​erapiens A-Z - Amager (pdf)

Vær obs på at nogle link i dokumentet går til hospitalets intranet, som du får adgang til, når du er startet.

Kort om afdelingen

I Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling er vi ca. 70 ansatte inden for forskellige faggrupper – fysioterapeuter, ergoterapeuter, kliniske undervisere, forskere og administrativt personale.

Leder af afdelingen er chefterapeut Jette Christensen.

Organisering

Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling har 4 grupper, et sekretariat, kliniske undervisere og forskningsterapeuter mv.

De 4 grupper er organiseret i forhold til hospitalets kliniske afdelinger og den fysiske placering:

  • Amager Hospital

  • ​Ortopædkirurgisk gruppe

  • Medicinsk-gastrologisk gruppe:Børn, gynækologi, håndkirugisk gruppe:

  • Pædiatri/Gynækologi og håndkirurgi

I alle 4 grupper er der ergo- og fysioterapeuter, som ledes af en overterapeut.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden