Næsten alle kan få epiduralblokade under fødslen, men der findes nogle tilstande og sygdomme, hvor det ikke kan lade sig gøre. Det er anæstesilægen afgør, om der kan laves en epiduralbloakde. Nogle kvinder får tilbudt en “tidlig-epidural" (en epiduralblokade tidligt i fødslen) af medicinske årsager. 

Inden fødslen kan det være en god idé at sætte sig ind i, hvad en epiduralblokade er og hvordan den anlægges. Når du først er i fødsel, kan det være svært med meget ny information.

​Hvad er en epiduralblokade?

En epiduralblokade er en lokalbedøvelse af de smerteførende nerver fra livmoderen. Nervetrådene løber ind i ryggen, og det er der, man lokalbedøver nerverne. Det gøres ved, at anæstesilægen lægger et meget lille plastikrør (epiduralkateter) ind i epiduralrummet inde mellem hvirvlerne i ryggen, men uden for rygmarven. Derefter sprøjtes lokalbedøvelse ind gennem det lille epiduralkateter.

​Før epduralblokaden

Inden anæstesilægen kommer på fødestuen, får du lagt et drop i den ene hånd, og du får målt blodtryk. Derudover bliver barnet overvåget med en hjertelydskurve (CTG). Nogle fødende skal også have taget blodprøver inden for eksempel, hvis der er mistanke om svangerskabsforgiftning. ​

Hvordan foregår anlæggelsen af epiduralblokaden?

Du sidde op med krum ryg eller ligge på siden afhængigt af, hvad anæstesilægen anbefaler. Anæstesilægen vejleder dig i, hvordan du skal sidde eller ligge. Det er vigtigt, at man krummer godt i ryggen (som en gal kat) for at skabe plads imellem ryghvirvlerne. Jordemoderen og anæstesilægen hjælper dig ind i den rigtige stilling.

Huden lokalbedøves

Til at starte med afsprittes huden på lænderyggen ad to omgange, og ryggen dækkes til med plastikafdækning. Derefter lokalbedøves huden, der hvor epiduralkateteret skal ind. Det er et lille stik ligesom ved andre former for lokalbedøvelse, som man kender fra for eksempel fra tandlægen. Da der lægges lokalbedøvelse, plejer det ikke at være smertefuldt at få anlagt epiduralblokaden. Man kan også lægge mere lokalbedøvelse undervejs, hvis det bliver nødvendigt. 

Kateteret lægges ind

Når lokalbedøvelsen virker fører anæstesilægen en nål ind i ryggen (I det såkaldte epiduralrum, der ligger uden for rygmarven). Igennem nålen føres det lille plastikrør ind. Under denne del, er det nødvendigt at du ligger eller sidder helt stille for at undgå at der prikkes hul på den hinde, som omgiver rygmarv og rygmarvsvæske (læs mere om dette under bivirkninger). Hvis du får en ve undervejs holder anæstesilægen pause, men det er stadig vigtigt, at du sidder/ligger helt stille. Der er normalt at mærke et jag ned i balle eller ben, når det lille epiduralkateter føres ind. Det er ufarligt.

Så snart det lille epiduralkateter er inde, trækkes nålen ud. Epiduralkateteret sættes fast med plaster på ryggen. Du kan sagtens ligge på ryggen, og du vil ikke mærke at noget stikker ud af ryggen. 

Der gives smertestillende medicin

Inden der gives medicin i epiduralkateteret (en smertestillende blanding af lokalbedøvelse og morfinlignende medicin), tester anæstesilægen at epiduralkateteret er lagt det rigtige sted i ryggen.

Når medicinen er givet, påsættes derefter en lille pumpe til epiduralkateteret, der løbende indgiver smertestillende medicin, så længe der er brug for det.  Den fulde smertestillende effekt opnår man inden for 20 min.​

Hvilken virkning kan man forvente?

De fleste fødende oplever, at veerne kun mærkes svagt, efter epiduralblokaden er lagt. De fleste vil kunne hvile sig og slappe af. Det er normalt at mærke en prikkende eller sovende fornemmelse på mave og lår. Du vil ikke føle dig sløv eller bedøvet i hovedet, da den kun virker lokalt.

En epiduralblokade virker bedst på de smerter, der kommer fra livmoderen i den fase af fødslen, hvor livmodermunden udvider sig – og i mindre grad på de smerter, der skyldes udspiling af skeden og bækkenbunden under den sidste del af fødslen. Derfor vil de fleste opleve, at veerne igen kan mærkes mere i slutningen af fødslen.

Nogle gange får man ikke den forventede effekt eller kun effekt i den ene side. I de tilfælde kan man være nødt til at lægge den om.

I sjældne tilfælde kan man utilsigtet give en kraftigere bedøvelse, fordi lokalbedøvelsesmidlet er blevet sprøjtet delvist eller helt ind i rygmarvsvæsken. Det vil betyde, at man bliver helt bedøvet i benene i nogle timer, men det forsvinder af sig selv.

Efter epiduralblokaden

Lige efter epiduralblokaden er lagt, måler jordemoderen blodtryk hyppigt og barnets puls måles med en hjertelydskurve (CTG). Det er normalt at blodtrykket falder, når epiduralblokaden begynder at have effekt, men hvis blodtrykket falder for meget behandles det hurtigt med væske og eventuelt medicin i droppet.

Bagefter kan du frit bevæge dig rundt, som du plejer, dog skal du være opmærksom på at epiduralblokaden godt kan bedøve benene også, hvilket kan give slaphed i benene. Derfor skal du altid have støtte, hvis du skal på benene. ​

Bivirkninger

• Blodtrykket kan falde
  Som beskrevet ovenfor er det normalt at blodtrykket falder. Bliver blodtryksfaldet for stort kan man opleve kvalme, utilpashed, susen for ørene. Blodtryksfaldet kan modvirkes af medicin og væske i droppet.
  

• Nedsat kraft i benene
  Som beskrevet ovenfor kan bedøvelsen gå ned i benene og påvirke kraften i benene, der kan gøre det vanskeligt at gå, så længe epiduralen virker.
  

• Hudkløe
  Den morfinlignende medicin, der findes i medicinblandingen kan give hudkløe. Det er sjældent meget generende, og det skal sjældent behandles. 
  

• Problemer med vandladning
  Nerverne, der styrer blæren, kan blive bedøvet af epiduralblokaden. Derfor er der nogen, der kan have svært ved at mærke at blæren er fuld og svært ved at lade vandet. Hvis du ikke selv kan lade vandet tilstrækkeligt, tømmer jordemoderen blæren med et kateter.
  

• Feber
  Epiduralblokade kan give feber. Dvs. en kropstemperatur over 38 grader. Feber kan også skyldes en infektion i livmoderen. Da man ikke altid ved om det er epiduralblokaden, eller om det er en infektion i livmoderen, der er årsagen til feber, vil man i mange tilfælde behandle med panodil og antibiotika for en sikkerheds skyld.
  

• Indvirkning på fødslens forløb
  Med de doser, som vi bruger i dag, er der intet der tyder på, at fødslen bliver forlænget i betydelig grad, ligesom der hverken er større risiko for at der vil blive anvendt ve-stimulerende drop, sugekop eller at fødslen ender i akut kejsersnit.
  

• Hovedpine
  Hos få procent, der får en epiduralblokade, kommer der et lille hul i hinden omkring rygmarvsvæsken, der kan give en kraftig hovedpine 1 – 3 dage efter fødslen. Hovedpinen skyldes udsivning af rygmarvsvæske. Det er ikke farligt, men kan være voldsomt generende. Hovedpinen forstærkes når man sætter sig op og mindskes, når man lægger sig ned.
  
  Hovedpinen behandles ved, at man sprøjter lidt af dit eget blod ind i epiduralrummet. Det lukker hullet, hvor rygmarvsvæsken siver. Denne behandling kaldes et “blood-patch".
  
  Behandlingen er oftest meget effektiv, men skal nogle gange gentages. Hvis du ønsker det, kan man også se an over nogle dage, da hullet ofte lukker af sig selv. Du kan selvfølgelig også have hovedpine efter en fødsel af andre årsager, og det er en anæstesilæge, der vil undersøge dig og vurderer, om du vil have gavn af et blood-patch.
  
  Da vi har en rigtig god behandling, er det vigtigt at du fortæller barselspersonalet, hvis du oplever hovedpine efter fødslen, også selvom hovedpinen kommer efter, du er taget hjem.
  

• Nerveskader
  Forbigående føleforstyrrelser i form af snurrende fornemmelser, nedsat følesans eller smerter i et område på benet eller hoften kan forekomme, men generne forsvinder af sig selv i løbet af dage eller uger. Det kan også opleves, selvom man ikke har fået en epdiuralblokade, og skyldes ofte tryk på nerver som følge af selve fødslen. Blivende føleforstyrrelser er ekstremt sjældne.

• Rygsmerter
  Man kan godt være øm der, hvor epiduralblokaden blev lagt. Men en epiduralblokade giver ikke blivende rygsmerter.
  

• Andre ekstremt sjældne, men mere alvorlige komplikationer
  I alvorlige tilfælde kan der opstå infektioner eller blødninger i epiduralrummet. Disse komplikationer kan i værste fald medføre operation og/eller langvarig behandling med antibiotika for at hindre varige skader.

​Er der risiko for barnet?

Der er ingen risiko for barnet. Hvis morens blodtryk falder meget, kan barnets puls også falde. Dette behandles hurtigt så snart man får behandlet morens blodtryk, og det har ingen langvarig konsekvens for barnet.