Hans mor var lidt bekymret for ham, da han var barn. Når bilferien gik gennem Tyskland, kunne John Gásdal Karstensen remse samtlige motorveje og frakørsler i det sydlige naboland op. En evne, han stadig besidder.
“Jeg er en kæmpenørd. Og jeg har for nylig testet, om jeg stadig kunne huske kortet over Tyskland,” fortæller han og bekræfter, at langtidshukommelsen er mere end intakt. Som læge og professor kommer nørderiet ham til gode – nu i en mere gunstig form som klinisk forsker.
Færrest gener for patienterne
John Gásdal Karstensen er mave-tarmkirurg og har specialiseret sig indenfor avanceret endoskopi.
“Jeg er optaget af, hvordan vi finder ud af, hvilken kikkertmetode, der er bedst til hvem. Lige nu er den avancerede – eller terapeutiske, som den også kaldes – endoskopi i en rivende udvikling,” siger professoren og forklarer, at det for ham særligt er indenfor akut nekrotiserende og kronisk bugspytkirtelbetændelse, motilitetsforstyrrelser i mave-tarmkanalen og ved arvelig tarmkræft, at endoskopien når nye højder. Områder hvor Amager og Hvidovre Hospital også har landsdelsfunktion.
“Tidligere åbnede vi patienternes maver med store operationssår. Så kom kikkertoperationerne, og nu er vi nået til endoskopien, hvor vi via naturlige kropsåbninger kan udføre avancerede behandlinger med langt færre gener for patienten”, fortæller John Gásdal Karstensen.
Halveret indlæggelsestid
Spørger man professoren, hvilke resultater, han indtil videre har været mest stolt over, er han ikke i tvivl:
“Vi halverede indlæggelsestiden hos den gruppe patienter, der har en meget kompliceret bugspytkirtelbetændelse, som de kan have fået i forbindelse med en fastkilet galdesten,” siger John Gásdal Karstensen og forklarer, at det er folk i alle alders- og livsstilsgrupper, som kan få dét, der hedder nekrotiserende pancreatitis. En alvorlig tilstand, der tidligere kunne kræve indlæggelse i knap to måneder.
“Vi udfordrede dogmet i langsom drænage af ansamlingen i bugspytkirtlen. Hvorfor ikke bare tømme ansamlingen med det samme – som med en støvsuger? Så det gjorde vi – og halverede dermed patienternes indlæggelsestid,” fortæller John Gásdal Karstensen og tilføjer, at forskningsstudiet blev stoppet før tid, fordi resultaterne var så overbevisende.
“Det har vist sig at have stort potentiale i at være mere aggressive i behandlingen,” siger han.
Det ypperste forskningsmål
Selvom John Gásdal Karstensen nu er blevet professor, vil han fortsat have halvdelen af sin arbejdstid i klinikken. Særligt én patientgruppe har han en drøm om at kunne hjælpe med sin forskning – nemlig de patienter med arvelig tarmkræft, som han jævnligt møder, når de skal have lavet deres kontrolkikkertundersøgelse.
“Vi følger familier i generationer, men vi kan endnu ikke bremse den genetiske disposition til sygdommen. Jeg tror, at vi kommer tættere på, og det vil for mig være det ypperste at bidrage til,” siger John Gásdal Karstensen.
Du kan høre John Gásdal Karstensens tiltrædelsesforelæsning “Kroppens korridorer – med endoskopien som vejviser i sygdom og håb” d. 5. september 2025 kl. 14.00 i Auditorium 1 i Forsknings- og Undervisningsbygningen på Hvidovre Hospital.