”Jeg var ikke havnet det rette sted, men min nysgerrighed var blevet vakt, så i slutningen af lægestudiet tog jeg endnu et forskningssemester hos CORH (Clinical Orthopaedic Research Hvidovre) på Ortopædkirurgisk Afdeling, og dér ramte jeg helt plet”, siger Cecilie Henkel, som i sit ph.d.-projekt har undersøgt de arvelige faktorer for udvikling af artrose.

Find et godt forskningsmiljø

Fordi Cecilie Henkel har oplevet både dårlige og gode oplevelser med forskning, har hun ét særligt råd til andre nye forskere:

”Find et godt forskningsmiljø. At være ny i forskning er overvældende, og det gør en kæmpe forskel, at man er i et miljø, hvor man trives. Så find en forskningsenhed, der matcher dine behov og ønsker,” forklarer hun.

Cecilie Henkel er af den overbevisning, at miljøet er langt mere afgørende end emnet, når man skal gøre sig sine første erfaringer med forskning.

Helst ikke for spidse albuer

Men hvor får forskeren inspiration fra? Cecilie Henkels erfaring er, at inspirationen aldrig kommer, når hun leder efter den.

”Som regel er det, når jeg er i gang med noget helt andet, at jeg får idéer eller inspiration – fx under en gå- eller cykeltur. Det er ofte på ret uventede tidspunkter, at den kommer til mig,” siger hun og tilføjer, at hun naturligvis også søger den faglige og menneskelige inspiration hos erfarne forskere og andre kolleger.

”Jeg ser især op til dygtige folk, som har opnået meget uden at på kompromis med de menneskelige aspekter og uden at have alt for spidse albuer,” siger hun og tilføjer, at det kan være en svær balance at holde i et konkurrencepræget felt.

​
”Det er i mine øjne noget af det allermest beundringsværdige hos en forsker – og noget jeg selv håber at kunne leve op til i fremtiden,” siger hun.​

​​​