​​​​​​​​​​​​​

Pro­fes­sor Anne Brøds­gaard hol­der sin til­træ­del­ses­fo­re­læs­ning

​Fredag d. 10. juni sætter hospitalets første professor med sygeplejerskebaggrund fokus på sit forskningsområde inden for familiesygepleje og sundhedsfremme.​

Vent...

Det er knap et år siden, Anne Brødsgaard tiltrådte sit professorat med fokus på børne – og familieområdet. Men arbejdet med børn og familier startede for over 32 år siden – da hun i 1990 som nyuddannet sygeplejerske blev ansat på Hvidovre Hospitals neonatalafsnit.

Familier i fokus

For professor Anne Brødsgaard er det helt naturligt at tænke hele familien ind i pleje og behandling.

”Når én i familien rammes af sygdom, så rammes hele familien,” siger Anne Brødsgaard og forklarer, at familiefokuseret forskning og praksis ikke kun handler om nye familier i børne – og ungeafdelingen, men også patienter og familier indenfor andre specialer, som fx hjertemedicinsk, mavetarmspecialet og hjerne – og nervespecialet.

Et af forskningsområderne, som Anne Brødsgaard senest har beskæftiget sig med, er et tiltag, som med den kommende udvidelse af hospitalet, bliver en del af hverdagen for nybagte familier med for tidligt fødte børn. Familiestuerne, hvor både mor og barn kan være indlagt samme sted med én sygeplejerske til dem begge fremfor at ligge fysisk i to forskellige afdelinger. Til projektet om ”Zero Separation og Couplet Care” – eller ”Ingen adskillelse, men samlet pleje” er der netop ansat en ph.d.-studerende.

​Tid og sted for forelæsningen

Du kan høre mere om Anne Brødsgaards forskning til hendes tiltrædelsesforelæsning fredag d. 10. juni kl. 13.00 i Auditorium 3 og 4 og med reception i lokale 3 i Vandrehallen. 

​Tiltrædelsesforelæsninger i 2022:

  • ​Nicolai Bang Foss den 25. marts - er afholdt
  • Nina Weis den 20. maj - er afholdt
  • Kristian Thorborg den 3. juni - er afholdt​​​​​​
  • Anne Brødsgaard den 10. juni 
  • Finn Stener Jørgensen - dato endnu ikke fastlagt
  • Judith Gottwein - dato endnu ikke fastlagt​
​​

CV - Anne Brødsgaard

  • 1990: Næstved ​Sygeplejeskole
  • 1992: Merkonomuddannelse i personaleadministration
  • 1994: Sundhedsplejerske
  • 1995: Merkonomuddannelse i Organisation
  • 1996: Merkonomuddannelse i Markedsføring
  • 2001-2009: Konsulent for NetDoktor.dk
  • 2005 Master of Public Health
  • 2005-2006: WHO – Europe Nursing & Midwifery
  • 2009-2011: Konsulent for Sundhedsplejersken.dk
  • 2011: PhD Syddansk Universitet
  • 2013: Ekstern lektor Aarhus Universitet
  • 2015: Lektor Aarhus Universitet
  • 2021: Professor i sygepleje med fokus på familiefokuseret pleje og sundhedsfremme for børn/patienter og familier/pårørende ved Børne- og Ungeafdelingen og Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital samt Sygepleje og Sundhed, HEALTH, Aarhus Universitet.​


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor