”Man skal aldrig give op, og man skal arbejde tværfagligt!”
Det var overlæge og professor Henriette Svarre Nielsens konklusion på sin 25 år lange forskningskarriere indenfor kvinders sundhed, som hun fremlagde for ligestillingsminister Magnus Heunicke, der tirsdag d. 11. november besøgte hende og hendes kolleger i Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling.
Henriette Svarre Nielsens karriere begyndte med 31 afslag på ph.d.-stipendier, men nu er der et momentum, der er værd at benytte sig af.
”Megafedt at bruge penge på kvindesundhed”
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj fulgtes med ligestillingsministeren under besøget, og han indledte mødet med at rose ministeren for at styrke forskningen på området med 160 mio. kr. til et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed.
Magnus Heunicke anerkendte også Henriette Svarre Nielsen og hendes kollegers mangeårige kamp for at nå så langt og konstaterede, at:
”Ingen i den unge generation vil jo lade sig spise af med, at menstruationssmerter er naturligt,” sagde han og tilføjede, at der heldigvis ikke længere er samme tabu omkring kvinders sundhed- og udvikling.
Tværfaglighed styrker forskningen
Det tværfaglige samarbejde er en hjørnesten i Henriette Svarre Nielsens forskningsgruppe, og sammen med ingeniør og lektor på TUH (Technical University Hospital) David Westergaard og biolog og lektor på TUH, Karina Banasik, dækker de klinisk forskning, basal forskning og dataforskning indenfor kvindesygdomme.
”Det er et komplekst felt, vi forsker indenfor. Vi gør op med den traditionelle forståelse af, at overgangsalder, blødningsforstyrrelser og menstruationssmerter er en naturlig del i kvindelivet,” sagde Henriette Svarre Nielsen og tilføjede, at graviditeter desuden er komplekse, fordi det drejer sig om både mor, far, foster og et midlertidigt organ, som moderkagen er. Og endelig er der hele kompleksiteten i de biologiske systemer, som fx hormonpåvirkning, som traditionelt er blevet omtalt som ”støj”, og derfor er megen forskning tidligere lavet på ”referencemanden”.
Verdens største datasæt
For nylig fik forskningsgruppen adgang til supercomputeren Gefion til at analysere individuelle datasæt og integrere dem på nye måder ved at køre sofistikerede modeller, der ellers ville tage dage eller uger, på bare få minutter.
”Vi sidder på et af verdens største og mest unikke datasæt om kvinders sundhed – og nu, med Gefions regnekraft, er vi klar til at udnytte dets fulde potentiale,” udtalte David Westergaard sig i en pressemeddelelse om samarbejdet.
Det er endnu ikke besluttet, hvor det kommende Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed skal placeres i Danmark.