COVID-19: Vaccination af borgere - hvem er i særlig øget risiko?

​Læs med og bliv klædt bedre på til at svare patienter og deres pårørende.

Vent...

Nu vaccineres patienter i særlig øget risiko for alvorligt forløb med COVID-19. 

Efter planen skal borgere/patienter med øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 være vaccineret i løbet af foråret 2021. Ud af denne gruppe vil nogle være i særlig øget risiko.

Men hvordan ved man, om man er i særlig øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 og derfor skal tilbydes tidlig vaccination? 

Det vigtigste budskab: Hold øje med e-boks 

Hvis man er i særlig øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 og derfor er blandt de første, der skal vaccineres, vil man få besked i sin e-boks. 

Modtager man ikke digital post, vil invitationen blive sendt som almindeligt brev. 

Baggrunden for vurderingen

På baggrund af de nationale overordnede retningslinjer sker der en samlet og individuel lægefaglig risikovurdering af, om en patient har særlig øget risiko for et alvorligt forløb og derfor skal tilbydes tidlig vaccination. 

Patienter, der aktuelt er indlagt eller er i et forløb på hospitalet, og som har en høj sværhedsgrad af én eller flere af sygdomme eller tilstande  vil ofte vurderes til at have særlig øget risiko. Derudover er høj alder er en selvstændig og væsentlig risikofaktor (særligt over 70 år).

Se eventuelt bilag 3 side 58 i Sundhedsstyrelsens dokument: 

Hvem vurderer og visiterer til vaccination 

  • Hvis man er i et forløb på et hospital, er det den behandlingsansvarlige læge, der vurderer, om en patient skal visiteres til vaccination ud fra kendskab til patienten. Patienten behøver ikke henvende sig aktivt. Størstedelen af patienter i særlig øget risiko befinder sig i denne gruppe. 
  • Hvis man ikke aktuelt er i et forløb på et hospital, er det egen læge, der kan vurdere, at en patient kan henvises til vaccination. 
Er patienten vurderet til at være iblandt dem, der er i særlig øget risiko, vil han eller hun få besked i sin e-boks. De skal derfor ikke ringe til lægen og spørge, om de skal vaccineres, men bare holde øje med deres e-boks. 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor