Inden du vælger

​Her finder du refleksionsspørgsmål, som kan hjælpe dig i valget mellem planlagt kejsersnit og vaginal fødsel.

Beslutningen om, hvordan du ønsker at føde, har både nogle sundhedsfaglige og følelsesmæssige aspekter. Beslutningen skal passe til dig og dine behov – det skal være en beslutning, du er tryg ved.

Vi vil gerne have dig til at tænke over, hvad der er vigtigt for dig ved fødslen. Så er du bedre forberedt til samtalen med jordemoderen og fødselslægen.

​Grunde til at forsøge vaginal fødsel

Hvor vigtigt er det for dig:


At opnå de fordele der er ved at forsøge vaginal fødsel?

Fordelene ved en vaginal fødsel er:
  • Du kan undgå endnu et ar på din livmoder og en operation.
  • Vaginal fødsel presser væsken fra barnets lunger ud. Det hjælper barnet med at trække vejret efter fødslen.
  • Barnets produktion af kamphormoner sættes i gang.
  • Du kommer hjem kort tid efter fødslen, ofte samme dag.
  • Du har mulighed for at vælge vaginal fødsel ved fremtidige graviditeter.


At du og dit barn undgår ulemperne ved et kejsersnit?

Ulemperne ved et kejsersnit er:
  • Sår i livmoderen og mave, som skal hele.
  • Endnu et ar på livmoderen kan betyde kejsersnit ved fremtidige graviditeter, så du ikke har mulighed for at føde vaginalt.
  • Barnet kan have besvær med at trække vejret og kan have brug for behandling på børneafdeling. Det betyder, at du bliver adskilt fra barnet umiddelbart efter fødslen.
  • Det tager kroppen omkring 4-6 uger at komme sig efter et kejsersnit, og du må kun løfte, hvad der svarer til vægten af dit barn (inkl. lift) i 4-6 uger.


At undgå endnu et ar på din livmoder?

​Ved en vaginal fødsel, kan du undgå endnu et ar på din livmoder og en operation. Der er en lille risiko for, at arret i livmoderen fra sidste kejsersnit kan briste i forbindelse med en vaginal fødsel. Det er sjældent, men kan være alvorligt for dig og dit barn. Det fører til et akut kejsersnit, og dermed et nyt ar på livmoderen.



At du kan komme dig hurtigt efter fødslen?

Ved en vaginal fødsel kommer du hjem kort tid efter fødslen, ofte samme dag. Hvis du har fået foretaget et kejsersnit, tager det kroppen omkring 4-6 uger at komme sig bagefter, og du må kun løfte, hvad der svarer til vægten af dit barn (inkl. lift) i 4-6 uger.


Grunde til et planlagt kejsersnit

Hvor vigtigt er det for dig:


At opnå de fordele der er for dig og dit barn ved et planlagt kejsersnit?

Fordelene ved et planlagt kejsersnit et, at du kan planlægge kejsersnittet sammen med fødselslægen. Det kan give ro under graviditeten. Du undgår også et akut kejsersnit, medmindre du går i fødsel inden datoen for det planlagte kejsersnit.



At du og dit barn undgår ulemperne ved et forsøg på vaginal fødsel?

Ulemperne ved en vaginal fødsel er:
  • Arret i livmoderen fra sidste kejsersnit kan briste. Det er sjældent, men kan være alvorligt for dig og dit barn. Det fører til et akut kejsersnit.
  • Hvis det bliver relevant at sætte fødslen i gang, kan det gøres ved at prikke hul på fosterhinden, men ikke med modningspiller.
  • Hvis det bliver relevant at bruge vedrop, bruges det med endnu større forsigtighed end ved førstegangsfødende på grund af arret i livmoderen.
  • Du kan ende med at få et akut kejsersnit, hvor risikoen for infektion og andre komplikationer er større end ved et planlagt kejsersnit.


Om du skal have foretaget kejsersnit igen, hvis du skal føde flere børn?

Hvis du får kejsersnit ved din anden fødsel, vil det give endnu et ar på livmoderen. Det kan betyde kejsersnit ved fremtidige graviditeter, så du ikke har mulighed for at føde vaginalt.



Om det tager længere tid før du er kommet dig efter fødslen?

Hvis du har fået foretaget et kejsersnit, tager det kroppen omkring 4-6 uger at komme sig bagefter, og du må kun løfte, hvad der svarer til vægten af dit barn (inkl. lift) i 4-6 uger.



Om du først kan komme hjem et par dage efter fødslen?

​Du er indlagt på hospitalet omkring to dage efter kejsersnittet sammen med din partner eller en anden pårørende.


Andre refleksioner

Overvej, om der er andre grunde, der er vigtige for dig.

Er der andre spørgsmål, du gerne vil stille din fødselslæge eller jordemoder til næste samtale?

Er du klar til at tage en beslutning?
Nu har du set på både de sundhedsfaglige grunde og de mere personlige grunde og følelser, der også er en del af denne beslutning.

Kender du til fordele og ulemper og risici ved de to muligheder?

Er du klar over, hvilke fordele og ulemper og risici, der betyder mest for dig?Når du lægger fordele, ulemper og risici sammen med, hvad der er vigtigt for dig, så har du måske en begyndende fornemmelse af, hvilken beslutning du hælder mest til.

Hvilken måde at føde på hælder du mest til lige nu?

Overvej, hvem der har indflydelse på din beslutning.

Overvej, hvem der ellers er involveret i din beslutning om, hvordan du skal føde.

Overvej, hvordan denne person kan støtte dig i din beslutning.

Hvordan vil du gerne træffe beslutningen?

  • Beslutte selv
  • Dele beslutningen med en anden
  • Beslutte selv efter at have talt med en anden
  • En anden træffer beslutningen for mig

Samtalen med lægen

Måske har du fået besvaret nogle af dine spørgsmål, men til gengæld er der dukket nye spørgsmål op undervejs. Tag både spørgsmål og svar med til mødet med fødselslægen. Så finder I sammen ud af, hvad der er bedst for dig og dit barn.

Det er en god idé at tage din partner eller en anden pårørende med til samtalen – det kan være en støtte for dig, når du skal tage beslutningen. Det kan være lettere at stille de spørgsmål, du har på hjerte, når I er to og kan tale om svarene sammen bagefter. Du kan også printe nogle af de spørgsmål, du har skrevet ned undervejs, eller tage dem frem under konsultationen med lægen.

Føler du dig forberedt til at tage en snak med lægen om, hvordan du ønsker at føde denne gang?

Godt forberedt                              Ved ikke                          Usikker på, om jeg ved nok



Redaktør