Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Zikavirus

​Zikavirus er et flavivirus beslægtet med denguevirus, japansk hjernebetændelsesvirus og gul febervirus. 

​​​​Forfatter
Terese L. Katzenstein​

​Referent
Nina Weis

​Dato
10. juni 2025

​​Zikavirus er et flavivirus beslægtet med denguevirus, japansk hjernebetændelsesvirus og gul febervirus.

Zikavirus infektion har været kendt i > 60 år med sporadiske smittetilfælde i Afrika og Asien. I årene 2015-2017 var der et stort udbrud særligt i Syd- og Mellemamerika, Caribien, Florida og Texas i USA, og i mindre grad i Sydøstasien og Stillehavsregionen. Siden 2016 har incidensen været for nedadgående og aktuelt (marts 2025) er ingen lande registreret med pågående epidemisk udbredning. Det var i forbindelse med udbruddet i 2015-2017, at man blev opmærksom på risikoen for udvikling af kongenitte misdannelser hos børn født af kvinder med zikavirus infektion.​

Enkeltstående rejse-relaterede zikavirus tilfælde har været påvist i Danmark, f.eks. blev der i 2019 påvist zikavirus infektion blandt to danskere, som var blevet smittet i Thailand. Så vidt vides er der ikke beskrevet fosterskader eller kongenitte misdannelser hos børn født i Danmark.​

​​Zikavirus overføres ved myg af Aedes arten; Aedes aegypti eller - albopictus.

Zikavirus kan overføres seksuelt og fra mor til barn, enten i fostertilstanden eller ved fødslen.

Der kan desuden ses smitte ved transfusion med blod eller blodprodukter fra personer med akut zikavirus infektion, og smitte kan ske ved organtransplantation.​

​​​Inkubationstiden er 3-14 dage.

Zikavirus infektion er oftest asymptomatisk eller med få og lette influenza-lignende, selvlimiterende symptomer. Hvis der forekommer symptomer, er de typisk af 4-7 dages varighed.

​Der kan ses udslæt, konjunktivitis og lymfadenopati. Sjældent ses alvorlige neurologiske komplikationer, især i form af Guillain-Barré syndrom.​

​De kliniske manifestationer hos den gravide adskiller sig ikke fra ikke-gravide.​​

​​Zikavirus infektion i graviditeten kan medføre en øget risiko for abort og præterm fødsel, samt medfødt zikavirus syndrom hos det nyfødte barn.

​Medfødt zikavirus syndrom kan give ophav til alvorlige fosterskader, herunder centralnerve system (CNS) skader med ventrikulomegali, microcephali og intrakranielle calcifikationer som de hyppigst beskrevne. Hypertoni/spasticitet, hyperreflexi, irritabilitet og kramper, okulære abnormliteter og sensorineural hørenedsættelse er blandt øvrige følger af vertikal zikavirus transmission.​

​Risikoen for vertikal smitte og udvikling af fosterskader er størst tidligt i graviditeten. Risikoen for medfødt zikavirus syndrom hos børn, født af kvinder med zikavirus infektion, er estimeret til at være 5-7%.​

​​Undersøgelse for zikavirus er relevant for kvinder med symptomer forenelige med zikavirus infektion, som har opholdt sig i områder med zikavirus transmission indenfor 14 dage forud for symptom-debut.

Diagnosen stilles ved PCR-test på blod eller spyt, som ved zikavirus infektion vil være positiv op til 4 dage efter symptomdebut, samt urin, som vil være positiv 3-8 dage efter symptomdebut. Zikavirus kan påvises ved dyrkning i cellekultur få dage efter symptomdebut. Der er IgM positivitet fra cirka 7 dage og IgG positivitet fra cirka 10 dage efter symptomdebut, som kan vare i hhv. cirka 2 måneder og > 6 måneder.

Der kan optræde antistof krydsreaktion til andre flavivirus som denguevirus og gul febervirus (også for dem, som blot er blevet vaccinerede mod disse to virus), hvilket kan føre til falsk positive testresultater.

​IgG titer-stigningen er derimod specifik for Zikavirus​

​​Ved konstateret zikavirus infektion hos den gravide kvinde skal fosterets udvikling monitoreres i den resterende del af graviditeten med ultralydsskanninger hver 3.- 4. uge.

​Fostervandsprøve anbefales ikke, fordi den kan indebære risiko for overførsel af zikavirus fra en viræmisk gravid kvinde til et u-inficeret foster. ​

​​​Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse og zikavirus PCR-test af blod, urin og, hvis der udføres lumbalpunktur, af cerebrospinalvæske (CSV). Desuden IgM - og IgG - bestemmelse af blod sammenlignet med CSV.​

​​​Der er aktuelt ingen specifik behandling af zikavirus infektion.​

​Der er ingen forebyggende vaccine mod zikavirus.

Kvinder som planlægger graviditet, eller som er gravide, og deres partnere bør undersøge forekomsten af zikavirus i rejsemålet forud for rejse.

Al ikke-nødvendig rejseaktivitet til områder med pågående zikavirus udbrud bør overvejes nøje (aktuelt er ingen lande registreret med pågående udbrud).

Sporadisk zikavirus transmission forekommer i Syd- og Mellemamerika samt mange områder i Afrika og Asien. Ud fra et forsigtighedsprincip opfattes områder, hvorfra der historisk har været rapporteret zikavirus smitte, som havende lav-moderat transmissions risiko. Gravide bør derfor være opmærksom på risikoen for pådragelse af zikavirus infektion ved rejse til disse områder.

Forebyggelse mod myggestik er af største vigtighed:

  • ​Brug af myggespray og/eller myggebalsam

  • Anvendelse af beklædning med lange bukser og lange ærmer. Særligt om dagen, hvor myggene er mest aktive

  • Sove i skærmede rum eller i rum med aircondition. Alternativt sove under myggenet, optimalt insekticid-imprægnerede net.

Seksuelle partnere til gravide kvinder, der bor i - eller vender hjem fra - områder, hvor lokal overførsel af zikavirus forekommer, bør udøve sikker sex med korrekt og konsistent brug af kondom, eller afholde sig fra seksuel aktivitet under hele graviditeten.

​Amning er ikke kontraindiceret for kvinder med zikavirus infektion, på trods af at zikavirus kan påvises i ammemælk​.

Sidst opdateret:
Redaktør
Bertil Jarløv Busch
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden