
Forekomst af tick borne encephalitis
Tick borne encephalitis (TBE), også kaldet Centraleuropæisk hjernehindebetændelse, er en infektion forårsaget af tick borne encephalitis-virus (TBE-virus), som tilhører gruppen af flaviviridae. Den inddeles i tre subtyper: europæisk, sibirisk og fjernøstlig.
TBE-virus forekommer udbredt i Skandinavien, Baltikum og Rusland samt visse dele af Balkan, Tyskland og Østrig. I Europa forekommer ca. 3.000 TBE tilfælde om året. I Sverige indlægges 250-400 personer hvert år med TBE.
Der er betydelig sæson variation i forekomsten, som er højest i juli og august måned.
I Danmark forekommer TBE endemisk på Bornholm med en incidens på 4 pr. 100.000 personer. Herudover er der påvist flere mikrofoci på Sjælland, Fyn og Jylland, hvor incidensen dog er lavere. I 2024 blev der påvist 22
tilfælde af TBE i Danmark, hvoraf de 17 blev vurderet at være erhvervet i DK.