Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Syfilis

​Syfilis er en seksuelt overført infektion, som skyldes bakterien Treponema pallidum, som er en spirokæt.

​​​​Forfatter
Nina Weis

​Referent
Terese Kantzenstein

​Dato
26. juni 2026​



Syfilis er en seksuelt overført infektion, som skyldes bakterien Treponema pallidum, som er en spirokæt, hvilket er en stærkt bevægelig, spiralsnoet bakterie med flageller inden for den ydre membran.

Det estimeres, at der globalt er 6 millioner nye tilfælde af syfilis om året hos personer i alderen 15 til 49 år, med høj forekomst specielt i Afrika, Asien, Sydamerika og Østeuropa.

Heraf blev i 2016 næsten 1 million gravide kvinder (0,69%) anslået til at være inficeret med syfilis, og kongenit syfilis blev påvist hos 473 per 100.000 nyfødte børn.

I Danmark er syfilis anmeldepligtig via et elektronisk skema i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2) til Statens Serum Institut. Sygdommen blev næsten udryddet i 1990'erne, men forekomsten er gennem de senere år steget betragteligt. I 2019 blev der påvist 365 tilfælde af syfilis i Danmark. Heraf var 39 kvinder og 7 blev diagnosticeret graviditeten. I 2020 og 2021 er antallet af anmeldte syfilis-tilfælde i Danmark ca. 500-600 pr år.

​Siden 2010 er der i alt påvist kongenit syfilis hos 5 børn i Danmark. I 2019 blev der anmeldt et tilfælde af kongenit syfilis og der har ikke siden da været nogen tilfælde.​​

Treponema pallidum smitter ved seksuel kontakt/slimhinde kontakt og via blod og blodprodukter.

​Syfilis er potentiel smitsom via slimhindekontakt i op til to år efter infektions-tidspunktet. Herefter aftager risikoen for smitte ved seksuel kontakt, men smitte kan forekomme – også senere end to år efter infektionen - via placenta under hele graviditeten og ved slimhindekontakt under fødslen.​

Tiden fra smitte til udvikling af symptomer er 3 uger til 3 måneder.

Det kliniske sygdomsbillede inddeles i følgende stadier:

  • Primær syfilis: Bakterierne formerer sig på inokulationsstedet og der kan udvikles et klassisk sår (såkaldt "chanker"), som oftest er smertefrit. Hos kvinder er dette ofte lokaliseret ved klitoris, labia majora og portio. Herudover ses lokal lymfadenitis. Op mod en ud af fire personer med syfilis bemærker ikke det primære sår. 

  • Sekundær syfilis: Forekommer hos cirka 25% fra 6-8 uger op til 6 måneder efter primærinfektionen. Infektionen er i dette stadium dissemineret og medfører systemiske symptomer, som f.eks. feber, arthralgier, universel lymfadenitis, makulo-papuløst eksantem på huden samt læsioner i håndflader og fodsåler. Sidstnævnte karakteristika er suggestive for syfilis.

    Der kan ses condylomata lata på slimhinder samt neurologiske symptomer i form af meningitis og kranienerve-pareser. Herudover kan ses hepatitis, nefritis, ostitis og uveitis. Symptomer ved sekundær syfilis ophører som regel spontant i løbet af 4-6 uger, men kan recidivere ved manglende behandling.

  • Latent Syfilis: Er karakteriseret ved serologisk positivitet uden kliniske manifestationer.

  • Tertiær syfilis: Opstår ofte mange år efter ubehandlet primærinfektion og er sjælden i den vestlige verden.​ Sygdomsbilledet kan være meget varieret med tilstedeværelse af gummata (granulomatøse inflammatoriske forandringer) i hud, slimhinde og knogler eller i centralnervesystemet (CNS) i form af meningo-vaskulære, parenkymatøse forandringer (demens, tabes dorsalis). Kardiovaskulær syfilis kan forekomme med aortaaneurisme, aortainsufficiens og aortitis.​

De kliniske manifestationer hos gravide adskiller sig ikke fra ikke gravide.    

I Danmark screenes alle gravide for syfilis i forbindelse med første graviditetsbesøg hos egen læge, med mindre den gravide fravælger tilbuddet. Hos gravide fra risikogrupper bør gentagne undersøgelser overvejes. Kun ca. 10% af personer med positiv screeningsprøve viser sig at have aktuel syfilis ved en konfirmatorisk test.

​Gravide, som tester positive, bør iht gældende nationale retningslinjer, henvises til specialafdeling mh. behandling for syfilis så tidligt i graviditeten som muligt.​

Kongenit syfilis er en alvorlig men sjælden sygdom i Danmark.

Føtal syfilis kan forekomme i 1. trimester, men risikoen for smitte er signifikant højere i 2. og 3. trimester. Placenta er stor /voluminøs. Syfilis i graviditeten medfører en øget risiko for dødfødt fuldbårent spædbarn, Small for Gestational Age, præmaturitet, samt neonatal død, som oftest skyldes leversvigt, alvorlig pneumoni, hypopituitarisme eller pulmonal hæmorhagi.

Hos det nyfødte barn ses en række forskellige symptomer, men op til 60% af de smittede børn er asymptomatiske ved fødslen.

​Der skelnes mellem tidlig og sen kongenit syfilis:

  • ​Ved tidlig kongenit syfilis stilles diagnosen før 2-årsalderen. Det kliniske billede er kendetegnet ved rhinitis med rigelig sekretion fra næse, som udvikles indenfor første leveuge og indeholder talrige spirokæter, samt hud- og slimhindeforandringer som ved sekundær syfilis. I kontrast til symptombilledet hos voksne kan ses vesikulære forandringer med bullae, pemphigus syphiliticus. Herudover påvises hyppigt hepatosplenomegali, hydrops føtalis, ikterus samt cerebrale symptomer i form af meningitis, hydrocephalus, infarkt og kranienervepareser. Biokemisk ses anæmi og trombocytopeni.   ​

  • Sen kongenit syfilis diagnosticeres efter 2-årsalderen, men hvor barnet er smittet in utero og født med kongenit latent syfilis. Barnet udvikler oftest indenfor femte leveår tertiær syfilis med triaden keratitis, savtakkede tænder (Hutchinsons tænder) samt døvhed (Hutchinsons triade). Herudover ses forskellige grader af mental retardering.​

Treponema Pallidum smitter transplacentalt in utero fra ca. 9.-10. graviditetsuge, og i mindre grad ved hud/slimhinde kontakt i forbindelse med fødslen.

Risiko for vertikal transmission afhænger af maters sygdomsstadie og behandling. Den højeste risiko er ved primær og sekundær syfilis, og mindre ved latent syfilis. Hos ubehandlede gravide med primær - eller sekundær syfilis smittes fosteret i 60%-90% af tilfældene. Ved tidlig latent syfilis ses omkring 40% smitterisiko og ved sen latent - samt tertiær syfilis ses omkring 10% smitterisiko.  

​Risikofaktorer for vertikal transmission er desuden smitte med syfilis senere end graviditetsuge 36, høj Rapid Plasma Reagin (RPR) test titer og behandling af den gravide for syfilis senere end fire uger før fødslen.​

Syfilis hos den gravide diagnosticeres ved direkte påvisning af Treponema pallidum i læsioner og ved serologiske test.

Serologisk syfilis diagnostik ("fuld syfilis serologi") sker ved både non-treponemale og  treponemale tests.

Screeningstest foretages med non-treponemale tests, som udgøres af RPR og Wassermann komplementbindingsreaktion (WR). Disse analysers reaktivitet varierer med sygdomsstadium og effekt af behandling.

​RPR kan være falsk positiv ved andre infektioner, autoimmune sygdomme og graviditet.

Den konfirmatoriske test udgøres af både non-treponemale tests (RPR og WR) og treponemale antistoffer. Sidstnævnte omfatter antistoffer mod antigenkomponenter på Treponema pallidum (Anti-Flagel (AF)-IgM og Anti-Flagel (AF)-IgG).

Fortolkningen af syfilisserologi kan være udfordrende, fordi alle syfilisserologiske metoder kan give både sandt positive og falsk positive resultater. Der findes endvidere andre human patogene subspecies af treponemer end Treponema palidum , som f.eks. Treponema pertenue (yaws), Treponema endemicum (bejel) og Treponema carateum (pinta), som kan forårsage positiv reaktion og derfor skal og bør tolkes som sandt positivt testresultat uden, at årsagen til det positive testresultat er, at patienten har syfilis. Disse treponemer kan forekomme hos personer, som kommer fra Afrika eller Syd- og Mellemamerika. Falsk positivt svar forekommer, når resultatet er positivt, uden at patienten er inficeret med treponemer. For en mere uddybende forklaring af syfilis diagnostik henvises til Statens Serum Instituts vejledning i tolkning af syfilis serologi (https://www.ssi.dk/produkter-og-ydelser/diagnostik/diagnostiskhaandbog/s/320​). ​

Føtal infektion må mistænkes, hvis der hos en kvinde med positiv syfilistest findes karakteristiske fund ved ultralydsskanning omkring  - eller senere end graviditetsuge 20. På grund af immunologisk umodenhed ses sjældent føtale abnormaliteter før uge 18-20.

Fund på ultralyd er uspecifikke, men kan omfatte hepatomegali, forstørret placenta, påvirket flow i arteria cerebri media, polyhydramnios og hydrops føtalis.​​

Følgende børn bør undersøges for kongenit syfilis og behandles med intravenøs penicilin ved mindste mistanke:

  • Børn af mødre med positiv syfilis test

  • Børn af mødre som har fået påvist syfilis indenfor et år postpartum

  • Børn med klinisk mistanke om syfilis

Ved mistanke om kongenit syfilis testes det nyfødte barn ved fødslen med fuld syfilis serologi (se punkt 8). Ved mistanke om CNS infektion udføres lumbalpunktur.

Hvis RPR-titer er to gange højere hos barnet end hos moderen eller AF-IgM er positiv, antages det at barnet har syfilis. Maternel AF-IgM overføres ikke via placenta og er derfor en vigtig markør for kongenit syfilis. Den kan dog være falsk negativ og er ikke altid til stede.

Maternel AF-IgG overføres passivt til barnet og kan derfor ikke anvendes til diagnostik hos barnet.  Der må ikke anvendes navlesnorsblod grundet risiko for tilblanding af maternelt blod.

Placenta undersøges ved histopatologisk undersøgelse. Slimhindelæsioner kan undersøges med PCR-test for Treponema pallidum ved podning fra læsion(er).

Børn i risikogruppen bør testes med RPR 1 ,3, 6 og 12 måneder efter fødslen eller til RPR er sikkert negativ.

​Er der den mindste mistanke til, at et barn har syfilis, behandles efter gældende pædiatriske retningslinjer. ​

Behandlingen af syfilis i graviditeten adskiller sig principielt ikke fra behandling af syfilis hos ikke-gravide, men man kan, for kvinder med primær, sekundær eller tidlig latent syfilis i graviditeten, overveje yderligere en dosis benzathinpenicillin 2,4 MIE intramuskulært, administreret 1 uge efter den første dosis.​

Primær syfilis behandles med antibiotika, oftest penicillin intramuskulært som engangsdosis.

Ved sen og/eller latent syfilis gives tre doser antibiotika fordelt på 14 dage og ved neurosyfilis gives daglig intravenøs antibiotika behandling i 10-14 dage, evt. under indlæggelse.  

Ved penicillin allergi kan doxycyclin anvendes. Penicillin krydser placenta, og maternel penicillin behandling er derfor i langt de fleste tilfælde kurativt for fosteret.​

Der findes ingen forebyggende vaccine mod syfilis.

Seksuelt overført syfilis kan forebygges ved at bruge kondom, hvis kondomet dækker eventuelle sår.

Alle gravide tilbydes i Danmark screening for syfilis tidligt i graviditeten. Hvis kvinden tilhører en risikogruppe, kan hyppigere screening overvejes. Ved positiv test udføres endvidere smitteopsporing og behandling af partnere.

​Der er ingen restriktioner mht. amning for kvinder med syfilis​.

Sidst opdateret:
Redaktør
Bertil Jarløv Busch
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden