Hvad er syfilis?

​Syfilis er en seksuelt overførbart infektionssygdom, som er forårsaget af bakterien Treponema pallidum.

Syfilis forekommer overalt i verden. Sygdommen var i 1990´erne næsten udryddet i Danmark, men gennem de senere år er forekomsten steget betragteligt.

Syfilis er en anmeldelsespligtig sygdom og i Danmark anmeldes årligt 500-600 personer med syfilis, overvejende blandt mænd som har sex med mænd.

​I 2019 var der 39 som var kvinder ud af de 365 anmeldte personer med syfilis, hvoraf 7 blev diagnosticeret graviditeten. Siden 2010 er der i alt påvist medfødt syfilis hos 5 børn i Danmark. I 2019 blev der anmeldt et tilfælde af kongenit syfilis og der har ikke siden da været nogen tilfælde.​

Hvordan smittes man med syfilis?

​Syfilis smitter via ubeskyttet seksuelt samvær. Under en graviditet kan smitte også ske fra den gravide til foster, samt fra mor til barn under selve fødslen.

Syfilis er særlig smitsom i starten af sygdomsforløbet. Herefter aftager risikoen for smitte ved seksuel kontakt, men smitte kan forekomme – også senere end to år efter infektionen – fra den gravide til foster under hele graviditeten og ved slimhindekontakt under fødslen. 

Efter endt behandling smitter personen ikke mere.

En overstået infektion giver ikke efterfølgende livslang beskyttelse (immunitet). Derfor kan man blive smittet flere gange med syfilis. ​

Hvilke symptomer forekommer ved syfilis?

Tiden fra smitte til symptomer varierer fra 3 uger til 3 måneder.

Sygdommen inddeles i stadier. I første stadie viser de første symptomer viser sig ofte inden for tre uger i form af et sår, en såkaldt chanker, som føles hårdt og ikke ømt. Såret er ofte placeret synligt på kønsdelene, men kan også sidde et sted, hvor det ikke bemærkes, f.eks. i svælget, oppe i skeden eller i endetarmen.

Andet stadie opstår hos ca. 25% af dem, som ikke behandles, fordi infektionen ikke opdages. Hvis syfilis ikke behandles, kan bakterierne spredes med blodet og give feber, hovedpine og udslæt på hele kroppen efter en til to måneder. Det er karakteristisk for syfilis, at udslættet spreder sig til håndflader og fodsåler.

​Syfilis i tredje stadium sker efter måneder til år uden symptomer hos ca. en fjerdedel af ubehandlede personer. I denne fase kan der være kronisk infektion i hjerne og rygmarv, i led, knogler og hudens bindevæv eller i den store blodåre aorta.​

Specielle forhold ved syfilis i graviditeten

​​​Symptomer ved syfilis hos den gravide adskiller sig ikke fra symptomer hos ikke-gravide. ​

Syfilis hos foster og nyfødte barn

​​​Syfilis infektion i graviditeten kan medføre en lille risiko for abort eller dødfødsel.

I nogle tilfælde opdages syfilis hos det nyfødte barn slet ikke. Op til 60% af smittede børn er asymptomatiske ved fødslen og i disse milde tilfælde opdages syfilis først senere i livet, hvor der er risiko for forskellige kroniske tilstande, f.eks. mental retardering.

Syfilis kan dog også vise sig som akut, alvorlig sygdom efter fødslen.​

Hvor stor er risiko for smitte fra den gravide til foster og nyfødte barn?

Der er en risiko for smitte fra den gravide til foster under hele graviditeten. Risikoen er størst, hvis den gravide har syfilis i første eller andet stadium.

Hos ubehandlede gravide i første eller andet stadium sker smitte fra den gravide til fosteret i 60-90 % af tilfældene, mens risikoen for smitte er omkring 10% i tredje stadium.

​Smitte til fosteret eller det nyfødte barn sker yderst sjældent i Danmark.​

Hvordan konstateres syfilis hos den gravide?

​Syfilis hos den gravide konstateres via en blodprøve.

​I tilfælde af at den første blodprøve tyder på syfilis, tages der altid en ny bekræftende blodprøve, fordi der er risiko for falsk positive prøver.​

​Hvordan konstateres syfilis hos fosteret?

​​​Påvisning af syfilis hos fosteret er ikke relevant.

Den gravide skal behandles for sin infektion, uanset om fosteret er smittet eller ej.​

Hvordan konstateres syfilis hos det nyfødte barn?

​​​Syfilis hos det nyfødte barn konstateres ved blodprøve taget ved fødslen og/eller blodprøver taget i den første tid efter fødslen.

Barnet undersøges derefter med yderligere blodprøver 1, 3, 6 og 12 måneder efter fødslen for at sikre, at barnet ikke er smittet med syfilis.

​Børn født af mødre, som har fået konstateret syfilis i graviditeten eller inden for et år efter fødslen, samt børn med symptomer på syfilis bør undersøges for syfilis.​

Hvordan behandles syfilis i graviditeten?

Syfilis behandles effektivt med antibiotika.

Behandling af syfilis er den samme hos gravide som hos ikke-gravide. Hvis den gravide behandles under graviditeten, virker behandlingen også på fosteret. Dermed er eventuelle risici for barnet næsten fuldstændig ikke eksisterende.​

Findes der forebyggelse mod syfilis?

​​Der findes ingen vaccine mod syfilis.

I Danmark tilbydes alle gravide undersøgelse for syfilis i forbindelse med første graviditetsundersøgelse hos deres læge. Hvis den gravide testes positiv for syfilis, henvises hun til en infektionsmedicinsk specialafdeling med henblik på behandling med antibiotika. Desuden bør den gravides partner testes for syfilis og behandles i tilfælde af positivt testsvar.

Seksuelt overført syfilis kan forebygges ved at bruge kondom, hvis det dækker eventuelle sår.​

Brug af kondom ved seksuel kontakt, som – specielt under graviditet – helt bør undgås med partnere, hvis ikke det vides om de har syfilis.

Den gravide bør være ekstra opmærksom på at undgå smitte ved rejser til lande med høj forekomst af syfilis, som f.eks. Baltikum, Rusland og på turistmål i store dele af Asien, Afrika og Sydamerika.

Den mest effektive måde at reducere risiko for smitte fra mor til barn er at opdage og behandle en eventuel syfilis. Alle gravide tilbydes en undersøgelse for syfilis ved første graviditetsbesøg hos deres praktiserende læge. Ved at takke ja til denne undersøgelse er det muligt at forebygge smitte til barnet, hvis den gravide testes positiv for syfilis.

Hvis den gravide testes positiv for syfilis, er det vigtigt at seksuelle partnere informeres, bliver undersøgt og behandlet i tilfælde af at de testes positive.

​Barnet må gerne ammes, fordi der ikke sker overførsel af Treponema pallidum via brystmælk.​