Forekomst af rubella

Rubella (Røde Hunde) er en børnesygdom, som skyldes infektion med Rubella-virus. Rubella-virus er et enkelt strenget RNA-virus, der tilhører familien af rubivirus under togavirusfamilien.

Globalt estimeres at > 140.000 årligt dør pga. rubella-infektion og at > 32.000 fødes med Kongenitalt Rubella Syndrom (KRS) (2019-tal). Før vaccination blev udbredt var incidensen af KRS 0.1-0.2/1.000 levendefødte med stigning til 0.8-4/1.000 levendefødte under epidemier. ​

Mange vestlige lande, inkl. Danmark, har vha. vaccination opnået elimination. Seneste anmeldte tilfælde af rubella i Danmark var i 2008 og sidste registrerede tilfælde af Kongenit Rubella Syndrom​ var i 1994.

​Rubella i graviditeten er anmeldelsespligtig via et elektronisk skema i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2) til Statens Serum Institut.​

Smitteveje for rubella-virus

Rubella-virus findes i sekret fra øvre luftveje og smitten overføres ved dråbebåren smitte i forbindelse md hoste eller nys eller med luftvejssekret via hænder eller genstande.

​Vertikal smitte fra mor-til-barn kan forekomme hvis en ikke-immun kvinde smittes umiddelbart før konception eller i løbet af graviditeten.​

Kliniske tegn på rubella

Inkubationstiden fra smitte til fremkomst af udslæt er 16-18 dage.

Infektionen starter i luftvejene og spreder sig derfra til slimhinder, lymfeknuder og hud. Sygdommen giver ingen eller få symptomer og forventeligt er 25-50% af tilfældene asymptomatiske.

Symptomer ses i form af irritation og rødme af øjnene. Karakteristisk er lymfeknudesvulst, især bagtil i nakken. Desuden ses appetitløshed og irritation i svælget.

Udslættet, som består af små blegrøde til brunrøde pletter, starter i ansigtet og breder sig efterfølgende til resten af kroppen. Det optræder typisk ca. 1 uge efter symptomdebut og er til stede fra få timer til nogle dage.

​Ofte ses feber (op til 39oC) samtidig med udslættet.​

Specielle forhold ved rubella i graviditeten

​De kliniske manifestationer hos gravide adskiller sig ikke fra ikke-gravide.​

Rubella hos foster og nyfødte barn

Ved smitte umiddelbart forud for konception og i de første 8-10 uger af graviditeten er der risiko for abort og fosterdød.

Hyppigt forekommende kongenitte anomalier som følge af Kongenit Rubella Syndrom inkluderer øjenskader, bl.a. katarakt og glaukom, hørenedsættelse, hjertemisdannelser (hyppigst ductus arteriosus persistens eller perifer pulmonal arterie-stenose) og udviklingshæmning. Hepatosplenomegali kan også forekomme.

Børn med Kongenit Rubella Syndrom vil hyppigt have flere helbredsproblemer med hørenedsættelse som et af de hyppigt forekommende.

Senmanifestationer ved Kongenit Rubella Syndrom inkluderer hormonelle problemer herunder diabetes mellitus og stofskiftelidelse, ligesom der er fundet sammenhæng mellem Kongenit Rubella Syndrom​ og autisme.

​Virus kan persistere i meget lang tid (årevis) og en sjælden, men frygtet komplikation, er progressiv rubella-relateret hjernebetændelse som typisk begynder i teenageårene.​

Smitterisiko med rubella fra den gravide til foster og nyfødte barn?

Ved maternel infektion umiddelbart forud for konception og i de første 8-10 uger af graviditeten er den estimerede risiko for Kongenit Rubella Syndrom​ op til 90 %.  

​Risikoen for fosterskade aftager markant med stigende gestationsalder, og fosterskader er sjældne ved maternel infektion efter 16. graviditetsuge.​

Diagnostik af rubella hos den gravide

Ved mistanke om rubella-infektion kan diagnosen verificeres med PCR-test af svælgpodning, urin eller blod.

Desuden anvendes rubella IgM- og IgG-undersøgelse.

Kun 50% vil have rubella IgM-antistoffer, når udslættet debuterer, mens rubella IgM-antistoffer vil kunne påvises hos stort set alle på dag 5 efter udslættets fremkomst.

​Rubella IgG-antistoffer kan ved positiv undersøgelse suppleres med IgG aviditets-undersøgelse for at søge at tidsfæste infektionen. Generelt har tidligt udviklede IgG antistoffer lav aviditet (svag binding til antigenet), dvs. at lav aviditet indikerer nylig infektion. Over tid modnes antistofsvaret og antistofferne udvikler højere aviditet (>12 uger). Ved usikkerhed om tidsfastsættelse kan prøven, som er taget tidligt i graviditeten i forbindelse med screening for human immundefekt virus, hepatitis B virus og syfilis søges fremskaffet til gentagen analyse for rubella.​

Diagnostik af rubella hos fosteret

Ved påvist infektion hos den gravide kvinde, kan der laves PCR-undersøgelse af amnion-væske og også undersøges for føtale IgM antistoffer.

Ultralydsscanning kan benyttes til undersøgelse for tegn på komplikationer til mulig smitte-overførsel.​

Diagnostik af rubella hos det nyfødte barn

Rubella-virus detektion ved PCR-test.

Derudover benyttes påvisning af rubella IgM-antistoffer og/eller persistens af rubella IgG-antistoffer hos barnet.

​Børn med Kongenit Rubella Syndrom​ og medfødt rubella-infektion vil være rubella-virus og rubella IgM-antistof-positive i meget lang tid.​

Behandling af rubella i graviditeten

Der findes ingen specifik antiviral behandling mod rubella.

Behandlingen er udelukkende symptomatisk.​​

Profylakse af rubella i graviditeten

Rubella kan forbygges ved vaccine. Mæslinge-Fåresyge-Røde hunde (MFR)-vaccinen er en levende svækket vaccine, som indgår i det danske børne vaccinations program og gives i 2 doser ved hhv. 15 måneders - og 4-årsalderen. ​

Det estimeres, at man i en europæisk sammenhæng skal have en flok-immunitet sv.t. 67-87 % for at hindre smitteudbredning. 

Vaccinationen yder også god beskyttelse, selv ved kun en vaccination.

Optimalt skal kvinden være vaccineret inden konceptionen.

Vaccination under graviditet er kontraindiceret, fordi vaccinevirus kan overføres til fosteret. Ved negativ rubella-serologi anbefales vaccination efter overstået graviditet.

Humant immunglobulin kan benyttes ved eksposition. Der er dog ikke dokumenteret effekt mod mor-til-barn overførsel af rubella-virus og dermed forebyggelse af Kongenit Rubella Syndrom​ ved immunglobulin-behandling.

Amning

Der er ingen restriktioner mht. amning for kvinder med rubella.

Referencer

• Kaushik A, Verma S, Kumar P. Congenital Rubella Syndrome: A brief review of public health perspectives. Indian J Publ Health 2018;62(1):52-54.
• Lambert N, Strebel P, Orenstein W, Icenogle J, Poland GA. Rubella. Lancet 2015:385(9984):2297-2307.
• Vynnycky E, Knapp JK, Papadopoulos T, Cutts FT, Hachiya M et al. Estimates of the global burden of Congenital Rubella Syndrome, 1996-2019. Intern J Inf Dis 2023; 137:149-56.
• Young MK, Cripps AW, Nimmo GR, van Driel ML. Post-exposure passive immunisation for preventing rubella and congenital rubella syndrome. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015, Issue 9. Art. No: CD010586.​