
Røde hunde hos foster og nyfødte barn
Smitte med røde hunde umiddelbart inden graviditet og i 1. trimester af graviditeten medfører en risiko for abort og fosterdød.
Børn, som fødes med røde hunde, har en øget risiko for medfødte misdannelser som øjenskader, hørenedsættelse, hjertemisdannelser og udviklingshæmning.
Risikoen for misdannelser er størst ved smitte i graviditetens 1. og 2. trimester. Børn, som bliver født med røde hunde, har ligeledes en øget risiko for sen-
komplikationer som sukkersyge og stofskiftelidelse samt autisme.
En meget sjælden komplikation er hjernebetændelse, som typisk begynder i teenageårene.