
Profylakse af influenza i graviditeten
Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod influenza til alle gravide i 2. og 3. trimester og kvinder op til 2 uger efter fødsel.
Gravide, som har en eller flere kroniske sygdomme som f.eks. overvægt, astma, hjerte-kar-sygdom eller diabetes mellitus, anbefales influenza vaccination i 1. trimester.
Vaccinen er gratis i perioden 1. oktober-28. februar.
Vaccine-effekten indtræder 10-14 dage efter vaccination og varer ca. 6 måneder, hvilket betyder, at det nyfødte barn også bliver beskyttet i den første tid efter fødslen. Der er påvist lavere sygelighed og dødelighed blandt nyfødte af vaccinerede mødre.
Der er ikke påvist teratogen effekt af influenza vaccination.
I Danmark anvendes aktuelt (december 2025) en tetravalent inaktiveret vaccine der indeholder to A- og to B-stammer.
Andre profylaktiske tiltag er korrekt håndhygiejne, nys i ærmet (frem for i hænderne) og fysisk afstand og anvendelse af værnemidler.