Human Immundefekt Virus (HIV)

Forekomst af HIV-infektion

Hiv er et retrovirus med to hovedtyper af virus, hiv-1 og hiv-2, som inficerer en speciel type af immunsystemets celler med en CD4 receptor på overfladen, CD4+ lymfocytter (T-hjælperceller) og giver anledning til en kronisk infektion.

Globalt estimeres 39,9 millioner personer at leve med hiv per 1. januar 2024, og 42,3 millioner personer menes at have mistet livet pga. hiv i løbet af de 40 år epidemien har varet. I 2023 døde knap 630.000 personer af hiv-relaterede årsager og 1,3 millioner blev smittet med hiv. Cirka 25 millioner af dem, som lever med hiv, er i Afrika.

I Danmark lever cirka 6.400 personer med hiv-1 (og ganske få med hiv-2) svarende til 0,1% af befolkningen. Cirka 1.600 er kvinder, som overvejende kommer fra lande i Afrika eller Asien med højere forekomst af hiv end i Danmark. I forbindelse med gravide-screening testes årligt 0,03% positive for hiv, hvoraf hovedparten er bekendt med diagnosen og kun ganske få ny-diagnosticeres.

Alle personer med hiv, som følges på en infektionsmedicinsk afdeling i Danmark, registreres efter samtykke i Den Danske HIV Kohorte og kvinder med hiv, som bliver gravide og føder samt deres børn registreres desuden i Den Danske HIV Fødselskohorte (Danish HIV Birth Cohort (DHBC)). Der er i perioden 2000 -2020 i DHBC registreret 439 kvinder med HIV, som har født 615 børn.

Hiv-infektion er anmeldelsespligtig via et elektronisk skema i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2) til Statens Serum Institut, hvortil der årligt anmeldes cirka 150 personer.

Smitteveje for HIV

Hiv findes i blod, for mænd desuden i sæd og for kvinder i vaginalsekret og brystmælk.

Smitte med hiv sker enten ved seksuel kontakt, vertikal transmission, dvs. fra mor til barn i forbindelse med graviditet, fødsel eller amning, intravenøst stofbrug, stikuheld med hiv- kontaminerede nåle eller transfusion af ikke-screenede blod- eller blodprodukter.

En person med hiv, som er velbehandlet på antiretroviral terapi (ART) (dvs. med umålelig virusmængde i blodet gennem 6 måneder), smitter ikke ved seksuel kontakt (U=U; Undetectable = Untransmitable).

Kliniske tegn på HIV-infektion

Inkubationstiden er cirka to uger.

Hiv inficerer immunsystemets celler, hvilket er baggrunden for at dem som smittes, med tiden, ubehandlet, udvikler en svær immundefekt.

Den akutte hiv-infektion er ofte asymptomatisk og giver kun anledning til symptomer hos ca. halvdelen i form af uspecifikke tegn på virusinfektion med feber, almen utilpashed, hævede lymfekirtler og evt. udslæt.

Herefter kan der forekomme en årelang asymptomatisk fase, hvor der sker en gradvis reduktion af immunsystemets CD4+ celler. Når hiv-infektionen har ødelagt en tilstrækkelig stor del af CD4+ cellerne, vil den smittede udvikle Acquired Immuno Deficiency Syndrome (AIDS; på dansk: Erhvervet Immun Defekt Syndrom) defineret som hiv-infektion med samtidig forekomst af en eller flere AIDS-definerende diagnoser.

Ubehandlet er hiv-infektion næsten altid fatal, oftest først efter mange års infektion. Umiddelbart efter at hiv-diagnosen er stillet, initieres ART mhp. at supprimere virus-mængden og herved forbedre overlevelsen.

Ved kontinuerligt supprimeret virusmængde (målt som hiv-RNA) er den forventede levetid for personer med hiv tilsvarende personer uden hiv. I tilfælde af (uhensigtsmæssig) ophør med ART vil virusmængden atter stige, og personen være i risiko for udvikling af infektioner som ses ved lave CD4 celletal.

Specielle forhold ved HIV-infektion i graviditeten

I Danmark screenes alle gravide for hiv-infektion i forbindelse med første graviditetsbesøg hos egen læge, med mindre den gravide aktivt fravælger tilbuddet.

Patientens egen læge og det på rekvisitionen angivne fødested informeres om resultatet af hivtesten, som af diskretionshensyn ikke indføres i vandrejournalen.

Ved negativt resultat, men fortsat mulig eksposition for hiv under graviditeten, bør hivtesten gentages i graviditetsuge 18 og 36.

Ved positivt resultat skal den praktiserende læge sikre, at prøvesvaret konfirmeres, og ved et konfirmeret positivt resultat informere fødestedet om kvindens hiv-status og den gravide kvinde henvises straks til en infektionsmedicinsk afdeling med henblik på initiering af behandling og opfølgning.

Svangre omsorg og fødsel for kvinder med hiv er centraliseret på et af følgende fire hospitaler i Danmark: Hvidovre Hospital (for hele Sjælland), Odense Universitets Hospital, Aarhus Universitets Hospital og Aalborg Universitets Hospital. På alle fire hospitaler varetages svangre omsorg og fødsel, samt post- exposure profylaktisk (PEP) – ART af det nyfødte barn, i et tæt samarbejde mellem den infektionsmedicinske afdeling, hvor kvinden habituelt følges, og de fire nævnte gynækologisk-obstetriske afdelinger og tilknyttede børneafdelinger.

Kvinder med ukendt hiv-status på fødselstidspunktet bør akut hiv testes, hvis de tilhører en af følgende risikogrupper:

kvinden eller barnets far stammer fra et land med høj endemisk forekomst af hiv (Afrika, Asien eller Østeuropa, inkl. tidligere Sovjetunionen)
kvinden eller barnets far er nuværende eller tidligere stofbruger eller sexarbejder
barnets far tilhører en af øvrige risikogrupper: lever med hiv, har sex med mænd testes positiv for gonore, kondylomer, syfilis eller hepatitis B, har tidligere haft partnere med hiv, har været udstationeret i - og/eller haft sex med personer fra områder med høj endemisk forekomst af hiv eller har sygdomme, der indikerer hiv (opportunistiske infektioner).

HIV-infektion hos foster og nyfødte barn

Det er ikke relevant at diagnosticere HIV-infektion hos fosteret.

HIV-infektion hos den gravide kan medføre en øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.

Hos det nyfødte barn ses der som regel ikke symptomer i forbindelse med smitte.

Diagnosen skal mistænkes hvis barnet med tiden udvikler tegn til mistrivsel og/eller nedsat immunforsvar.

Smitterisiko for HIV fra den gravide til foster og nyfødte barn?

Hovedparten af den vertikale smitte foregår sent i graviditeten.

Både internationale og danske data viser, at <1% af børn født af kvinder med HIV smittes perinatalt, når alle forholdsregler vedr. ART af kvinden, fødemåde, profylaktisk behandling af barnet og amning er fulgt.

Smitterisiko for vertikal transmission er uden forholdsregler 15-25%.

Diagnostik af HIV-infektion hos den gravide

Hiv-infektion diagnosticeres hos den gravide tilsvarende som for ikke-gravide.

Man anvender en kombinations-test, som både undersøger for hiv-antigen og hiv- antistoffer. Hiv-antigen bliver positiv 1-2 uger - og hiv-antistoffer 3-8 uger - efter at smitte har fundet sted. En test, kan derfor antages at være sandt negativ, hvis den er taget minimum fire uger efter formodet smitte.

Der anvendes nogle steder en såkaldt ”quicktest”, som også både måler hiv-antigen og hiv-antistof, med svarafgivelse efter ½ time. Også i dette tilfælde kan et negativt svar antages at være sandt negativ, hvis testen er taget minimum fire uger efter seneste formodede smitteudsættelse. Andre ”quicktests” måler kun hiv-antistof; for disse tests kan et negativt svar først antages at være sandt negativt 8 uger efter smitte.

Diagnostik af HIV-infektion hos fosteret

Diagnostik af HIV hos fosteret er ikke relevant.

Diagnostik af HIV-infektion hos det nyfødte barn

Nyfødte i lav risiko for vertikal hiv-transmission (mater velbehandlet med hiv-RNA <50 kopier/ml, konfirmeret i 36. graviditetsuge) behandles udelukkende med PEP bestående af mikstur zidovudin i 2 uger og testes for hiv-RNA < 48 timer og 4-6 uger (dog mindst 2 uger efter afsluttet behandling) samt 3 måneder efter fødslen. Et negativt svar 4-6 uger efter fødslen betyder, at barnet ikke er smittet. Desuden testes for hiv 1+2 antistoftest 18 måneder efter fødslen (hvor passivt overførte antistoffer fra moderen ikke længere forekommer).

For børn som anses at være i risiko for hiv-smitte, fordi kvindens hiv-RNA ikke var fuldt supprimeret ved fødslen, og den nyfødte derfor startes i fire ugers PEP kombinations ART behandling, testes for hiv-RNA < 48 timer, 6 uger (mindst 2 uger efter afsluttet behandling) og 3 måneder efter fødslen. Et negativt svar 6 uger efter fødslen betyder, at barnet ikke er smittet. Desuden bør barnet testes for hiv 1+2 antistoffer 18 måneder efter fødslen (hvor passivt overførte antistoffer fra moderen ikke længere forekommer).

Behandling af HIV-infektion i graviditeten

For kvinder, som allerede er i ART på konceptionstidspunktet, fortsættes denne som regel uændret.

Der er dog visse undtagelser hertil. Derfor bør kvindens infektionsmedicinske speciallæge informeres om graviditeten, så snart denne er konstateret.

Der er ikke dokumenteret fosterskader i forbindelse med ART.

Profylakse af HIV-infektion i graviditeten

For kvinder som testes hiv-negative ved første graviditetsbesøg hos egen læge, men har fortsat eksposition for hiv, gentages HIV-testen i graviditetsuge 18 og 36 for at diagnosticere evt. smitte sent i graviditeten, så kvinden kan starte ART og øvrige gældende forholdsregler for graviditet og fødsel kan overholdes.

For kvinder, som enten er kendt med hiv på tidspunktet for konception eller som diagnosticeres med hiv tidligt i graviditeten gælder, at ART skal fortsætte uændret/starte så tidligt som muligt, med det formål, at hiv-RNA er umåleligt ved fødslen.

For kvinder med hiv-RNA >1000 kopier/ml ved fødslen gælder, at kvinden under hele fødslen behandles med intravenøs zidovudin, (som gives som 2 mg/kg i løbet af de første 60 minutter, hvorefter 1 mg/kg kontinuerligt til fødslen er overstået).

Fødslen kan foregå vaginalt, hvis hiv-RNA < 400 kopier/ml, med mindre obstetriske forhold kontraindicerer det. Hvis hiv-RNA > 400 kopier/ml anbefales elektivt sectio for at reducere risikoen for vertikal transmission.

Amning

Hiv kan overføres med brystmælk. Også fra kvinder med umålelig lav hiv-RNA i blodet. Risiko for smitte ved amning reduceres fra 15-25%, hvis kvinden ikke har supprimeret hiv-RNA til <1%, hvis kvinden er velbehandlet med ART og har umålelig hiv-RNA. Det anbefales derfor, ud fra et forsigtighedsprincip, at børn, født af kvinder med hiv, ernæres med modermælkserstatning fremfor brystmælk.

Hvis kvinden ønsker at amme, bør der informeres om ovenstående, og det anbefales at måle hiv-RNA hos mor og barn månedligt gennem ammeperioden, samt 2 og 6 uger efter ammeophør.

Hvis kvinden får mastitis, bør barnet ikke ammes fra det pågældende bryst, og i tilfælde af sår, ikke førend der er skorpedannelse.

Referencer

Dansk Selskab for Infektionsmedicin. HIV-behandling af gravide 2021. https://www.infmed.dk/guidelines. Tilgået 27. april 2025.
Dansk Selskab for Pædiatri. Udredning for HIV og Behandling af HIV hos børn og unge 2022. https://paediatri.dk/images/dokumenter/retningslinjer_2022/ Udredning_for_HIV_og_behandling_af_HIV_hos_b%C3%B8rn_og_unge_1.12.21.pdf. Tilgået 27. april 2025.
Moseholm E, Weis N. Women living with HIV in high-income settings and breastfeeding. J Intern Med 2020;287(1):19-31.
Omland LH, Ahlstrøm MG, Obel N. Cohort profile update: the Danish HIV Cohort Study (DHCS). Int J Epidemiol. 2014;43(6):1769-9e.
Statens Serum Institut. Gravidscreening 2023. https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/g/gravidscreening-2023. Tilgået 27. april 2025.
Statens Serum Institut. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/ Vejledning-om-HIV-hepatitis-B-og-C-virus.ashx. Tilgået 27. april 2025.
The Antiretroviral Pregnancy Registry. http://www.apregistry.com/. Tilgået 27. april 2025.
Vejledning om general screening af gravide for infektion med hepatitis B virus, human immundefekt virus (hiv) og syfilis. Til landets læger og jordemødre mfl. VEJ nr. 9423 af 17/08/2010. https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2010/9423. Tilgået 27. april 2025.
Weis N, Katzenstein TL, Ørbæk M, Storgaard M, Pedersen G, Johansen IS et al. The Danish HIV Birth Cohort (DHBC) - a nationwide, prospective cohort. BMJ Open. 2021 Jul 8;11(7):e044565.
World Health Organization. HIV 2024. https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/hiv-aids. Tilgået 27. april 2025.