​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Human immundefekt virus (HIV)

HIV er et retrovirus, som ødelægger immunforsvaret og giver anledning til en kronisk infektion. 

​​Forfatter
Ellen Moseholm
​Referent
Nina Weis
​Dato
1. maj 2023

HIV er et retrovirus, som ødelægger immunforsvaret og giver anledning til en kronisk infektion.

Globalt lever knap 38 millioner personer med HIV. Ca. 25. millioner af dem, som lever med HIV, er i Afrika. I Danmark lever ca. 6.400 personer med HIV, svarende til 0.1% af befolkningen. Ca. 1.600 er kvinder, som overvejende kommer fra lande i Afrika eller Asien. Der er i perioden 2000-2020 registreret 615 børn født i Danmark af 439 kvinder med HIV. I forbindelse med screening i graviditeten testes årligt 0,03% positive for HIV, hvoraf hovedparten er bekendt med diagnosen og kun ganske få ny-diagnosticeres.

Alle personer med HIV følges på en infektionsmedicinsk afdeling i Danmark.  HIV-infektion er en anmeldelsespligtig og i Danmark anmeldes der årligt cirka 150 personer med HIV.

Smitte med HIV sker ved seksuel kontakt eller fra mor til barn i forbindelse med graviditet, fødsel eller amning, ved intravenøst stofbrug, stikuheld med HIV kontaminerede nåle eller transfusion af ikke-screenede blod- eller blodprodukter.

​En person med HIV, som er velbehandlet med antiretroviral medicin med ikke-målbar virus i blodet, smitter ikke ved seksuel kontakt.

Tiden fra smitte til udvikling af symptomer er ca. 2 uger.

Den akutte HIV-infektion er oftest asymptomatisk. Kun ca. halvdelen af dem som smittes får uspecifikke symptomer i form af feber, almen utilpashed, hævede lymfekirtler og eventuelt udslæt.

Herefter kan der forekomme en årelang asymptomatisk fase, hvor immunsystemets celler gradvist ødelægges af HIV. Når HIV har ødelagt en tilstrækkelig stor del af immunsystemets celler, vil den smittede udvikle Acquired Immuno Deficiency Syndrome (AIDS; på dansk: Erhvervet Immun Defekt Syndrom) defineret som HIV-infektion med samtidig forekomst af en eller flere AIDS-definerende diagnoser.

Ubehandlet er HIV-infektion næsten altid dødelig, men først efter mange års infektion. Når en person diagnosticeres med HIV, opstartes livslang behandling med ART, som indtages dagligt mhp. at supprimere virus i blodet og dermed forbedre overlevelsen.

​Hos personer med HIV, som er velbehandlet med antiretroviral medicin, er den forventede levetid tilsvarende baggrundsbefolkningen. Behandlingen er livslang og i tilfælde af (uhensigtsmæssig) ophør med antiretroviral medicin vil HIV virusmængden atter stige og personen vil være i risiko for udvikling af AIDS.

Symptomer ved HIV hos den gravide adskiller sig ikke fra symptomer hos ikke-gravide.

Svangreomsorg og fødsel for kvinder med HIV er centraliseret på et af følgende fire hospitaler i Danmark:  Hvidovre Hospital (for hele Sjælland), Odense Universitets Hospital, Aarhus Universitets Hospital og Aalborg Universitets Hospital. På alle fire hospitaler varetages svangreomsorg og fødsel i et tæt samarbejde mellem infektionsmedicinske afdeling, gynækologisk-obstetriske afdeling og børneafdelingen. 

​Kvinder med ukendt HIV status på fødselstidspunktet bør akut HIV testes, hvis de tilhører en af følgende risikogrupper:

  • kvinden eller barnets far stammer fra et land med høj endemisk forekomst af HIV (Afrika, Asien eller Østeuropa, inkl. tidligere Sovjetunionen)

  • kvinden eller barnets far er nuværende eller tidligere stofbruger eller sexarbejder, eller

  • barnets far tilhører en af øvrige risikogrupper: lever med HIV, har sex med mænd, testes positiv for gonore, kønsvorter (kondylomer), syfilis eller hepatitis B, har tidligere haft partnere med HIV, har været udstationeret i områder med høj endemisk forekomst af HIV eller haft sex med personer fra sådanne områder, eller har sygdomme, der indikerer HIV. 

HIV-infektion hos den gravide kan medføre en øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.

​For det nyfødte barn ses der som regel ikke symptomer i forbindelse med smitte. Diagnosen skal mistænkes hvis barnet med tiden udvikler tegn til mistrivsel og/eller nedsat immunforsvar.

Hvis den gravide ikke får antiretroviral medicin er risikoen for smitte fra mor til barn 15-25%. Risikoen for smitte fra mor til barn er dog <1%, når der tages følgende forholdsregler for at undgå smitte: antiretroviral medicin til den gravide, fødemåde bestemmes ud fra virus mængde hos den gravide, forebyggende antiretroviral medicin til det nyfødte barn og amning.

I Danmark screenes alle gravide for HIV-infektion i forbindelse med første graviditetsbesøg hos egen læge, med mindre den gravide aktivt fravælger tilbuddet.

Hvis den gravide tester positiv for HIV laves der endnu en HIV-test for at bekræfte resultatet. Hvis denne test bekræfter diagnosen, henvises den gravide til en infektionsmedicinsk afdeling mhp. opstart af behandling og fødestedet informeres om HIV-diagnosen.   

HIV-infektion hos gravide konstateres på samme måde som hos ikke-gravide. Test sker via en blodprøve, som undersøges for HIV antigen og antistoffer.

​Nogle steder anvendes en "quicktest", som udføres på en dråbe blod fra fingeren.  Testen måler både HIV antigen og antistoffer og skal tages minimum 4 uger efter smitte for at få et så præcist svar som muligt. Andre quicktests måler kun HIV antistof; for disse tests kan et negativt svar først antages at være sandt negativt 8 uger efter smitte.

Det er ikke relevant at diagnosticere HIV hos fosteret.​

Nyfødte børn født af kvinder med HIV-infektion testes for HIV med en blodprøve <48 timer, 4-6 uger, samt 3 måneder efter fødslen. Endvidere laves en HIV-test når barnet er 18-måneder. Der kan være behov for at teste børn født af mødre, som har haft målbar HIV-virus i blodet ved fødselstidspunktet, op til 3 års alderen.  

​Den nyfødte får forebyggende behandling med antiretroviral medicin for at undgå smitte fra mor fra barn. Hvis den gravide har haft umålelig HIV i blodet i graviditeten, og dette er bekræftet med en blodprøve i graviditetsuge 36, skal det nyfødte barn have forebyggende behandling i de 2 første leveuger. 

Hvis den gravide har målbar HIV i blodet i - eller efter graviditetsuge 36, eller hvis barnet er født før graviditetsuge 34, skal det nyfødte barn have forebyggende behandling i de 4 første leveuger.

HIV kan overføres med brystmælk, også selv om kvinden er velbehandlet og har umålelig HIV i blodet. Derfor anbefales ernæring af børn, født af kvinder med HIV, ud fra et forsigtighedsprincip at være med modermælkserstatning fremfor brystmælk.

​Hvis barnet - trods givet råd - får brystmælk, anbefales det at tage blodprøver mhp. at måle HIV hos både hos mor og barn hver måned gennem ammeperioden, samt 2 og 6 uger efter ammeophør.

Kvinder, som allerede er i antiretroviral behandling, når de bliver gravide, fortsætter som regel denne behandling uændret. I nogle få tilfælde kan der dog være behov for at skifte medicin undervejs i graviditeten.

Kvinder, som diagnosticeres med HIV i graviditeten, opstarter antiretroviral behandling hurtigst muligt. 

Der findes ikke en vaccine mod HIV.

Behandling af HIV hos den gravide nedsætter risikoen for komplikationer under graviditeten og overførsel af infektion til barnet. Gravide med målbar HIV i blodet (>1000 kopier/ml) umiddelbart før eller ved fødslen behandles med intravenøs antiretroviral medicin under fødsel.

Der er ikke dokumenteret fosterskader hos barnet i forbindelse med antiretroviral behandling.

Kvinder, som testes negative for HIV ved første graviditetsbesøg hos egen læge, men som fortsat er i risiko for at blive smittet med HIV, bør få taget en HIV test i graviditetsuge 18 og 36 mhp. at udelukke eventuel smitte under graviditeten.

Kvinder med HIV kan føde vaginalt, hvis de er velbehandlet med en lav HIV virusmængde i blodet (<400 kopier/ml). For at forebygge smitte i forbindelse med fødslen anbefales kejsersnit til kvinder, som har en målbar virusmængde op til fødslen (>400 kopier/ml).  

Den gravide bør opsøge læge med henblik på test, hvis der er mistanke om HIV smitte.

Hos kvinder med HIV, er antiretroviral behandling under hele graviditeten det vigtigste forebyggende tiltag for at undgå smitte fra mor til barn.

​Hvis HIV diagnosticeres i graviditeten, skal den gravide opstarte antiretroviral behandling hurtigst muligt.

Redaktør
Kommunikation