Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Corona Virus Infectious Disease 2019 (covid-19)

Covid-19 er en infektion i luftvejene forårsaget af Severe Acute Respiratory Distress Corona Virus 2 (SARS-CoV-2).

​​​​​Forfatter
Nina Weis

Referent
Terese L. Katzenstein

Dato
1. juli 2025


​Covid-19 er en infektion i luftvejene forårsaget af Severe Acute Respiratory Distress Corona Virus 2 (SARS-CoV-2).

Covid-19 forårsagede, med start januar 2020, en global pandemi. Prævalensen er i marts 2023 > 676 millioner smittede personer globalt, heraf > 3,45 millioner i Danmark. Siden da er overvågning ophørt.​


​Smitte med covid-19 sker med små dråber (aerosoler) og kontaktsmitte.

Man kan udskille SARS-CoV-2 uden at have symptomer. Den største udskillelse af virus sker i døgnene omkring symptomdebut, og smitterisikoen er derfor højest hhv. 2-4 dage før og efter at man får symptomer. Risikoen for at smitte andre antages at være størst for symptomatiske personer.

​Smitte fra gravide til foster er kun sjældent påvist.


​Inkubationstiden er 1-14 dage, med en median tid fra smitte til symptomdebut på 5 dage.

For de, som er smittede og som udvikler symptomer, sker det for langt de flestes vedkommende <12 dage. Median tid fra symptomdebut til udvikling af indlæggelseskrævende covid-19 pneumoni er ca. 7 dage.

Kliniske tegn er feber, påvirket almentilstand, hovedpine, hypoxi, halssmerter, hoste, tab af lugte og/eller smagssans, myalgi, diarre.

Risikofaktorer for udvikling af alvorligt forløb med covid-19 er høj alder, kronisk sygdom og overvægt.​


Gravide kvinder har, sammenlignet med ikke-gravide, ikke en øget risiko for at blive smittet med covid-19 og de kliniske manifestationer hos den gravide adskiller sig ikke fra ikke gravide.​

Hovedparten af gravide med covid-19 udvikler et mildt sygdomsforløb. Men gravide kvinder er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19 sammenlignet med ikke gravide kvinder i samme aldersgruppe. Sundhedsstyrelsen betragter ud fra et hensyn til den gravide og det ufødte barn, gravide som en risikogruppe i forhold til covid-19.

Tilsvarende for ikke-gravide gælder det, at gravide med kendte risikofaktorer (som nævnt ovenfor) er i risiko for at udvikle et mere alvorligt forløb af covid-19.


Kun relativ få nyfødte er fundet PCR-positive for SARS-CoV-2. ​

Der er ikke beskrevet øget risiko for neonatal død efter maternel Covid-19 i graviditeten.


​Smitterisiko fra mor til foster og til det nyfødte barn under fødslen er mulig, men forekommer kun sjældent, og for nyfødte formentlig hyppigere hvis den gravide har haft covid-19 ≤ 14 dage før fødslen end tidligere i graviditeten.

​Post-natal smitte kan ske fra mange forskellige smittekilder, hvoraf moderen udgør en.


Diagnosen stilles ved PCR- eller Point-Of-Care (POC) – test for SARS-CoV-2 på hhv. svælg – eller næse-podning.​


Diagnostik af covid-19 hos fosteret er Ikke relevant.​


PCR-test for SARS-CoV-2 fra svælgpodning, evt. nasalpodning eller analpodning. Forekomst af IgM antistoffer i det nyfødte barns blod kan tale for eksposition for SARS-CoV-2, men testresultatet kan være falsk positivt.​


Gravide behandles iht gældende retningslinjer - og tilsvarende ikke-gravide - med ilttilskud, mekanisk ventilation eller ECMO-behandling, anti-inflammatorisk behandling med dexamethason, anti-thrombose behandling med innohep samt evt. anden immunmodulerende behandling. Behandling med Remdesivir kan overvejes efter nøje afvejning af fordele og ulemper ved behandlingen i et multidisciplinært behandlerteam. Tocilizumab kan anvendes til gravide og ammende hvis fordelene skønnes at opveje risici efter vurdering i det mulitidisciplinære team, da der ikke er evidens for, at det er teratogent eller fetotoxisk. Janus kinase (JAK) hæmmere er kontraindiceret hos gravide og ammende, mens behandling med monocloniale antistoffer kan anvendes til gravide i 2. og 3. trimester.​


Profylakse har indtil efteråret 2024 været anbefalet i form af vaccination med mRNA-vaccine til gravide i vaccinationssæsonen (fra 1. oktober). Det vides aktuelt ikke om denne anbefaling fastholdes til efteråret 2025.

Der er ikke rapporteret om øget risiko for spontan abort, præterm fødsel, SGA, kongenitte malformationer eller neonatal død i forbindelse med vaccination.​


Der er ingen restriktioner mht. amning for kvinder med covid-19​.​


  • ​​Allotey J, Stallings E, Bonet M, Yap M, Chatterjee S, Kew T et al. Clinical manifestations, risk factors, and maternal and perinatal outcomes of coronavirus disease 2019 in pregnancy: living systematic review and meta-analysis. BMJ. 2020 Sep 1;370:m3320
  • Chinn J, Sedighim S, Kirby KA, Hohmann S, Hameed AB, Jolley J et al. Characteristics and Outcomes of Women With COVID-19 Giving Birth at US Academic Centers During the COVID-19 Pandemic. JAMA Netw Open. 2021;4(8):e2120456
  • Dansk Selskab for Infektionsmedicin guidelines for COVID behandling (www.infmed.dk)
  • Deprest J, Choolani M, Chervenak F, Farmer D, Lagrou K, Lopriore E et al. Fetal Diagnosis and Therapy during the COVID-19 Pandemic: Guidance on Behalf of the International Fetal Medicine and Surgery Society. Fetal Diagn Ther 2020;47:689–698.
  • Gosdin L, Wallace B, Lanzieri TM, Olsen EO, Lewis EL, Chang DJ et al. Six-Month Outcomes of Infants Born to People With SARS-CoV-2 in Pregnancy. Pediatrics 2022; 150 (6): e2022059009.
  • Karasek D, Baer RJ, McLemore MR, Bell AJ, Blebu BE, Casey JA et al. The association of COVID-19 infection in pregnancy with preterm birth: A retrospective cohort study in California. Lancet Reg Health Am 2021;2:100027
  • Lindsay L, Calvert C, Shi T, Carruthers J, Denny C, Donaghy J, Hopcroft LEM, Hopkins L, Goulding A, McLaughlin T, Moore E, Taylor B, Bhaskaran K et al. Neonatal and maternal outcomes following SARS-CoV-2 infection and COVID-19 vaccination: a population-based matched cohort study. Nat Commun. 2023 Aug 29;14(1):5275.
  • Liu H, Liu F, Li J, Zhang T, Wang D, Lan W. Clinical and CT imaging features of the COVID-19 pneumonia: focus on pregnant women and children. J Infect. 2020;80(5):e7–13.
  • Papapanou M, Papaioannou M, Petta A, Routsi E, Farmaki M, Vlahos N et al. Maternal and Neonatal Characteristics and Outcomes of COVID-19 in Pregnancy: An Overview of Systematic Reviews. Int J Environ Res Public Health 2021;18(2):596
  • Thompson JL; Nguyen LM; Noble KN; Aronoff DM. COVID-19-related disease severity in pregnancy. Am J Reprod Immunol 2020; 84:e13339.​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden