​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Varicella (skoldkopper/helvedesild)

Varicella (skoldkopper), som i Danmark oftest er en mild børnesygdom, skyldes infektion med Varicella-Zoster-virus (VZV), som er et herpes-virus.

Forfatter
Gitte Pedersen​

​Referent
Isik S. Johansen

​Dato
1. maj 2023


​​

​​Varicella (skoldkopper), som i Danmark oftest er en mild børnesygdom, skyldes infektion med Varicella-Zoster-virus (VZV), som er et herpes-virus.

Efter primærinfektion forbliver VZV latent i de sensoriske nerveganglier og kan ved reaktivering forårsage sygdommen herpes zoster (helvedesild), som oftest ses hos personer > 50 år eller hos personer med nedsat immunforsvar.

Globalt ses forskelle i prævalensen, som i Syd- og Østeuropa og i tropiske områder kan være helt ned til 50%. Omkring 98% af kvinder, som er født og opvokset i Danmark, har haft skoldkopper.

​I USA, Canada og England varierer incidensen af primær VZV-infektion under graviditet mellem 1-5/1.000 graviditeter. For herpes zoster er incidensen i USA 1/20.000 graviditeter. Tallene kendes ikke for Danmark.​


Varicella er yderst smitsomt med en smitteratio til non-immune i samme husstand på op til 90%. Smitten foregår primært gennem luften via luftvejssekret med viruspartikler og via aerosoler fra hudlæsioner. Sjældnere forekommer smitte via direkte kontakt med vesikelvæske.

En person kan smitte fra 2 dage før udbrud af hudlæsioner til disse er skorpedækkede, hvilket ofte er i løbet af 5 dage.

Ved varicella i graviditeten er der risiko for overførsel af VZV-infektion til fostret/nyfødte barn. Transmission kan foregå intrauterint via placenta eller perinatalt via fødselskanal/placenta og postnatalt via luftvejssekret eller vesikulære hudlæsioner.

​Smitte fra en person med herpes zoster er sjælden og kræver tæt kontakt til åbne hudlæsioner. ​


​​​​Inkubationstiden fra smitte til udvikling af varicella (skoldkopper) er 10-20 dage, oftest 14-15 dage.

Symptomerne viser sig først ved let feber og påvirket almentilstand og derefter udvikling af et karakteristisk udslæt, som hyppigst starter i ansigtet og breder sig til andre dele af kroppen.

Det er klinisk karakteristisk for varicella, at udslættet starter som makulært, derefter udvikler sig papulært, vesikulært, pustulært og endelig skorpedannende inden for 1-3 døgn, og at alle stadier kan forekomme samtidigt. Antallet af vesikler kan variere fra ganske få til mange. Efter ca. 5 dage dannes der skorper, som falder af i løbet af 1-2 uger.

Komplikationer, oftest i form af f.eks. hud- og øvre luftvejsinfektioner, kan forekomme hos voksne samt hos personer med nedsat immunforsvar. Særlige risikogrupper for alvorlig infektion omfatter gravide, for tidligt fødte samt nyfødte af mødre, som ikke har haft varicella.

Herpes zoster forekommer oftest med et smertefuldt udslæt med vesikler i huden i et afgrænset dermatom, tilhørende den nerve, som VZV har inficeret. Udslættet er oftest unilateralt. Der kan forekomme smerter i området 2-3 dage inden udslættet viser sig, som hos ca. 10% kan bestå i måneder til år efter opheling af vesiklerne, såkaldt post-herpetisk neuralgi.

​Herpes zoster kan forårsage keratitis og encephalitis.​​


​​​Gravide, som er non-immune, er ved primær VZV-infektion i graviditeten i risiko for at udvikle et alvorligt forløb med varicella-pneumoni og evt. overførsel af VZV til fosteret.

Risikoen for alvorlig viruspneumoni formodes at stige med graviditetslængden pga. uterus´ mekaniske påvirkning af diafragma. Hyppigheden for udvikling af varicella-pneumoni hos gravide er faldet fra tidligere rapporteret 10-14% til i dag 2,5%, formentlig som følge af effektiv antiviral behandling. Rygning hos mater og udbredt sygdom med >100 vesikler er risikofaktorer for udvikling af pneumoni.

​Reaktivering af latent VZV under graviditeten med et herpes zoster lignende udslæt er sjældent. Lokalisationen er da oftest på truncus svarende til thorakale dermatomer.  

Graviditet er ikke en risikofaktor for et kompliceret forløb af herpes zoster.​​


​​​Varicella under graviditeten er ikke forbundet med spontan abort og præmaturitet.

Ved smitte i første og andet trimester er der øget risiko for Kongenit Varicella Syndrom hos det nyfødte barn med øjenforandringer (chorioretinitis, katarakt og nystagmus), neurologiske deficits (mikrocephali, kortikal atrofi, mental retardering og kramper), karakteristiske cikatricielle hudforandringer, underudvikling af ekstremiteter (hypoplasi, atrofi og malformerede fingre og tæer), organ-malformationer (neurogen blære, hydronefrose, øsophagusdilatation og gastrointestinal reflux) samt lav fødselsvægt. Der ses en dødelighed på op til 30% i løbet af de første måneder.

Herpes zoster i graviditeten udgør ikke en risiko for fostret, fordi der er relativt lavere forekomst af viræmi hos kvinden end ved VZV-primærinfektion og fordi kvinden har antistoffer mod VZV, som beskytter barnet.

Ved smitte med VZV af fosteret i specielt 3. trimester er der en risiko på 15% for postnatal udvikling af herpes zoster i de første leveår.

Neonatal varicella ses hos børn født af mødre, som udvikler varicella omkring terminen. Fulminant sygdom ses hos børn født af mødre, som udvikler varicella fra 5 dage før til 2 dage efter fødslen, fordi den nyfødte mangler maternelle antistoffer og generelt har et umodent immunforsvar. Neonatal varicella er forbundet med en dødelighed på 7%.

Hvis moderen udvikler varicella mere end 7 dage før fødslen, vil den nyfødte have fået overført antistoffer fra moderen og er derfor ikke i risiko for alvorlig sygdom.

​Ved maternel herpes zoster i perinatal perioden er den nyfødte beskyttet af maternelt overførte antistoffer.​​


Risikoen for overførsel af VZV fra den gravide med varicella til fosteret afhænger af gestationsalderen.

Ved maternel infektion i løbet af de første 20 uger af graviditeten er risikoen for Kongenit Varicella Syndom hos den nyfødte omkring 1%.

Fra graviditetsuge 20 til 1 uge før fødslen er risikoen for smitte med VZV til stede, men der er kun enkelte kasuistiske beskrivelser om Kongenit Varicella Syndrom hos det nyfødte barn.

Ved infektion hos den gravide 7 dage før fødslen er risikoen for smitte med VZV høj, og der ses høj neonatal mortalitet, fordi barnet er smittet uden at have fået overført maternelle antistoffer.

For tidligt fødte børn (<28uger) er i særlig risiko for alvorlig varicella uanset moderens immunstatus, fordi beskyttende maternelle IgG-antistoffer primært overføres i tredje trimester.

​Ligeledes kan børn, som er født med lav fødselsvægt (<1 kg), mangle maternelle antistoffer og derfor være i risiko for at udvikle svær sygdom, uanset moderens immunstatus.​


​​Varicella diagnosticeres klinisk ud fra det karakteristiske udslæt, PCR-test (VZV-DNA) af podning fra vesikelvæske, samt serologi med påvisning af antistoffer (positiv IgM-, negativ IgG-antistoffer).

​Herpes zoster diagnosticeres ud fra det karakteristiske udslæt lokaliseret til et dermatom, PCR-test (VZV-DNA) af podning fra vesikel-væske, samt serologi med påvisning af antistoffer (positiv IgG-antistoffer).​


​​Gravide med varicella i graviditeten skal efter endt infektion henvises til føtalmedicinsk afdeling mhp. vurdering og rådgivning i forhold til udvikling af Kongenit Varicella Syndrom.

​Der kan være mulighed for amniocentese mhp. fostervandsundersøgelse (lav specificitet) eller udtagning af fosterblod til PCR-test for VZV-DNA.​


​​Varicella hos det nyfødte barn diagnosticeres på baggrund af det klinisk karakteristiske udslæt hos et nyfødt barn, som er født af moder med eksposition for VZV eller med kliniske symptomer på varicella umiddelbart før fødslen.

​Diagnosen bekræftes med PCR-test (VZV-DNA) af podning fra vesikelvæske. ​


​​Varicella/herpes zoster i graviditeten, særligt i graviditetsuge 20-40, behandles med antiviral behandling (acyclovir).

Behandlingen nedsætter den transplacentære smitte af virus under maternel viræmi, nedsætter risikoen for varicella pneumoni, forkorter perioden med virus-udskillelse og fremmer heling af udslæt. Hos gravide med en gestationsalder <20. uge er det en individuel vurdering afhængig af sygdommens sværhedsgrad.

Behandlingen skal startes inden for 48-72 timer efter symptomdebut. Ved generaliseret varicella og tegn på varicella-pneumoni bør den gravide indlægges og behandles med intravenøs acyclovir. 

Der er ikke påvist en øget forekomst af forsterskader ved behandling med acyclovir i graviditeten.

​Ved herpes zoster reducerer den antivirale behandling risiko for udvikling af post-herpetisk neuralgi.​


​​Der findes en effektiv forebyggende levende svækket vaccine mod varicella, som i flere lande indgår i børnevaccinationsprogrammet, hvilket ikke er tilfældet i Danmark.

Efter første dosis vil 85% være immune, efter anden dosis stiger immuniteten til 98% og antages af være livslang.

I flere lande, som f.eks. USA og Canada, anbefales vaccination af alle VZV-sero-negative kvinder forud for graviditet. Vaccination under graviditet anbefales ikke. Der anbefales ikke abort, hvis der skulle være udført vaccination, men generelt frarådes graviditet 4 uger efter vaccination.

Varicella-infektion kan også forebygges ved at undgå eksposition for VZV. Kvinder som ikke har haft varicella bør således undgå kontakt med personer smittet med varicella. Kvinder med usikker immunstatus og relevant eksposition bør serologisk undersøges (svar bør foreligge < 96 timer) for IgG antistoffer. Dette gælder specielt kvinder fra tropiske og subtropiske lande, Syd- og Østeuropa, hvor der er lavere forekomst af varicella-infektion og dermed immunitet.

I graviditeten kan varicella endvidere forebygges ved behandling med VZV-immunglobulin (VZIG), ligesom behandling med antiviralt middel kan nedsætte risikoen for smitte til foster/nyfødt barn. VZIG er et humant immunglobulin udvundet af plasma fra donorer med høje VZV-antistoftitre. Sero-negative gravide, som eksponeres for VZV, bør i henhold til ovenstående behandles med VZIG indenfor 4 dage efter eksposition. Der ses dog nogen effekt indtil 10 dage efter eksposition.

VZIG kan mindske alvorligheden af varicella eller helt forebygge sygdom i op mod 40%-50% af tilfældene. VZIG anbefales derfor hos sero-negative gravide, som udsættes for smitte, med henblik på at undgå svær sygdom hos den gravide. Post-ekspositions profylakse med VZIG har formentlig en beskyttende effekt på fosteret mod udvikling af Kongenit Varicella Syndrom.

Ved mulig indikation for VZIG skal Statens Serum Instituts afdeling for infektionsimmunologi kontaktes. Dosis af VZIG beregnes efter vægt og gives intramuskulært. Ca. 15% af kvinder behandlet med VZIG vil udvikle subklinisk infektion.  Alvorlig varicella kan ses trods VZIG behandling. I sådanne tilfælde bør opstart af acyclovir iværksættes.

Nyfødte, der eksponeres for VZV fra sero-negativ mater, som udvikler varicella fra 7 dage før til 7 dage efter fødslen, bør tilbydes behandling med VZIG samt acyclovir. Så vidt mulig bør forløsning af barnet udsættes til 7 dage efter fremkomst af udslæt hos mater.

Sero-negative gravide, der udsættes for eksposition for VZV bør håndteres som smittefarlige 8-28 dage efter eksposition, hvis de modtager VZIG og fra 8-21 dage efter eksposition, hvis de ikke modtager VZIG. Kvinder, der har modtaget VZIG under graviditeten, bør tilbydes vaccination 3. måneder efter eksposition, f.eks. ved 8 ugers undersøgelse post-partum (i alle tilfælde efter fødslen). Antistoffer bør kontrolleres efter 1 og 3 måneder, fordi der er givet VZIG.

​Amning for kvinder med varicella:

Der er ingen restriktioner mht. amning for kvinder med varicella.

Eventuelle vesikler på brystet bør tildækkes med rene, tørre bandager for at minimere risikoen for overførsel fra VZV i vesiklerne. Hvis kvinden får symptomer på varicella mindre end 5 dage før - og 2 dage efter fødslen, skal barnet omgående tilses af læge mhp. behandling med VZIG og antiviral behandling.

Amning for kvinder med herpes zoster:

Der er ingen restriktioner mht. amning for kvinder med herpes zoster, hvis der ikke er hudlæsioner på brystet.

​Hvis der udvikles en læsion på - eller i nærheden af areola, hvor barnets mund vil kunne røre læsionen mens barnet ammer, skal kvinden ophøre med at amme og pumpe sin mælk ud fra brystet på den pågældende side for at opretholde sin mælkeforsyning og forhindre udvikling af mastitis.

Den udpumpede mælk kasseres, indtil barnet kan genoptage amningen direkte ved det pågældende bryst. Der kan være behov for en hospitalspumpe og ekstra amningsstøtte for at opretholde mælkeforsyningen og reducere muligheden for at udvikle mastitis. Hænderne bør vaskes grundigt med vand og sæbe før udpumpning og, hvis der anvendes en pumpe, skal anbefalingerne for korrekt rengøring følges nøje.

Amning kan fortsætte på det ikke afficerede bryst i den tid, ovenstående står på.

Alle læsioner skal dækkes med rene, tørre bandager indtil de er helet for at undgå direkte kontakt med barnet. Kvinden skal være omhyggelig med at vaske hænder, indtil alle læsioner er helt skorpedækkede.

​Immunkompromitterede kvinder, som udvikler herpes zoster, kan søge konsultation hos en specialist om hvordan - eller om de skal fortsætte med amning. Hvis barnet kommer i direkte kontakt med herpes zoster læsioner, anbefales konsultation med en pædiater mhp. indikation for VZIG behandling.​


  • Centers for Disease Control and Prevention. Shingles​​ 

  • Bhavsar, SM, Mangat C. NIH National Library of Medicine. Marts 2023: Congenital Varicella Syndrome

  • Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. National Guideline 2018: Varicella zoster infektion I graviditeten

  • Harger JH, Ernest JM, Thurnau GR, Moawad A, Momirova V, Landon MB et al. Risk factors and outcome of varicella-zoster virus pneumonia in pregnant women. J Infect Dis 2002; 21: 410-20.

  • Hayward K, Cline A, Stephens A, Street L. Management of herpes zoster (shingles) during pregnancy. J Obstet Gynaecol 2018; 7: 887-94.

  • Jespersen C, Helmuth IG, Krause TG. Varicella-zoster immunoglobulin treatment in pregnant women in Denmark from 2005-2015: descriptive epidemiology and follow-up. Epidemiol and Infect 2016; 1-9.

  • Nanthakumar MP, Sood A, Ahmed M, Gupta J. Varicella Zoster in pregnancy. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol 2021; 258:283-7.

  • Schafer R, Davis M, Phillippi JC. Herpes Zoster in Pregnancy. J Midwifery Womens Health 2019;64:230-235.

  • Shrim A, Koren G, Yudin MH, Farine D. No.274-Management for varicella infection (Chickenpox) in pregnancy. SOGC Clinical Practice guideline. J Obstet Gynaecol Can 2018; 40(8): e652-7.

  • Statens Serum Institut. EPI-NYT. Uge 41, 2015

  • The Breastfeeding Network. Chickenpox and Breastfeeding 

  • Zhang HJ, Patenaude V, Abenhaim HA. Maternal outcomes in pregnancies affected by varicella zoster virus infections: population-based study on 7.7 million pregnancy admissions. J Obstet Gynaecol Res 2015; 41(1): 62-68.​


Redaktør