Hvad er skoldkopper/helvedesild?

​Skoldkopper og helvedesild er begge en infektion, som skyldes et virus, som hedder Varicella-Zoster virus (VZV).

Skoldkopper er en almindelig børnesygdom, som forekommer overalt i verden og som viser sig ved et karakteristisk udslæt af små blærer på hele kroppen. Skoldkopper opstår første gang man smittes med VZV (primærinfektion). I Danmark antages det, at 98% af voksne har haft skoldkopper. Hos de allerfleste giver sygdommen livslang beskyttelse (immunitet). Gravide kvinder, der er vokset op i lande med et tropisk eller subtropisk klima, er mindre beskyttede end kvinder, der er vokset op i Danmark. En blodprøve kan vise om den gravide tidligere har haft skoldkopper.

Efter skoldkopperne er overstået, forbliver virus i dvale i nervecellerne og kan senere i livet give anledning til helvedesild, som viser sig ved et smertefuldt udslæt. Helvedesild ses oftest hos personer over 50 år eller hos personer med nedsat immunforsvar. ​

Hvordan smittes man med skoldkopper/helvedesild?

​Skoldkopper er meget smitsomt.

Smitte sker via små dråber fra host, nys og spyt (dråbesmitte) og i mindre grad ved direkte og indirekte kontakt med blærerne. Skoldkopper smitter normalt 1-2 dage, før udslættet viser sig.

​Smitte fra en person med helvedesild er sjælden og kræver tæt kontakt til åbne sår.​

Hvilke symptomer forekommer ved skoldkopper/helvedesild?

​​Ved skoldkopper er tid fra smitte til symptomer 10-20 dage, hyppigst 14-15 dage.

Symptomerne er ofte milde hos børn, mens voksne kan få mere alvorlige symptomer. Sygdommen viser sig først ved let feber og utilpashed, efterfulgt af et ofte kløende rødt udslæt. Udslættet starter normalt på overkroppen, ansigt og hovedbund og spreder sig derefter i 4-7 dage. Det begynder som en lille rød plet, som efter nogle timer bliver til en lille blære med klart indhold. Indenfor et par dage brister blæren, hvorefter der danner sig en skorpe, som efterfølgende falder af.

Antallet af elementer på huden kan variere fra ganske få til flere hundrede. Det er karakteristisk for skoldkopper, at de enkelte pletter kan være på forskellige udviklingstrin på forskellige dele af kroppen på en og samme tid.

​Helvedesild starter ofte med hovedpine, utilpashed, evt. feber og svien og smerter i huden. I løbet af 3-6 dage kommer der et udslæt med rødme og blærer i området. Herefter kommer der sårskorper. Smerterne varierer fra person til person, men kan blive meget stærke. De tager til i løbet af 1 uge for derefter at aftage, men dette kan variere.​

Specielle forhold ved skoldkopper/helvedesild i graviditeten

Hos gravide kan skoldkopper være en alvorlig sygdom, som kan medføre en øget risiko for udvikling af lungebetændelse.

​Helvedesild under en graviditet er sjælden og graviditet er ikke en risiko for et få et alvorligt sygdomsforløb.​

Skoldkopper/helvedesild hos foster og nyfødte barn

​​Skoldkopper kan overføres til fosteret, hvilket er mere almindeligt sent end tidligt i graviditeten. Skoldkopper er ikke forbundet med en øget risiko for spontan abort eller for tidlig fødsel.

Hvis den gravide får skoldkopper i løbet af de første 20 uger af graviditeten, er der en lille risiko for fosterskader, som hudforandringer, misdannelser og hæmmet vækst. I den sidste del af graviditeten er risikoen for fosterskader meget lille. ​

​Helvedesild hos gravide udgør ikke en risiko for fosteret eller barnet.​

Hvor stor er risiko for smitte med skoldkopper/helvedesild fra den gravide til foster og nyfødte barn?

Risikoen for smitte fra den gravide til foster er meget lille. Hvis kvinden bliver syg af skoldkopper i tiden omkring barnets fødsel, er der dog en stor risiko for svær skoldkoppeinfektion hos det nyfødte barn.

Hvis gravide får skoldkopper mere end 7 dage før fødslen, vil den nyfødte have fået overført antistoffer fra moderen og er dermed beskyttet mod alvorlig sygdom.

​Ved helvedesild er der ikke nogen risiko for smitte fra den gravide til foster og det nyfødte barn.​

Hvordan konstateres skoldkopper/helvedesild hos den gravide?

​Skoldkopper er normalt let at konstatere ud fra symptomerne. Ved tvivl kan der tages en blodprøve for at se, om den gravide har VZV antistoffer og dermed tidligere har haft skoldkopper. Ca. 80 % af dem, som mener, at de ikke har haft skoldkopper, har alligevel været smittet og er derfor beskyttet mod sygdommen.

​Helvedesild konstateres ud fra det karakteristiske udslæt og evt. podning fra blærerne samt en blodprøve, som undersøges for VZV antistoffer. ​

Hvordan konstateres skoldkopper/helvedesild hos fosteret?

​Hvis den gravide får skoldkopper i 2. trimester, kan eventuel smitte til fosteret konstateres ved en fostervandsprøve.

​Der udføres ikke fostervandsprøver hvis smitte sker i 3. trimester, fordi risikoen for fosterskader er minimale efter graviditetsuge 28.​

Hvordan konstateres skoldkopper/helvedesild hos det nyfødte barn?

Skoldkopper hos det nyfødte barn konstateres ud fra symptomerne hos moderen og en blodprøve fra både mor og barn.​

Nyfødte udvikler ikke helvedesild.​

Hvordan behandles skoldkopper/helvedesild i graviditeten?

Hvis en gravid får skoldkopper, skal hun behandles med antiviral medicin (aciclovir), uanset hvor langt hun er i graviditeten. Behandlingen mindsker risikoen for, at den gravide bliver alvorligt syg, og kan måske også nedsætte risikoen for, at fosteret eller den nyfødte bliver smittet. Medicinen er sikker at bruge under graviditeten.​

Hvis moderen får skoldkopper fra 7 dage før til 7 dage efter fødslen, får barnet forebyggende behandling med antistoffer (Varicella Zoster Immunglobulin – VZIG). Hvis barnet alligevel får skoldkopper, behandles det med antiviral medicin.

Hos for tidligt fødte børn, der har været udsat for skoldkopper, kan det være nødvendigt at behandle med både antistoffer og antiviral behandling. Dette afgøres af børnelæger på hospitalet.

​Gravide, der ikke har haft skoldkopper og som har været udsat for smitte, bør modtage forebyggende behandling med antistoffer (VZIG) for at forebygge alvorlig sygdom. ​

Findes der forebyggelse mod skoldkopper/helvedesild?

​Der findes en forebyggende vaccine mod skoldkopper, som kan sikre beskyttelse mod skoldkopper under graviditeten hos kvinder, som ikke tidligere har haft skoldkopper. Vaccinen skal gives mindst 4 uger før graviditeten, fordi den ikke er sikker at anvende under graviditeten.

Gravide, som ikke tidligere har haft skoldkopper og som ikke er vaccinerede, bør undgå kontakt med personer, som har skoldkopper. ​

Amning

Kvinder med skoldkopper må gerne amme.

Eventuelle blærer på brystet bør tildækkes med rene, tørre bandager for at minimere risikoen for smitte til barnet. Hvis kvinder får symptomer på skoldkopper mindre end 5 dage før – og 2 dage efter fødslen, bør barnet omgående tilses af en læge mhp. opstart af behandling. ​

Kvinder med helvedesild må gerne amme, hvis der ikke er udslæt på brystet.

Hvis der kommer udslæt på – eller i nærheden af brystvorten, således at barnets mund kan komme til at røre udslættet, skal kvinden stoppe med at amme og mælken fra brystet på den pågældende side skal pumpes ud for at opretholde mælkeforsyningen og forhindre udvikling af brystbetændelse. Den udpumpede mælk skal kasseres, indtil barnet kan genoptage amningen direkte fra brystet. Amning fra det andet bryst uden udslæt kan fortsætte som hidtil.

Omhyggelig rengøring er vigtig indtil udslættet er helt skorpedækkede. ​

Gravide, som udsættes for smitte med skoldkopper, og som ikke selv har haft sygdommen eller er blevet vaccinerede, bør kontakte egen læge med henblik på eventuel forebyggende behandling med VZIG.​