Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Listeria

​Listeria er en fødevarebåren sygdom, som skyldes infektion med den grampositive, intracellulære bakterie Listeria monocytogenes.

​​Forfatter
Gitte Pedersen

Referent
Lene Surland Knudsen​

Dato
1. juli 2025

​​

Listeria er en fødevarebåren sygdom, som skyldes infektion med den grampositive, intracellulære bakterie Listeria monocytogenes.

Ældre over 50 år, immunkompromitterede patienter, gravide og nyfødte er i øget risiko for listeria. De fleste tilfælde forekommer sporadisk, men der kan ses ophobede tilfælde, som giver anledning til mindre eller større udbrud.

I Danmark er listeria ikke længere anmeldelsespligtigt i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem, men overvåges udelukkende laboratoriebaseret. Der anmeldes ca. 50-60 tilfælde årligt. I 2009, 2014 og 2022 forekom dog op til 100 tilfælde. ​

Der registreres omkring en - tre tilfælde af listeria hos gravide eller deres nyfødte børn om året i Danmark. Incidensen af listeria under graviditeten varierer dog i forskellige etniske grupper afhængig af fødevareindtag, socioøkonomisk status og bopæl.​​

Smitte med listeria forekommer ved indtagelse af kontaminerede fødevarer, hvor Listeria monocytogenes invaderer og penetrerer tarmens mucosa og derved kan forårsage systemisk infektion.

Listeria monocytogenes findes naturligt i jord, på planter, i spildevand og i tarmen hos dyr og mennesker.
Bakterien forekommer i rå fødevarer som kød, mælk, fisk og grøntsager, og kan kontaminere produktionsmiljøet på fødevarevirksomheder og fødevarer. Listeria er særligt problematisk i produktionen af kølevarer med lang holdbarhed, da bakterien kan overleve ved køleskabstemperatur (specielt >5ᵒC).

Smitte fra person til person forekommer ikke, men gravide kan vertikalt overføre smitte med listeria til fosteret under graviditeten eller til det nyfødte barn ved fødslen. Også i tilfælde af, at den gravide selv er asymptomatisk.​

Inkubationstiden ved invasiv sygdom er oftest 14-21 dage, men kan variere fra 1-70 dage.

Hos immunkompetente kan infektionen efter indtagelse af selv et stort inokulum af Listeria monocytogenes bakterier være asymptomatisk eller  mild selvlimiterende febersygdom, evt. med diarré. Inkubationstiden vil her være kort (oftest omkring 24 timer), og agens vil her oftest forblive uerkendt. Kan ses som del af et udbrud af gastroenteritis. 

Hos ældre og immuninkompetente kan listeria give sepsis og/eller meningitis med dårlig prognose. Kun en mindre del af patienterne har haft forudgående diarré.  ​

Generelt er listeria meget sjælden under graviditet.

Gravide har dog en ca. 10 gange højere risiko for listeria end ikke-gravide, hvilket tilskrives den graviditetsbetingede nedsatte cellulære immunitet.

Listeria hos gravide inkluderer febril gastroenteritis, bakteriæmi og ca. 1/3 er asymptomatiske.

Hos symptomatiske gravide forekommer der oftest milde influenzalignende symptomer som feber, kvalme, opkastninger, diarré og mavesmerter, muskelsmerter eller rygsmerter samt fornemmelse af mindre liv. Symptomerne er oftest milde og selv-limiterende uden behandling. Sjældnere forekommer alvorligere symptomer og centralnervesystem (CNS)-infektion ses yderst sjældent.

Listeria kan forekomme under hele graviditeten, men den diagnosticeres hyppigst i 3. trimester og ofte sent pga. ukarakteristiske symptomer. Hvis der ikke foretages bloddyrkning, vil diagnosen listeria forblive uerkendt.

Prognosen for gravide med listeria er god og risikoen for maternel mortalitet er meget lav.​

Vertikal transmission til foster/nyfødte barn kan foregå ved fosterets indtagelse af Listeria monocytogenes inficeret amnionvæske, transplacentalt, via ascenderende infektion fra vaginal kolonisation og sjældent via horisontal infektion efter fødslen. Symptomer hos den gravide forekommer oftest 1-14 dage før fosteret udvikler symptomer. 

Listeria viser sig hos fosteret som dissemineret absces-dannelse i multiple organer (milt, lever, nyrer, lunger, hjerne), og kan medføre intrauterin fosterdød medførende abort/føtus mortuus, intrauterin væksthæmning og forårsage præterm fødsel.

Jo tidligere listeria forekommer i graviditeten, jo ringere er prognosen for fosteret, med nær 100% risiko for abort/senere fødsel af dødt barn ved listeria i 1. trimester. Prognosen er bedre i 2. trimester (ca. 30% risiko for abort/senere fødsel af dødt barn) og specielt 3. trimester, hvor der ses op mod 95% overlevelse, men med risiko (ca. 45%) for præterm fødsel og betydelig intrauterin væksthæmning og risiko for neurologiske sequelae hos barnet.

Der forekommer ingen data omkring teratogen effekt af listeria.

Listeria hos det nyfødte barn opdeles i tidligt og sent indsættende infektion:

Ved tidligt indsættende infektion (1-6 dage efter fødslen) har mater oftest kun haft milde symptomer. Barnet er ofte født præterm og Small for Gestational Age og udvikler svær sygdom som sepsis, meningitis og/eller respiratorisk distress. Infektionen er forbundet med risiko for neurologiske sequelae og betydelig mortalitet (20%-60%).

Ved sent indsættende infektion (7-28 dage efter fødslen) er mater oftest asymptomatisk. Barnet er født til termin og umiddelbart rask ved fødslen. Symptomer på meningitis og sepsis, hvor barnet er slapt, irritabelt og evt. har kramper ses oftest, men kan også være ukarakteristiske. Infektionen er forbundet med risiko for udvikling af neurologiske sequelae og mortalitet omkring 10%.​​

Risikoen for smitte med listeria fra den gravide til foster og det nyfødte barn er ukendt.

Det vides heller ikke, om risikoen er forskellig i forskellige perioder under graviditeten. ​

På grund af de få og ukarakteristiske symptomer hos gravide kan diagnosen ofte være uerkendt.

Bloddyrkning bør foretages ved mistænkt listeria og ved mild febril sygdom, evt. med diarré, efter indtagelse af Listeria monocytogenes-kontaminerede fødevarer og/eller det forekommer som del af et listeriaudbrud.

Bloddyrkning mhp. påvisning af Listeria monocytogenes bør altid foretages ved indlæggelse af gravide med feber.

Lumbalpunktur skal foretages ved mistænkt meningitis og spinalvæsken undersøges ved mikroskopi, PCR og dyrkning.

Dyrkning for Listeria monocytogenes i fæces er ikke valideret og indgår ikke i vanlige fæcesdyrkning. 

Serologi anvendes ikke.​

Der er ikke identificeret nogen specifikke ultralydsfund til listeria hos fosteret.

I litteraturen er beskrevet enkelte tilfælde, hvor der foretages amniocentese mhp. amnionvæske til dyrkning.

​Ved dødfødsel kan podning fra placenta samt barnet foretages.​

Ved mistænkt listeria sepsis udføres bloddyrkninger.

Ved mistanke om CNS-infektion forårsaget af Listeria monocytogenes udføres bloddyrkninger samt lumbalpunktur med udtagelse af cerebrospinalvæske til mikroskopi, dyrkning og PCR-test.

I udenlandske studier er anvendt dyrkning af ventrikel-aspirat.​​

Der er ikke behandlingsindikation for asymptomatiske gravide.

Gravide med formodet eksposition for listeria og relevante symptomer som feber (tp. >38ᵒC), samt ingen anden påvist infektion, bør bloddyrkes og starte antibiotisk behandling mod listeria i form af intravenøs ampicillin (+/- gentamicin).

For gravide med eksposition og lette symptomer (tp. < 38ᵒC) er indikationen for antibiotisk behandling omdiskuteret (tablet amoxicillin). ​

Der findes ingen forebyggende vaccine mod listeria.

Gravide anbefales at følge de generelle råd om god køkkenhygiejne, dvs. varm mad skal opvarmes, til den er rygende varm, og at maden sættes hurtigt på køl ved højst 5ᵒC.

Endvidere bør gravide undgå upasteuriseret mælk og bløde råmælksoste, samt at spise kødpålæg, koldrøget fisk og gravad fisk så friskt som muligt, og i god tid inden dato for sidste anvendelse.

Rullepølse og gravad fisk har givet sygdomsudbrud med listeria i DK de senere år.​

Der er ingen restriktioner mht. amning for kvinder med listeria.​

Sidst opdateret:
Redaktør
Bertil Jarløv Busch
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden