Forekomst af enterovirus

​Enterovirus er et RNA-virus tilhørende picorna-virus familien, med mange undergrupper inkluderende coxsackie A og – B virus, echovirus og andre enterovirus typer, som kan forårsage infektion i mange forskellige organsystemer som hjerne, hjernehinder, hjerte eller lunger.

Infektion med non-polio enterovirus, som her omtales som enterovirus, er meget hyppigt forekommende med estimeret 1 milliard årlige infektioner globalt. Polio virus-infektion er derimod næsten udryddet i den vestlige del af verden.  

I Danmark er infektioner med enterovirus hyppigst forekommende i sommer og efterårsperioden (juni-oktober).

Smitteveje for enterovirus

​Smitte sker overvejende ved fæko-oral transmission. Smitte kan overføres via kontamineret vand. Respiratorisk transmission via dråbesmitte.

​Smitte kan også ske fra mor til barn enten under graviditeten, i forbindelse med fødslen eller postpartum.

Kliniske tegn på enterovirus-infektion

Inkubationstiden afhænger af den specifikke enterovirus type, typisk 3-5 dage.​

Enterovirus infektion er helt overvejende asymptomatisk (> 90 %).

Uspecifikke symptomer som feber, forkølelses symptomer, blister i munden, udslæt, muskel- og ledsmerter kan forekomme, oftest 3-5 dage efter smitte.

​Symptomatologi afhænger af enterovirus type og inkluderer luftvejsinfektion, gastro-enteritis og hånd- fod- & mund sygdom. Nogle enterovirus typer har myokardie- eller neuroaffinitet og kan i overensstemmelse hermed give myokarditis og meningitis/ encephalitis.

Specielle forhold ved enterovirus-infektion i graviditeten

​Overordnet synes der ikke at være øget risiko for enterovirus-infektion eller alvorlighed heraf under graviditet.

De fleste gravide kvinder har, ligesom andre voksne, beskyttende antistoffer efter at have været smittet med enterovirus tidligere i livet, og vil derfor sandsynligvis enten have ingen - eller kun milde - symptomer.

Enterovirus-infektion hos foster og nyfødte barn

Der er ikke dokumenteret øget risiko for alvorlige komplikationer såsom abort, dødfødsel eller medfødte defekter som følge af enterovirus-infektion i graviditeten.

Postnatal smitte kan sjældent lede til alvorligt forløbende infektion hos det nyfødte barn med hepatitis med koagulopati, myokarditis og meningoencephalitis beskrevet som de hyppigste komplikationer, og en mortalitet på ca. 30%, specielt ved sygdomsdebut <7 dage postpartum.

Gammaglobulinbehandling har været benyttet ved svær infektion hos nyfødte.​

Smitterisiko med enterovirus fra den gravide til foster og nyfødte barn

​Vertikal transmission af enterovirus fra den gravide til foster er beskrevet, men risikoen formodes at være lille.

​Infektion hos moderen nær termin kan medføre intrapartum smitte, som er betinget af fosterets eksponering for amnionvæske, maternelt blod, vaginalt/cervikalt sekret eller afføring.

Diagnostik af enterovirus-infektion hos den gravide

​Diagnostik af enterovirus-infektion hos den gravide er oftest ikke relevant.

Hos gravide, såvel som hos ikke-gravide, er mikrobiologisk diagnostik baseret på PCR-test af podning fra enten øjet, svælget eller afføringen, og hvis mistanke om meninigitis eller meningoencephalitis på spinalvæske, udtaget ved lumbalpunktur. På grund af hyppig forekomst at enterovirus infektioner livet igennem og serologisk kryds-reaktivitet, benyttes serologiske undersøgelser som oftest ikke.

​Ved tegn på infektion hos den nyfødte kan oplysninger om mulige enterovirus-associerede symptomer hos moderen forud herfor være relevant. 

Diagnostik af enterovirus-infektion hos fosteret

​Intrauterin infektion diagnosticeres ved påvisning af enterovirus-RNA fra fostervand.

Fostervandsprøve til diagnosticering af føtal enterovirus infektion er sjældent indiceret ved påvist enterovirus-infektion hos den gravide, men kan overvejes som en del af en udvidet TORCH (Toxoplasmose, Rubella, Cytomegalovirus og Herpes)-analyse i tilfælde af uklare fund, såsom ikke-immun hydrops.

​Ved undersøgelse af intrauterin fosterdød uden kendt årsag, bør PCR-test for enterovirus i placentavæv overvejes.

Diagnostik af enterovirus-infektion hos det nyfødte barn

​Diagnostikken baserer sig på PCR-test af svælgesekret, nasopharyngeal aspirat, blod eller fæces.

Enterovirus-infektion hos den nyfødte kan give anledning til et vidt spektrum af symptomer, fra mild febril sygdomsepisode til potentielt fatalt forløbende multiorgan svigt (neonatal enterovirus sepsis/enteroviralt sepsis syndrom).

Der kan ses feber/hypotermi, irritabilitet, sløvhed, anorexi, udslæt (hånd, fod og mund sygdom), leverpåvirkning med ikterus og hepatomegali, abdominal distention, kvalme, diarré og opkastninger og nedsat perfusion.

​De fleste neonatale enterovirus infektioner har et benignt forløb, men som anført kan ses alvorligt forløbende infektion med sepsis, meningoencephalitis, myocarditis, hepatitis med koagulopati og pneumonitis.

Behandling af enterovirus-infektion i graviditeten

​Behandling af enterovirus-infektion i graviditeten er oftest ikke nødvendig.

Ved behov er behandlingen symptomatisk.

Profylakse af enterovirus-infektion i graviditeten

​Der findes ingen vaccine mod enterovirus.

​Der anbefales almindelige hygiejniske forholdsregler, idet der ikke findes specifikke profylaktiske tiltag.

Der er ingen restriktioner mht. amning for kvinder med enterovirus.

Amning

Selvom picorna-virus er påvist i brystmælk, anbefales amning fortsat hos mødre med enterovirus-infektion, forudsat at moderens kliniske tilstand tillader det, og at de almindelige hygiejniske forholdsregler overholdes.​

Referencer

• Auriti C, De Rose DU, Santisi A, Martini L, Piersigilli F, Bersani I et al. Pregnancy and viral infections: Mechanisms of fetal damage, diagnosis and prevention of neonatal adverse outcomes from cytomegalovirus to SARS-CoV-2 and Zika Virus. Biochim Biophys Acta Mol Basis Dis. 2021 Oct 1;1867(10):166198
• Centers for Disease Control and Prevention(CDC): Pregnancy & Non-Polio enterovirus infection https://www.cdc.gov/non-polio-enterovirus/about/​
  
• Chuang Y-Y, Huang Y-C. Enteroviral infection in neonates. J Microbiol Immunol Infect 2019;52(6):851-857
• Khediri Z, Vauloup-Fellous C, Benachi A, Ayoubi JM, Mandelbrot L, Picone O. Adverse effects of maternal enterovirus infection on the pregnancy outcome. A prospective and retrospective pilot study. Virol J 2018;15 (1):70.
• Zhang M, Wang H, Tang J, He Y, XiongT, Li W et al. Clinical characteristics of severe neonatal enterovirus infection: a systematic review. BMC Pediatrics 2021;21:127​