Forekomst af candida vaginitis

​Candidia vaginitis, også kaldet vulvovaginal candidiasis, er en infektion i vagina, som forårsages af gærsvamp, hyppigst Candida albicans, og sjældent non-albicans arter som Candida glabatra, Candida tropicalis eller andre Candida-arter.

Candida-arter er en del af den naturligt forekommende mikrobielle flora. Hos halvdelen af den generelle befolkning kan de påvises i mundhulen og hos 20% af kvinder i skeden, uden at det forårsager symptomer. Hos gravide er forekomsten øget til ca. 30%. Candida vaginitis kan opstå, når forholdene i skeden forandres.

Cirka 75% af kvinder oplever på et eller andet tidspunkt i livet at få candida vaginitis. Heraf får ca. halvdelen mere end en infektion, og hos ca. 5% udvikler infektionen sig tilbagevendende, defineret som >3 episoder årligt. ​Omkring 138 millioner kvinder globalt lider af tilbagevendende candidia vaginits hvert år.

Smitteveje for candida vaginitis

​Smitte med en Candida-art sker fra personens egen naturligt forekommende mikrobielle flora i mavetarmkanalen.

Der sker ikke person til person smitte.

Risikofaktorer for udvikling af candida vaginitis er antibiotikabehandling, diabetes mellitus, graviditet og nedsat immunforsvar (hormonel behandling, human immundefekt virusinfektion, kemoterapi og steroidbehandling).​

Kliniske tegn på candida vaginitis

​Symptomer på candida vaginitis er vaginal kløe og ømhed, smerter og ubehag ved vandladning og under samleje samt udflåd fra skeden, der typisk beskrives som hvidt og "hytteost-lignende", men kan variere fra at være vandigt til homogent tyk.

Symptomerne er som regel relativt milde, men kan være mere alvorlige med rødme og hævelse af skedevæggen.​

Man kan ikke ud fra det kliniske billede alene diagnosticere hvilken Candida species der har forårsaget candida vaginitis, og Candida species kan isoleres fra vagina hos ca. 20% (10%-80%) af asymptomatiske, raske kvinder.

Specielle forhold ved candida vaginitis i graviditeten

​Under graviditeten har en højere procentdel af Candida-koloniserede kvinder gener af infektionen end ikke-gravide, tilbagevendende infektion er mere hyppig og helbredelsesraterne tenderer at være lavere.

Candida chorioamnionitis er kun yderst sjældent rapporteret, og især ved tilstedeværelse af en ikke-fjernet intrauterin spiral.

Candida-infektion hos foster og nyfødte barn

​Candida-infektion er i nogle mindre studier associeret med en øget risiko for præterm fødsel, hvilket er vist at kunne forebygges med clomatrizolbehandling.

Candida-infektion kan ses på neonatal-afdelinger hos nyfødte, som er for tidligt fødte eller med lav fødselsvægt. Behandling er en pædiatrisk specialistopgave.

Smitterisiko med Candida fra den gravide til foster og nyfødte barn?

Risiko for smitte til det fuldbårne barn er ekstremt lille, men mundtrøske eller 'bledermatitis' er beskrevet i løbet af første leveår hos børn, der er blevet koloniseret af moderen i forbindelse med vaginal fødsel.

Diagnostik af candida vaginitis hos den gravide

​Diagnosen candida vaginitis stilles hos den gravide som for ikke-gravide ved mikroskopi (evt. våd-præparat) og/eller dyrkning af vaginalsekret for Candida-arter.

En positiv dyrkning alene indikerer ikke nødvendigvis, at den pågældende Candida er ansvarlig for evt. vaginale symptomer, idet ca. 20% af asymptomatiske kvinder er koloniseret med Candida og derfor positive ved dyrkning. Diagnostik af candida vaginitis kræver en korrelation af kliniske fund, mikroskopisk undersøgelse og dyrkning af vaginalsekret.

Diagnostik af Candida-infektion hos foster

​Diagnostik af Candida-infektion hos fosteret er ikke relevant.​​

Diagnostik af Candida-infektion hos det nyfødte barn

​Diagnostik af Candida-infektion hos det nyfødte barn sker ved podning fra mundslimhinden eller dyrkning af blod, urin, afføring eller, hvis relevant, spinalvæske.​​

Behandling af candida vaginitis i graviditeten

​Til behandling af candida vaginitis anbefales i hele graviditeten anvendelse af intravaginal topikal azolbehandling, f.eks. clotrimazol 100 mg x 1 dagligt i 7 dage fremfor enkeltdosis – eller 3-dages behandling.

Anvendelse af fluconazol i graviditeten er kontraindiceret. Studier indikerer, at selv en enkelt dosis peroral fluconazol 150 mg i løbet af graviditeten kan være forbundet med spontan abort og at behandling i første trimester med fluconazol dosis >150 mg kan øge risikoen for hjerteseptum defekt hos fosteret. 

Profylakse af candida vaginitis i graviditeten

​Der findes ikke en vaccine mod Candida-infektion.

Man kan forebygge candida vaginitis ved at undgå unødig anvendelse af antibiotika og steroid, som hhv. påvirker den naturligt forekommende mikrobielle flora og dæmper immunforsvaret.

Eventuel intrauterin spiral anbefales fjernet tidligt i graviditeten fordi den kan øge modtageligheden for infektioner pga. svampeadhæsion.​

Anvendelse af godt ventileret tøj og bomuldsundertøj kan være af værdi mhp. forebyggelse af candida vaginitis, dog er der ingen øget risiko for candida vaginitis blandt bærere af stramt tøj eller ikke-bomuldsundertøj.​

Forebyggende behandling med lactobaciller forhindrer ikke recidiv af candida vaginitis.

Amning

​Der er ingen restriktioner mht. amning for kvinder med candida vaginitis.

Topikal behandling er effektiv og sikker under amning. Fluconazol-niveauet i brystmælk er meget lavt og forårsager ikke skade. Amning kan fortsætte efter enkeltdosis behandling med tablet fluconazol 150 mg, men bør undgås efter højere dosis eller gentagne behandlinger.

Referencer

• ​Bauters T, Dhont M, Temmerman M I, Nelis H. Prevalence of vulvovaginal candidiasis and susceptibility to fluconazole in women. Am J Obstet Gynecol. 2002;187:569–74
  

• Bérard A, Sheehy O, Zhao J-P, Gorgui J, Bernatsky S, Soares de Moura C et al.   Associations between low- and high-dose oral fluconazole and pregnancy outcomes: 3 nested case–control studies. CMAJ 2019;191:E179-87

• Centers for Disease Prevention and Control. 2021. Sexually Transmitted Infections Treatment Guidelines 
  

• Farr A, Effendy I, Tirri BF, Hof H, Mayser P, Petricevic L et al. Guideline: Vulvovaginal candidosis (AWMF 015/072, level S2k). Mycoses. 2021;64:583–602 

• Gonçalves B, Ferreira C, Alves CT, Henriques M, Azeredo J, Silva S. Vulvovaginal candidiasis: epidemiology, microbiology and risk factors. Crit Rev Microbiol 2015;21:1–23

• Moudgal VV, Sobel JD. Antifungal drugs in pregnancy: a review. Expert Opin Drug Saf 2003; 2:475–83

• Mølgaard-Nielsen D, Svanström H, Melbye M, Hviid A, Pasternak B. Association between use of oral fluconazole during pregnancy and risk of spontaneous abortion and JAMA 2016;315:58–67

• Pappas PS, Kauffman CA, Andes DR, Clancy CJ, Marr KA, Ostrosky-Zeichner L et al. Clinical Practice Guideline for the Management of Candidiasis: 2016 Update by the Infectious Diseases Society of America. Clinical Infectious Diseases 2016;62(4):e1–50

• Sobel JD. Vulvovaginal candidosis. Lancet 2007; 369: 1961–71

• Sobel JD. Recurrent vulvovaginal candidiasis. Am J Obst Gyn 2016; 214(1):15-21

• Statens Serum Institut.​