Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Bakteriel vaginose

Bakteriel vaginose er en tilstand med ændret vaginalflora.

​​​Forfatter
Gitt​​e Pedersen

Referent​
Isik S. Johansen​

​Dato
20. maj 2025


​Bakteriel vaginose er en tilstand med ændret vaginalflora.

Den normale bakterielle vaginalflora domineres af mælkesyrebakterier (Lactobacillus species). Ved bakteriel vaginose forsvinder mælkesyrebakterierne og erstattes af en betydelig overvækst af anaerobe bakterier (f. eks. Gardnerella vaginalisPrevotellaMobiluncus m.fl.)

Bakteriel vaginose er den hyppigste årsag (40-50%) til vaginalt udflåd hos kvinder i den fertile alder. Prævalensen af bakteriel vaginose varierer i forskellige populationer og efter forskellige diagnostiske kriterier. Hyppigheden kan være op mod 40-50% i visse afrikanske lande og hos afroamerikanske kvinder, mens forekomsten blandt seksuelt aktive skandinaviske kvinder er 10-16%. I Danmark er prævalensen 10-20% blandt gravide kvinder.​


​Bakteriel vaginose er associeret til seksuel aktivitet specielt ubeskyttet sex, til nye - og mange seksuelle partnere, herunder også kvindelige partnere. Rygning og intern vask af vagina (vaginal douching) synes også at være risikofaktorer for bakteriel vaginose.

Bakteriel vaginose ses ofte i kombination med andre seksuelt overførte sygdomme f.eks. klamydia, gonore, herpes simplex type 2 og hiv.


​Det hyppigste symptom på bakteriel vaginose er vaginalt udflåd, der er hvid-gråligt, tyndt og homogent og ofte med fiskeagtig lugt. Lugten er oftest mest markant efter menstruation eller ubeskyttet samleje.

50% af kvinder med bakteriel vaginose er asymptomatiske.

Objektivt ses typisk ikke tegn på inflammation. Hvis der er tegn på inflammation, bør det overvejes, om det drejer sig om blandingsinfektion med andet agens.


​De kliniske manifestationer af bakteriel vaginose hos den gravide adskiller sig ikke fra ikke-gravide kvinder.

Nyere studier tyder på, at abnorm vaginalflora kan påvirke chancen for graviditet ved assisteret befrugtning. Yderligere forskning pågår.

Gravide kvinder med bakteriel vaginose har ifølge de fleste studier højere risiko for spontan præterm fødsel, muligt associeret til chorioamnioitis. Risikoen for præterm fødsel er større hos kvinder, som tidligere har født prætermt. I Danmark er risikoen for præterm fødsel ved bakteriel vaginose generelt lav i forhold til andre lande.

Andre komplikationer til bakteriel vaginose i graviditeten er præterm fødsel af barn med lav fødselsvægt, postpartum endometritis, samt øget risiko for sen-abort. 


Det nyfødte barn får ikke nogen symptomer, hvis moderen har bakteriel vaginose under graviditeten eller fødslen.​​​


​Der er ingen kendt smitterisiko af bakteriel vaginose fra den gravide til foster eller det nyfødte barn. 


​Bakteriel vaginose diagnosticeres for den gravide som for den ikke-gravide enten klinisk, mikrobiologisk eller molekylærbiologisk. 

Klinisk kan diagnosen stilles efter Amsels kriterier (hvor mindst 3 ud af 4 fund skal være til stede):

  • Homogent grålig/hvidt tyndt udflåd

  • PH i vaginalsekret > 4,5

  • Positiv amintest/sniff test (fiskelugt ved tilsætning af 10% kaliumhydroxid til en dråbe vaginalsekret)

  • Clue-cells (vaginale pladeepitelceller (>20%) dækket med talrige bakterier) ved mikroskopi af vådt (NaCl) ufarvet præparat fra vaginalpodning.

Mikrobiologisk kan diagnosen stilles ved Nugent kriterier, som betragtes som guldstandard for diagnosen bakteriel vaginose, men kræver mere tid, ressourcer og ekspertise end Amsel´s kriterier.  

I videnskabelige undersøgelser anvendes ofte følgende mikrobiologiske diagnostik:

Gram farvning og mikroskopi for lactobacillusgardnerellabacteroides og mobiluncus morfologi. Ud fra fundene defineres Nugent score, baseret på bestemmelse af antal lactobacillus morfotyper (jo færre, jo højere score, 0-4) vægtet mod antal Gardnerella Vaginalis morfotyper (jo flere, jo højere score, 0-4) og mobiluncus morfotyper (jo flere, jo højere score, 0-2) givende en score på 0-10. En score på 7-10 defineres som positiv for bakteriel vaginose, en score på 0-3 defineres som normal vaginalflora, og en score på 4-6 defineres som intermediær.

Molekylærbiologisk diagnostik udføres på Statens Serum Institut ved PCR til kvantitativ påvisning af Gardnerella vaginalis og Atopobium vaginae som tegn på abnorm vaginal mikrobiota. Denne diagnostiske metode bruges bl.a. i videnskabelige undersøgelser af bakteriel vaginose´s betydning for fertilitetsbehandling.

​Cytologi af cervikal smear samt dyrkning af vaginalsekret kan ikke anvendes til at stille diagnosen bakteriel vaginose.


​Diagnostisk af bakteriel vaginose hos fosteret er ikke relevant.


​Diagnostisk af bakteriel vaginose hos det nyfødte barn er ikke relevant.​


Behandling af bakteriel vaginose i graviditeten anbefales ikke ifølge de danske retningslinjer. Flere årsager gør sig her gældende: høj spontan remissionsrate (op til 30%), høj recidivrate (op til 30%) efter behandling og bivirkninger til antibiotikabehandling. 

Screening for bakteriel vaginose hos gravide kvinder i såvel høj som lav risiko for præterm fødsel er også omdiskuteret, men generelt anbefales i dag ikke screening eller behandling af bakteriel vaginose hos gravide for at nedsætte risikoen for præterm fødsel, sen abort eller post partum infektion.
Ifølge CDC guidelines tilrådes behandling af gravide med symptomatisk bakteriel vaginose mhp at forhindre graviditetskomplikationer. Såvel metronidazol samt clindamycin kan anvendes i alle trimestre, både lokalt med vaginalcreme eller peroralt. 
Anvendelse af probiotika er omdiskuteret, men studier har ikke vist en overbevisende effekt.

​Der findes ikke en vaccine mod bakteriel vaginose.

​Brug af kondom er i studier fundet at nedsætte risikoen for erhvervelse af bakteriel vaginose. Der er ingen dokumenteret effekt af behandling af mandlige partnere.


​Der er ingen kontraindikation for amning hos kvinder med bakteriel vaginose. Ved eventuel antibiotikabehandling bør valg af antibiotika ske i henhold til "Antibiotikabehandling under amning".


  • ​Amsel R, Totten PA, Spiegel CA, Chen KC, Eschenbach D, Holmes KK. Non specific vaginitis. Diagnostic criteria and microbial and epidemiologic associations. Am J Med. 1983; 74: 14-22

  • CDC Sexually Transmitted infections treatment, 2021. Link: Bacterial Vaginosis - STI Treatment Guidelines​

  • Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik. Natonal guideline., februar 2019​: Bakteriel vaginose i graviditeten - risiko for spontan præterm fødsel (2019)

  • Datcu R, Gesink D, Mulvad G, Montgomery-Andersen R, Rink E, Koch A et al. Vaginal microbiome in women from Greenland assessed by microscopy and quantitative PCR. BMC Infect Dis. 2013; 13:480

  • Leitich H, Kiss H. Asymptomatic bacterial vaginosis and intermediate flora as risk factors for adverse pregnancy outcome. Best Pract Res Clin Obstet Gynaecol 2007; 21:375

  • Nugent RP, Krohn MA, Hillier SL. Reliability of diagnosing bacterial vaginosis is improved by a standardized method of gram stain interpretation. J Clin Microbiol. 1991; 29: 297-301

  • Statens Serum Institut. Bakteriel Vaginose​.

  • Subtil D, Brabant G, Tilloy E, Devos P, Canis F, Fruchart A et al. Early clindamycin for bacterial vaginosis in pregnancy (PREMEVA): a multicentre, double-blind, randomised controlled trial. Lancet Lond Engl. 2018 17;392(10160):2171–9

  • Svare JA, Schmidt H, Hansen BB, Lose G. Bacterial vaginosis in a cohort of Danish pregnant women: prevalence and relationship with preterm delivery, low birthweight and perinatal infections. BJOG. 2006;113:1419-25.

  • Thorsen P, Vogel I, Molsted K, Jacobsson B, Arpi M, Møller BR et al. Risk factors for bacterial vaginosis in pregnancy: a population-based study on Danish women. Acta Obstet Gynecol Scand. 2006: 85:906-11


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden