Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Bakteriel vaginose (betændelse i skeden)

Bakteriel vaginose er en ændring i skedens normale bakteriesammensætning, der medfører øget vaginalt udflåd, som ofte har en fiskeagtig lugt.

​​Forfatter
Ellen Moseholm
Referent​
Nina Weis
Dato
3. november 2025

​​

​Bakteriel vaginose er en ændring i skedens normale bakteriesammensætning, der medfører øget vaginalt udflåd, som ofte har en fiskeagtig lugt. Bakteriel vaginose skyldes en overvækst af bakterier, som normalt kun findes i skeden i begrænset mængder, samtidig med at der sker et fald i normalfloraen med mælkesyrebakterier (lactobaciller).   

Bakteriel vaginose er den hyppigste årsag til unormalt vaginalt udflåd hos kvinder i den fertile alder. I Danmark er andelen af gravide kvinder med bakteriel vaginose ca. 10-20%.


Bakteriel vaginose er ikke en seksuelt overført infektion, men er forbundet med seksuel adfærd. Kvinder, der har flere sexpartnere, har en øget risiko for at få bakteriel vaginose. Kvinder, der har sex med kvinder, får også oftere bakteriel vaginose. 

Bakteriel vaginose ses ofte i kombination med andre seksuelt overførbare sygdomme som f.eks. klamydia, gonore, herpes simplex type 2 og HIV. ​


Det hyppigste symptom er øget udflåd fra skeden. Udflåddet er ofte tyndtflydende og hvidligt/gråligt, og med en fiskeagtig lugt. Lugten er oftest kraftigere efter menstruation eller ubeskyttet seksuelt samleje.

Halvdelen af kvinder med bakteriel vaginose oplever dog ingen symptomer.


​​​Symptomerne på bakteriel vaginose hos gravide adskiller sig ikke fra symptomer hos ikke-gravide.

Øget udflåd fra skeden er helt normalt i løbet af graviditeten. Ved bakteriel vaginose vil udflåddet ofte være kraftigere og ildelugtende. 

For raske gravide er bakteriel vaginose ikke farligt.

Nyere undersøgelser har vist en mulig sammenhæng mellem bakteriel vaginose og nedsat chance for graviditet ved fertilitetsbehandling. ​


​Bakteriel vaginose i graviditeten har i nogle undersøgelser vist en risiko for tidlig fødsel, dvs. fødsel før 37. graviditetsuge, særligt for kvinder, som i tidligere graviditeter har født for tidligt. I Danmark er risikoen for tidlig fødsel hos kvinder med bakteriel vaginose dog lav i forhold til andre lande. 

Der er også en mulig sammenhæng mellem bakteriel vaginose i graviditeten og en øget risiko for sen abort.

Det nyfødte barn får ikke nogen symptomer, hvis moderen har bakteriel vaginose under graviditeten eller fødslen.​


Der findes ingen kendt risiko for smitte fra mor til fostret eller det nyfødte barn. 


Bakteriel vaginose påvises på baggrund af symptomer og med en podning fra skeden. Prøven undersøges blandt andet for surhedsgrad (pH-værdi), samt en såkaldt lugttest, hvor der tilsættes en dråbe kaliumhydroxid, som forstærker den fiskeagtige lugt.​


​​Påvisning af bakteriel vaginose hos fostret udføres ikke. 


​​​Påvisning af bakteriel vaginose hos det nyfødte barn udføres ikke. ​​


Behandling af bakteriel vaginose under graviditet anbefales generelt ikke. Dette skyldes blandt andet, at bakteriel vaginose forsvinder af sig selv i graviditet hos ca. en tredjedel, samt at effekten af behandlingen er kortvarig hos omkring en tredjedel, så en ny kur kan være nødvendig.

Kvinder med svære symptomer kan behandles med antibiotika i 7 dage, enten som tablet behandling eller som vaginal stikpille/creme.

Det er ikke nødvendigt at behandle den gravides partner, heller ikke hvis den gravide får tilbagefald.​​​


Der findes ikke en vaccine mod bakteriel vaginose. ​

Brug af kondom nedsætter risikoen for at få bakteriel vaginose, men forhindrer ikke tilstanden i at opstå. ​​


Kvinder med bakteriel vaginose må gerne amme.​


Der er aktuelt ingen specifikke anbefalinger til, hvordan man undgår at få bakteriel vaginose. 

Brug af kondom kan mindske risikoen for at få bakteriel vaginose. 

Behandling med mælkesyrebakterier kan have en effekt hos nogle kvinder, men en varig effekt er ikke dokumenteret.

Kvinder med bakteriel vaginose må gerne amme.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden