Hvad er ​hepatitis C?

Hepatitis C (også kaldet leverbetændelse C) er en infektion af leveren, som skyldes hepatitis C virus (forkortet HCV). Infektionen giver betændelse i leveren og der skelnes mellem akut infektion og kronisk infektion.

I Danmark forekommer kronisk hepatitis C hyppigst hos personer, som injicerer stoffer intravenøst.

Hepatitis C er en anmeldelsespligtig sygdom og i Danmark anmeldes årligt under 50 personer med akut hepatitis C​ og ca. 150 personer med kronisk hepatitis C. I Danmark er der cirka 10.000 personer med kronisk hepatitis C, hvoraf en tredjedel er kvinder. Kun trefjerdedele er diagnosticerede, hvoraf kun halvdelen er henvist/kendt i hospitalssystemet.​

Hvordan smittes man med hepatitis C virus?

Smitte med hepatitis C virus sker primært via blod. 

Smitte sker hyppigst hos personer, som injicerer stoffer intravenøst, og kan i sjældne tilfælde overføres seksuelt eller fra mor til barn i forbindelse med graviditet og fødsel.

I lande med høj forekomst af hepatitis C virus, og hvor blodprodukter ikke screenes rutinemæssigt, kan der være risiko for at blive smittet i sundhedsvæsnet f.eks. ved blodtransfusion.

Der er desuden risiko for smitte gennem nålestik, operation eller tandlægebehandling med urene instrumenter eller anvendelse af forurenede produkter. ​

​Hepatitis C virus kan også smitte ved tatovering og piercing, som ikke udføres under sterile forhold.​

Hvilke symptomer forekommer ved hepatitis C?

Tiden fra smitte til symptomer er 14 dage – 6 måneder. ​

Symptomer på hepatitis C varierer af alder på smittetidspunktet. Nyfødte og småbørn under 5 år har normalt ingen symptomer. De fleste voksne oplever heller ingen symptomer i forbindelse med den akutte HCV-infektion, men knap 20% får symptomer såsom almen sygdomsfølelse, feber, kvalme, opkastning, smerter i maven, muskel- og ledsmerter, samt en gulfarvning af huden og det hvide i øjnene (gulsot), mørk urin og lys afføring.

Hos personer, som er smittet med hepatitis C bliver 35% helbredt af sig selv. Ved helbredelse er beskyttelsen ikke livslang og man kan blive smittet med HCV mere end en gang.

​Ca. 65% af dem, som smittes med HCV, udvikler en kronisk infektion. Symptomer hos personer med kronisk hepatitis C varierer fra ingen symptomer til varierende grad af de symptomer, som også kan opstå i forbindelse med den akutte infektion. Ca. halvdelen af alle med en kronisk hepatitis C vil efter 20 til 30 år få senfølger i form af kronisk leverbetændelse med leverskade og skrumpelever. Få procent udvikler leverkræft.​

Specielle forhold ved hepatitis C i graviditeten

Hepatitis C hos gravide kan medføre en markant øget risiko for hudkløe pga. ophobning af galdesalte (intrahepatisk kolestase) under graviditeten.

​Kvinder med kronisk hepatitis C har en øget risiko for udvikling af graviditets-sukkersyge (gestationel diabetes mellitus), blødning i graviditeten og efter fødslen, og for tidlig vandafgang. ​

Hepatitis C hos nyfødt og foster

Hepatitis C i graviditeten kan medføre en lille øget risiko for tidlig fødsel, lav vækst hos fosteret, lav fødselsvægt og fosterdød.

​Børn, som smittes med hepatitis C i forbindelse med graviditet og fødsel, har ingen symptomer. ​

Hvor stor er risiko for smitte med hepatitis C virus fra den gravide til foster og nyfødte barn?

Smitte fra mor til barn i forbindelse med graviditet og fødsel forekommer hos ca. 5% af kvinder med kronisk hepatitis C. Hos kvinder, som både er smittet med hepatitis C og human immundefekt virus (HIV) er risikoen for smitte fra mor til barn ca. 10%.​

Hvordan konstateres hepatitis C hos den gravide?

Hepatitis C konstateres via en blodprøve, som undersøges for HCV antistoffer.

Hvis der påvises HCV antistoffer, undersøges for forekomst af virus (HCV RNA). I tilfælde af positiv HCV RNA kan der være tale om en akut eller en kronisk infektion (forekomst af HCV RNA i blodet i mere end 6 måneder).​

Hvordan konstateres hepatitis C hos fosteret?

​Det er ikke relevant at diagnosticere hepatitis C hos fosteret.​​

Hvordan konstateres hepatitis C hos det nyfødte barn?

Hepatitis C hos det nyfødte barn konstateres via en blodprøve, som undersøges for HCV antistoffer. I tilfælde af positive HCV antistoffer undersøges for forekomst af virus, tilsvarende undersøgelse hos den gravide. 

I nogle tilfælde kan der påvises HCV antistoffer, som er passivt overført fra mor til barn i op til 18 måneder efter fødslen. Det anbefales derfor at vente med at undersøge for hepatitis C til barnet er nogle måneder gammelt og i tilfælde af positive HCV antistoffer endeligt at af- eller bekræfte diagnosen i 18-måneders alderen. ​

Hvordan behandles hepatitis C i graviditeten?

Hepatitis C behandles med virushæmmende medicin, såkaldte direkte, aktive, antivirale lægemidler (Direct Acting Antivirals - forkortet DAAs), uanset om man har en akut eller kronisk HCV-infektion. 

DAA er en tablet baseret behandling. Behandlingsvarigheden er 8-12 uger og >98% bliver helbredt. Der er sparsom viden om DAA behandling i graviditeten. Kvinder med kronisk hepatitis C anbefales derfor behandling forud for en eventuel graviditet. ​​

Findes der forebyggelse mod hepatitis C?

Der findes ingen vaccine mod hepatitis C.

For at forebygge smitte anbefales det, at gravide bruger kondom, hvis deres partner har hepatitis C.

For at mindske risikoen for, at barnet smittes under fødslen, anbefales det, at tiden fra vandafgang til fødsel ikke overstiger 6 timer.​

Amning

​Kvinder med hepatitis C må gerne amme.​

​I Danmark tilbydes gravide ikke rutinemæssig test for hepatitis C, men test udføres ud fra en såkaldt målrettet screening. Test for hepatitis C bør derfor tilbydes gravide 

• som aktuelt injicerer eller tidligere har injiceret stoffer intravenøst

• med en partner med hepatitis C

• der har modtaget en blodtransfusion i udlandet

• der kommer fra et land, hvor hepatitis C er almindeligt forekommende 

Gravide kan også bede om at blive testet uden, at der skal oplyses en grund.

Gravide med hepatitis C skal henvises en infektionsmedicinsk specialafdeling mhp. DAA behandling.​​