​​​​​​​​​​​​​​​

Hepatitis C

Hepatitis C er en infektion i leveren, som skyldes hepatitis C virus (HCV). 

​​​​Forfatter
Nina Weis

Referent
Terese L. Katzenstei​n​

Dato
1. maj 2023​

​​​Hepatitis C er en infektion i leveren, som skyldes hepatitis C virus (HCV).

HCV er et kappebærende, enkeltstrenget RNA virus, tilhørende Flaviviridae familien. HCV inddeles i 6 genotyper (1-6).

Globalt estimeres 57 millioner personer at leve med kronisk HCV-infektion, hvoraf ca. 400.000 personer dør årligt af HCV-relaterede komplikationer i form af cirrose eller primær leverkræft, hepatocellulært carcinom (HCC).

I Danmark estimeres det, at knap 10.000 personer, svarende til 0,21% af den voksne del af befolkningen, har kronisk HCV-infektion (defineret som forekomst af HCV i blodet i mere end 6 måneder). Heraf er en tredjedel kvinder. Kun trefjerdedele er diagnosticerede og hvoraf kun halvdelen er henvist til - og fulgt i hospitalsregi.

​HCV-infektion er anmeldelsespligtig via et elektronisk skema i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2) til Statens Serum Institut. Der anmeldes årligt <50 personer med akut hepatitis C og ca. 150 personer med kronisk HCV-infektion. Kronisk HCV-infektion forekommer i Danmark hyppigst hos personer, som injicerer stoffer intravenøst.


​Smitte med HCV sker primært parenteralt.

I den industrialiserede del af verden sker smitte overvejende hos personer som injicerer stoffer intravenøst, som deler nåle eller andet udstyr til at tage stoffer med hinanden. I udviklingslande sker smitte ligeledes ved injektion med ikke-sterile nåle i forbindelse medicinske procedurer eller traditionelle praktikker.

 Andre smitteveje er vertikalt, dvs. fra mor til barn i forbindelse med graviditet og fødsel, seksuel transmission, stikuheld på HCV kontaminerede nåle eller transfusion af ikke-screenede blod eller blodprodukter.

 Smitte ved seksuel kontakt blandt heteroseksuelle, diskordante par er så sjældent forekommende, at man ikke anbefaler konsekvent anvendelse af kondom. Blandt mænd som har sex med mænd ses stigende forekomst i den industrialiserede del af verden, overvejende blandt mænd med human immundefekt virus (HIV)- infektion. 


​​Inkubationstiden er 2 uger – 3 (-6) måneder.

Cirka 35% af dem, som smittes med HCV, clearer infektionen, mens 65% udvikler en kronisk infektion.

De antistoffer som udvikles efter overstået HCV-infektion er ikke neutraliserende, hvilket betyder at man kan blive re-inficeret, uanset om helbredelse er sket spontant eller ved antiviral behandling.

Af dem, som udvikler kronisk HCV-infektion, vil ca. 50% udvikle hepatitis, hvoraf ca. 20% vil udvikle cirrose og 1-4% af dem vil årligt udvikle de-kompenseret cirrose og/eller HCC.

Cirka 80% af dem, som smittes med HCV, har ingen symptomer i den akutte fase. De resterende 20% kan have ikterus, mørk urin og lys afføring og almen sygdomsfølelse, feber, kvalme, opkastning, gastrointestinale gener, muskel- og ledsmerter. Paraklinisk ses typisk stigning i leverenzymet alanin aminotransferase (ALAT).

​Kronisk HCV-infektion kan variere fra at være asymptomatisk, og derfor først blive diagnosticeret tilfældigt og sent i livet, til symptomatisk i varierende sværhedsgrad med samme symptomatologi som nævnt ovenfor. Kronisk HCV-infektion cleares sjældent spontant. ALAT kan være normal eller forhøjet 2-3x øvre normal værdi. 


​​Smitte fra mor til barn (vertikal transmission) er sjældent forekommende.

I nogle lande, f.eks. USA, anbefales universel screening af alle gravide kvinder for HCV-infektion. I Danmark screenes ikke konsekvent for HCV i graviditeten, men det anbefales at screene kvinder med tidligere eller aktuel HCV-eksposition.

Det er beskrevet, at kvinder med kronisk HCV-infektion har en øget risiko for udvikling af Gestationel Diabetes Mellitus og en 20x øget risiko for intrahepatisk kolestase i graviditeten, samt ante- og post-partum hæmorhagi og præmatur ruptur af membraner. ​​


​​Der er beskrevet øget risiko for intrauterin (føtal) død, præterm fødsel, small for gestationel age og lav fødselsvægt.

​De børn, som smittes med HCV i forbindelse med graviditet og fødsel, er asympto-matiske.


​​Der foreligger kun få data vedrørende intrauterin HCV-transmission, som i nogle studier er vist at være omkring 40%, ved bestemmelse af HCV RNA < 3 dage post-partum. 

​Vertikal transmission forekommer hos ca. 5% af kvinder med kronisk HCV-infektion og ca. 10% af kvinder med HCV og human immundefekt virus (HIV) co-infektion.​


​​HCV-infektion diagnosticeres hos den gravide som for ikke-gravide med påvisning af initialt Anti-HCV antistoffer i blodet, og hvis Anti-HCV er positiv, så undersøgelse for HCV RNA. Ved akut HCV-infektion kan HCV RNA påvises få dage og op til 8 uger efter smitte, og Anti- HCV antistoffer 4-12 uger efter smitte. ​


​​Diagnostik af HCV hos fosteret er Ikke relevant. 


​​​Diagnostik hos det nyfødte barn sker tilsvarende som for voksne.

For det nyfødte barn gælder, at der kan forekomme passivt overførte antistoffer, Anti-HCV, fra moderen til barnet i blodet op til 18 måneders alderen. Desuden kan forekomme forbigående HCV-viræmi hos den nyfødte i op til måneder efter fødslen. Anbefalingen er derfor at vente med at undersøge for HCV indtil barnet er nogle måneder gammelt, og helst først i 18 måneders alderen. Alternativt kan barnet blive testet, når det er nogle måneder gammelt, og for dem, som testes HCV RNA positive, gentages testen med mellemrum indtil 18 måneders alderen, hvor diagnosen med sikkerhed kan stilles.


​Kronisk HCV-infektion kan kureres for >98% af dem, som behandles med en tabletbaseret direkte aktiv antiviral (DAA) behandling, som gives en gang dagligt i 8-12 uger.

Det anbefales at behandle kvinder med kronisk HCV-infektion forud for en eventuel graviditet, fordi der ikke foreligger tilstrækkelig erfaring fra kliniske studier med DAA behandling i graviditeten. DAA behandling er dog relativ atoksisk og tåles godt af andre såkaldt sårbare grupper, som patienter med kronisk HCV-infektion og heraf følgende de-kompenseret cirrose, - med terminalt nyresvigt, som er i dialyse, og HCV/HIV co-inficerede patienter. Data om sikkerhed af DAA behandling under graviditet må antages fremadrettet at komme fra observa-tionelle studier.


​​Prænatal amniocentese ser ikke ud til at være associeret med øget risiko for HCV-transmission til fosteret og anbefales, såfremt prænatal invasiv testning er nødvendig fremfor enten choriovillus analyse eller føtal blodprøve.

Det anbefales i videst muligt omfang at undgå føtal monitorering med skalp elektrode, episiotomi og forlænget ruptur af membraner (> 6 timer).

​Amning er ikke kontraindiceret for kvinder med HCV-infektion.


  • ​​​​​Dansk Selskab for Infektionsmedicin. National guideline 2018: Behandling af Hepatitis C virus infektion

  • Jhaveri R, Yee LM, Antala S, Murphy M, Grobman WA, Shah SK. Responsible Inclusion of Pregnant Individuals in Eradicating HCV. Hepatology 2021; 74: 1645-1651. 

  • Mast EE, Hwang L-Y, Seto DSY, Nolte FS, Nainan OV, Wurtzel H et al. Risk factors for perinatal transmission of hepatitis C virus (HCV) and the natural history of HCV infection acquired in infancy. J Infect Dis. 2005;192 (11):1880-9.

  • Nielsen S, Hansen JF, Hay G, Cowan S, Jepsen P, Omland LH et al. Hepatitis C prevalence in Denmark in 2016-An updated estimate using multiple national registers. PLoS One 2020;15(9):e0238203.

  • Statens Serum Institut. 2021: Indberetning af sygdomme​

  • Terrault NA, Levy MT, Cheung KW, Jourdain G. Viral hepatitis and pregnancy. Nature Reviews Gastroenterol Hepatol 2021; 18:117-130.

  • Vejledning om hiv (human immundefekt virus) og hepatitis B og C virus.  Forebyggelse af blodbåren smitte, diagnostik og håndtering i sundhedsvæsenet og på andre arbejdspladser. Sundhedsstyrelsen. 2013.​


Redaktør