Hvad er cytomegalovirus-infektion?

Cytomegalovirus (CMV)-infektion skyldes infektion med cytomegalovirus, som er et almindelig forekommende virus. Det anslås, at mellem 50% og 70% af kvinder i den fødedygtige alder har dannet antistoffer mod virus, som er tegn på tidligere smitte med CMV.

​Første gang man smittes med CMV, kaldes det en primærinfektion. Herefter forbliver CMV hvilende i kroppen resten af livet. Hvis immunforsvaret svækkes senere i livet, kan virus blive aktiv igen (re-aktivering). Det er også muligt at blive smittet på ny (re-infektion). Begge dele kaldes sekundærinfektion.​

Hvordan smittes man med cytomegalovirus?

Smitte med CMV sker gennem kontakt med kropsvæsker som spyt, næsesekret, urin, og ved seksuel kontakt.

​Smitte kan også ske fra mor til barn i forbindelse med graviditet og fødsel. CMV kan også overføres via brystmælk. ​

Hvilke symptomer forekommer ved cytomegalovirus-infektion?

Tiden fra smitte til symptomer er omkring 3-8 uger. Under en graviditet kan tiden fra smitte til symptomer dog være op til 12 uger.  

​De fleste raske voksne vil ikke få nogen symptomer ved smitte med CMV. Ved primærinfektion vil omkring en tredjedel opleve milde influenza-lignende symptomer som let feber, træthed, muskel- og ledsmerter. I sjældne tilfælde kan der forekomme kyssesyge-lignende symptomer, som langvarig træthed.​

Specielle forhold ved cytomegalovirus-infektion i graviditeten

Symptomer ved CMV-infektion hos gravide adskiller sig ikke fra symptomer hos ikke-gravide. ​

Cytomegalovirus hos foster og nyfødte barn

CMV-infektion i graviditeten kan medføre en risiko for overførsel af infektion til fosteret, som dermed kan få medfødt CMV-infektion​.

​Størstedelen af børn født med CMV-infektion vil ikke have komplikationer hertil. Hos 15%-20% af nyfødte med CMV-infektion kan der opstå skader på nervesystemet i form af nedsat hørelse eller i meget sjældne tilfælde mental retardering.​​

Hvor stor er risiko for smitte med cytomegalovirus fra den gravide til foster og nyfødte barn?

Ved primær CMV-infektion under graviditeten er risikoen for smitte fra mor til foster 40-50 %, mens den ved sekundær infektion ligger på 0,5%–2%. ​

Risikoen for smitte fra mor til foster er størst ved primær CMV-infektion i 3.  trimester, mens risikoen for komplikationer hos det nyfødte barn er størst, hvis kvinden er blevet smittet lige før graviditeten eller i 1.  trimester. Det antages, at risikoen for komplikationer ved medfødt CMV-infektion generelt er højere ved primærinfektion.

​Nyfødte, og ældre børn, kan smittes af moderen bl.a. via brystmælk. Dette er ikke forbundet med risiko for komplikationer hos et i øvrigt rask barn.​

Hvordan konstateres cytomegalovirus-infektion hos den gravide?

CMV-infektion konstateres med en blodprøve som undersøges for antistoffer.

Screening for CMV udføres kun ved behov og ikke rutinemæssigt i graviditeten i Danmark.

Gravide kvinder bør undersøges for CMV-infektion ved

• ​Symptomer, som giver mistanke om CMV-infektion
• ​Ultralydsskanning af fosteret som giver mistanke om CMV-infektion​​
  

Hvordan konstateres cytomegalovirus-infektion hos fosteret?

CMV-infektion hos fosteret stilles ved undersøgelse af en fostervandsprøve for antistoffer, tidligst i graviditetsuge 20.

​Derudover suppleres der med billeddiagnostiske undersøgelser, som ultralydsskanning og eventuel MR-skanning af fosteret.​

Hvordan konstateres cytomegalovirus-infektion hos det nyfødte barn?

CMV-infektion hos nyfødte konstateres via urin, som undersøges for antistoffer.

Spytprøve kan også benyttes, men man skal være opmærksom på, at CMV kan overføres med brystmælk. Det anbefales derfor, at en eventuel spytprøve tages forskudt af amning.

​Alle diagnostiske prøver skal udføres så tidligt som muligt efter fødslen og gerne inden for de første 2-3 leveuger.​

Hvordan behandles cytomegalovirus-infektion i graviditeten?

Der findes endnu ingen sikker og effektiv behandling mod CMV-infektion i graviditeten. Dog har nogle studier vist, at behandling med valaciclovir, et antiviral middel, muligvis kan have en effekt, især ved primærinfektion tidligt i graviditeten. ​

Hvis der er konstateret CMV-infektion hos den gravide eller ved mistanke herom, følges kvinden tæt med ultralydsskanninger i resten af graviditeten. ​

Findes der forebyggelse mod cytomegalovirus-infektion?

Der findes ikke nogen vaccine mod CMV-infektion.

​Blandt gravide med ældre børn anbefales almindelige hygiejniske forholdsregler som grundig håndvask i forbindelse med f.eks. bleskift, næsepudsning, madning, håndtering af legetøj og sutter for at mindske risikoen for smitte fra egne børn. Ligeledes at undgå mundkys og brug af f.eks. fælles spiseredskaber. Tilsvarende gælder for kvinder som arbejder i daginstitutioner eller lignende.​

Amning

​CMV-virus kan overføres til barnet gennem brystmælk.

Mødre, der har haft CMV i graviditeten, kan godt amme, fordi infektionen normalt ikke giver problemer for børn født til tiden. Hos meget for tidligt fødte babyer (født før 30. uge og under 1500 gram), kan smitte med CMV fra brystmælk derimod være alvorlig og føre til en alvorlig infektion.

 Medicin som valacyclovir kan bruges under amning.​

God håndhygiejne med hyppig sæbevask og brug af håndsprit kan forebygge smitte med CMV.

Gravide med børn i førskolealderen eller som arbejder med børn, bør være ekstra opmærksomme på god hygiejne.  

​Ved mistanke om CMV-infektion, bør den gravide kontakte egen læge.

Kvinder med cytomegalovirus-infektion må gerne amme​