Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Tuberkulose

​Tuberkulose er en sygdom, som skyldes infektion med specielle bakterier, som kaldes tuberkulosebakterier eller mykobakterier.​

​​Forfatter
Ellen Moseholm

Referent
Nina Weis

Dato
27. februar 2026

​​​​

​​Tuberkulose er en sygdom, som skyldes infektion med specielle bakterier, som kaldes tuberkulosebakterier eller mykobakterier.

Tuberkulose er en af de mest almindeligt forekommende infektioner i verden. Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at en fjerdedel af verdens befolkning er smittet med mykobakterier, som kan fremkalde sygdom.

På verdensplan er der ca. 200.000 tilfælde om året. I Danmark blev der i 2023 anmeldt 196 tilfælde af tuberkulose, hvoraf ca. to tredjedel var blandt personer af anden etnisk herkomst (indvandrere eller efterkommere heraf).

I perioden 1990 til 2018 blev der konstateret tuberkulose hos 286 gravide kvinder og hos 106 kvinder inden for det første år efter fødslen. Hovedparten af disse kvinder var migranter, som i gennemsnit havde været under 3 år i Danmark.​


Smitte med tuberkulose sker via dråbesmitte.

Ved smitte udvikler infektionen sig til aktiv sygdom hos 5-10%. Langt de fleste udvikler dog aldrig sygdom, idet infektionen går over i et hvilende stadie, også kaldet latent tuberkulose. 

Tuberkulose kan forekomme i stort set alle organer, men er primært smitsom ved infektion i lungerne. Efter to ugers medicinsk behandling vil personer med aktiv tuberkulose infektion i lungerne ikke længere være smitsomme.

Latent tuberkulose smitter ikke.​


Tuberkulose kan give forskellige symptomer afhængig af sygdomsfase og hvilke organer, som er smittet. Tuberkulose kan ses i alle organer, men ses hyppigst i lungerne og i lymfeknuderne. Sjældnere ses tuberkulose i knogler, tarm, urin, og kønsorganer.

​Ved aktiv tuberkulose i lungerne forekommer hoste med slim og eventuelt blod. Hosten varer oftest i mere end tre uger. Efter den primære infektion ses symptomer som feber, nattesved, træthed og vægttab.​


​​Symptomer ved tuberkulose hos den gravide adskiller sig ikke fra symptomer hos ikke-gravide kvinder. Gravide er dog i øget risiko for at udvikle aktiv sygdom. ​


​Tuberkulose i graviditeten medfører en øget risiko for lav fødselsvægt, samt et alvorligere sygdomsforløb med komplikationer som blodforgiftning og/eller meningitis hos det nyfødte barn.​​


​​Hos gravide med endnu ikke opdaget eller behandlet tuberkulose kan infektionen i sjældne tilfælde overføres fra mor til foster, samt til det nyfødte barn i forbindelse med fødslen.


Tuberkulose hos gravide konstateres oftest ud fra en blodprøve og et røntgenbillede af lungerne.

​Ved mistanke om smitte med tuberkulose, eller hvis den gravide har haft symptomer som langvarig hoste, vægttab, træthed og nattesved, skal den gravide kontakte egen læge, som vil tage stilling til, om der skal henvises til en speciallæge mhp. undersøgelse for tuberkulose. ​


​​Tuberkulose hos fosteret konstateres på baggrund af prøver fra moderkagen og fostervandsprøver, som undersøges for tuberkulosebakterier. ​


​​Tuberkulose hos det nyfødte barn konstateres på baggrund af sekretprøver fra lungerne og/eller maven, samt urin og afføringsprøver, som undersøges for tuberkulosebakterier

​Hvis der er mistanke om hjernehindebetændelse laves der en rygmarvsprøve med henblik på at undersøge spinalvæsken.​


Behandling af tuberkulose i graviditeten afhænger af om infektionen er aktiv eller latent.

Gravide med aktiv tuberkulose bør opstarte behandling med antibiotika hurtigst muligt. Behandlingen er en langvarig tabletbehandling med 4 forskellige slags antibiotika over 6 måneder.

Gravide med latent tuberkulose kan i langt de fleste tilfælde vente med at opstarte behandling til efter fødslen. Gravide med en øget risiko for aktivering af latent infektion bør dog ikke udskyde behandling. Latent tuberkulose behandles med antibiotika i 3-6 måneder.​


Der findes en forebyggende vaccine mod tuberkulose (Bacille Calmette-Guérin (BCG)).

Vaccinen er mest effektiv blandt børn. Vaccinen kan anvendes ved mistanke om smitte eller øget risiko for smitte hos nyfødte.

I Danmark bliver voksne ikke vaccineret rutinemæssigt mod tuberkulose og vaccinen anvendes heller ikke i forbindelse med graviditet.​


Man kan forebygge tuberkulose ved at undgå områder med megen smitte.

Hos personer med latent infektion er der en risiko for at infektionen bliver aktiv og dette sker hos omkring 1 ud af 10 personer. Risikoen for aktiv tuberkulose er størst i de første år efter smitte, men forbliver hele livet. Smittetidspunktet kan således ligge år tilbage.

Ved mistanke om smitte med tuberkulose eller ved vedvarende symptomer som langvarig hoste, vægttab og træthed bør den gravide opsøge egen læge mhp. eventuel udredning og/eller behandling.​


Barnet må gerne ammes under behandlingen, men skal være under nøje observation for tegn på smitte og eventuelt modtage forebyggende behandling.​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden