​​​​​

Hepatitis E

Hepatitis E (også kaldet leverbetændelse E) er en infektion af leveren, som skyldes hepatitis E virus (forkortet HEV).

​​Forfatter
Ellen Moseholm

Referent
Nina Weis

Dato
1. maj 2023​

​​​​​​​​​​​​​​

Hepatitis E (også kaldet leverbetændelse E) er en infektion af leveren, som skyldes hepatitis E virus (forkortet HEV). HEV-infektion er oftest udelukkende akut, og udvikler sig kun kronisk hos personer, der i forvejen har et svækket immunforsvar.

HEV er mest almindelig i udviklingslande med begrænset adgang til rent vand og dårlige hygiejniske forhold.

Forekomsten af HEV-infektion hos gravide er ukendt.

​Hepatitis E er endnu ikke (16. marts 2023) en anmeldelsespligtig sygdom i Danmark.​


Smitte med HEV sker ofte ved indtagelse af forurenet vand og mad.

Personer med hepatitis E udskiller HEV i afføringen og under dårlige hygiejniske forhold overføres virus til drikkevand eller fødevarer. Derudover kan hepatitis E også smitte fra understegt kød fra fx svin. Smitte er beskrevet ved indtagelse af fransk svine-leverpølse.

Smitte kan ske fra den gravide til foster.

​Der ses kun sjældne tilfælde af direkte smitte fra person til person og ved blodtransfusioner. Seksuel smitte er ikke beskrevet.​


Tiden fra smitten til udvikling af symptomer er i gennemsnit 40 dage, men kan variere mellem 15-60 dage.

De fleste personer med hepatitis E oplever ingen symptomer. Hos personer med hepatitis E, som oplever symptomer, opstår sygdommen oftest med influenzalignende symptomer - herunder feber, ledsmerter og kvalme i cirka en uge. Dette efterfølges af en gulfarvning af huden og det hvide i øjnene (gulsot), kløe, mørk urin og lys afføring.

​Hos raske personer forsvinder symptomerne af sig selv inden for 4-6 uger uden nogen varig skade. Hos immunsupprimerede/transplanterede patienter kan der dog i sjældne tilfælde udvikles et kronisk forløb.​


Gravide kvinder er i øget risiko både for at blive smittet med HEV og for at udvikle alvorlig hepatitis E, herunder infektion, som leder til leversvigt ved smitte med HEV1 (og muligvis HEV2).

Risikoen for et alvorligt sygdomsforløb er særlig høj, hvis smitte sker i tredje trimester.​


Hepatitis E hos gravide medfører en øget risiko for spontan abort, forsterdød og tidlig fødsel.

Børn født af mødre med Hepatitis E kan få symptomer som gulsot og andre tegn på leverbetændelse, samt en øget risiko for spædbarnsdød.​​


Risikoen for smitte af HEV fra mor til foster er ca. 40%. ​


Hepatitis E konstateres via en blodprøve, som undersøges for antistoffer mod HEV. Hvis der er mistanke om akut infektion, bør suppleres med undersøgelse for forekomst af virus (​​HEV RNA) ved PCR-test.


Påvisning af HEV hos fosteret er ikke relevant.​


Hepatitis E hos det nyfødte barn konstateres via en blodprøve, som undersøges for HEV-antistoffer og forekomst af virus.​


Der findes ingen specifik behandling af akut hepatitis E. Formålet med behandlingen er derfor at lindre symptomerne. Kvinder, som får symptomatisk hepatitis E i graviditeten, følges tæt i den resterende del af graviditeten. ​


Der findes ikke en lanceret vaccine mod hepatitis E i Europa.

HEV inaktiveres ved kogning.

Forebyggelse af smitte er målrettet tiltag som god hygiejne og rent eller kogt  drikkevand.​


Ved udlandsrejser anbefales det kun at spise kogt eller gennemstegt mad, frugt som kan skrælles, samt at drikke kogt vand eller flaske vand og undlade isterninger.

HEV findes hos svin, vildsvin og hjortevildt. Det anbefales derfor at undgå at spise råt eller ikke tilstrækkeligt varmebehandlet kød eller organer (primært lever) fra disse dyrearter, herunder visse typer af pølser og leverpølser, som er blevet forurenet under fremstillingen.

Der er ingen restriktioner i forhold til amning for kvinder med HEV-infektion uden symptomer. Kvinder med symptomgivende HEV-infektion anbefales ikke at amme.​


Redaktør