​​​​​​​​​​​​​​​​​

Hepatitis C

​Hepatitis C (også kaldet leverbetændelse C) er en infektion af leveren, som skyldes hepatitis C virus (forkortet HCV).

​​​​Forfatter
Ellen Moseholm
Referent​
Nina Weis
Dato
1. maj 2023


Hepatitis C (også kaldet leverbetændelse C) er en infektion af leveren, som skyldes hepatitis C virus (forkortet HCV). Infektionen giver betændelse i leveren og der skelnes mellem akut infektion og kronisk infektion.

I Danmark forekommer kronisk hepatitis C hyppigst hos personer, som injicerer stoffer intravenøst.

Hepatitis C er en anmeldelsespligtig sygdom og i Danmark anmeldes årligt under 30 personer med akut hepatitis C og ca. 150 personer med kronisk hepatitis C. I Danmark er der cirka 10.000 personer med kronisk hepatitis C, hvoraf en tredjedel er kvinder. Kun trefjerdedele er diagnosticerede, hvoraf kun halvdelen er henvist/kendt i hospitalssystemet.​

Smitte med hepatitis C virus sker primært via blod. 

Smitte sker hyppigst hos personer, som injicerer stoffer intravenøst, og kan i sjældne tilfælde overføres seksuelt eller fra mor til barn i forbindelse med graviditet og fødsel.

I lande med høj forekomst af hepatitis C virus, og hvor blodprodukter ikke screenes rutinemæssigt, kan der være risiko for at blive smittet i sundhedsvæsnet fx ved blodtransfusion.

Der er endvidere risiko for smitte gennem nålestik, operation eller tandlægebehandling, med urene instrumenter eller anvendelse af forurenede produkter.

​Hepatitis C virus kan også smitte ved tatovering og piercing, som ikke udføres under sterile forhold.​

Tiden fra smitte til symptomer er 30-90 dage.

Symptomer på hepatitis C varierer af alder på smittetidspunktet. Nyfødte og småbørn under 5 år har normalt ingen symptomer. De fleste voksne oplever heller ingen symptomer i forbindelse med den akutte HCV-infektion, men knap 20% får symptomer såsom almen sygdomsfølelse, feber, kvalme, opkastning, smerter i maven, muskel- og ledsmerter, samt en gulfarvning af huden og det hvide i øjnene (gulsot), mørk urin og lys afføring.

Hos personer, som er smittet med hepatitis C bliver 35% helbredt af sig selv. Ved helbredelse er beskyttelsen ikke livslang og man kan blive smittet med HCV mere end en gang.

​Ca. 65% af dem, som smittes med HCV, udvikler en kronisk infektion. Symptomer hos personer med kronisk hepatitis C varierer fra ingen symptomer til varierende grad af de symptomer, som også kan opstå i forbindelse med den akutte infektion. Ca. halvdelen af alle med en kronisk hepatitis C vil efter 20 til 30 år få senfølger i form af kronisk leverbetændelse med leverskade og skrumpelever. Få procent udvikler leverkræft.​

Hepatitis C hos gravide kan medføre en markant øget risiko for hudkløe pga. ophobning af galdesalte (intrahepatisk kolestase) under graviditeten.

​Kvinder med kronisk hepatitis C har en øget risiko for udvikling af graviditets-sukkersyge (gestationel diabetes mellitus), blødning i graviditeten og efter fødslen, og for tidlig vandafgang. ​

Hepatitis C i graviditeten kan medføre en lille øget risiko for tidlig fødsel, lav vækst hos fosteret, lav fødselsvægt og fosterdød.

​Børn, som smittes med hepatitis C i forbindelse med graviditet og fødsel, har ingen symptomer. ​

​Smitte fra mor til barn i forbindelse med graviditet og fødsel forekommer hos ca. 5% af kvinder med kronisk hepatitis C. Hos kvinder, som både er smittet med hepatitis C og human immundefekt virus (HIV) er risikoen for smitte fra mor til barn ca. 10%.​​​​

Hepatitis C konstateres via en blodprøve, som undersøges for HCV antistoffer.

Hvis der påvises HCV antistoffer, undersøges for forekomst af virus (HCV-RNA). I tilfælde af positiv HCV-RNA kan der være tale om en akut eller en kronisk infektion (=forekomst af HCV-RNA i blodet i mere end 6 måneder).​​

​Det er ikke relevant at diagnosticere hepatitis C hos fosteret.​​

Hepatitis C hos det nyfødte barn konstateres via en blodprøve, som undersøges for HCV antistoffer. I tilfælde af positive HCV antistoffer undersøges for forekomst af virus, tilsvarende undersøgelse hos den gravide. 

I nogle tilfælde kan der påvises HCV antistoffer, som er passivt overført fra mor til barn i op til 18 måneder efter fødslen. Det anbefales derfor at vente med at undersøge for hepatitis C til barnet er nogle måneder gammelt og i tilfælde af positive HCV antistoffer endeligt at af- eller bekræfte diagnosen i 18-måneders alderen. ​

Hepatitis C behandles med virushæmmende medicin, såkaldte direkte, aktive, antivirale lægemidler (Direct Acting Antivirals - forkortet DAAs), uanset om man har en akut eller kronisk HCV-infektion. 

DAA er en tablet baseret behandling. Behandlingsvarigheden er 8-12 uger og >98% bliver helbredt. Der er sparsom viden om DAA behandling i graviditeten. Kvinder med kronisk hepatitis C anbefales derfor behandling forud for en eventuel graviditet. ​​

​Der findes ingen vaccine mod hepatitis C.

Forebyggelse af smitte er derfor målrettet tiltag som brug af kondom, hvis den gravides partner er diagnosticeret med hepatitis C. 

​For at mindske smitte til barnet anbefales det, at undgå at tidsintervallet fra vandafgang til fødsel er mere end 6 timer. ​

​I Danmark tilbydes gravide ikke rutinemæssig test for hepatitis C, men test udføres ud fra en såkaldt målrettet screening. Test for hepatitis C bør derfor tilbydes gravide 

  • som aktuelt injicerer eller tidligere har injiceret stoffer intravenøst

  • med en partner med hepatitis C

  • der har modtaget en blodtransfusion i udlandet

  • der kommer fra et land, hvor hepatitis C er almindeligt forekommende 

Gravide kan også bede om at blive testet uden, at der skal oplyses en grund.

Gravide med hepatitis C bør modtage DAA behandling på en infektionsmedicinsk specialafdeling.

​Kvinder med hepatitis C må gerne amme, fordi der ikke sker en overførsel af HCV via brystmælk. ​

Redaktør
Bertil Jarløv Busch