Uddannelsesstrategi
Uddannelse er en af hospitalets kerneopgaverne. Vi ønsker at
synliggøre og prioritere uddannelse på lige fod med udredning, behandling,
pleje og rehabilitering af patienter samt forskning. Vi har derfor en
uddannelsesstrategi, der sætter retning for uddannelse på hospitalet både af elever, studerende og postgraduat uddannelsessøgende
samt medarbejdere og ledere.
Læs mere om vores uddannelsesstrategi 2025-2028: Uddannelse for fremtiden
Uddannelse
af elever og studerende
Vi
bidrager til at uddanne fremtidens sygeplejersker, læger, jordemødre,
bioanalytikere, diætister, fysioterapeuter og ergoterapeuter, lægesekretærer,
sekretærer, portører og social- og sundhedsassistenter m.fl. Vi
har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne omkring om klinisk
ophold, oplæring og undervisning på afdelingerne.
Læs mere om uddannelse på Amager og Hvidovre Hospital.
Lægelig
videreuddannelse
Vi har nyuddannede medicinske
kandidater i Klinisk Basisuddannelse (KBU), som er nødvendig for at få
autorisation som læge samt kvalificere læger til at starte på videreuddannelse
som speciallæge. Vi videreuddanner læger til speciallæger inden for en lang
række medicinske og kirurgiske specialer.
Læs mere om den lægelig videreuddannelse.
Sundhedsfaglig
specialisering og efteruddannelse
Som sundhedsprofessionel
medarbejder på hospitalet er der mulighed for at specialisere sig
yderligere indenfor sin egen faglighed ved at tage specialerettede efter- og
videreuddannelse.
Læs mere om muligheder for sundhedsfagligespecialisering og efteruddannelse.
Kompetenceudvikling
På afdelingerne er der mange
muligheder for kompetenceudvikling som en del af den daglige praksis.
Der er introduktionsforløb for nyuddannede. Kliniske færdigheder indenfor
specialet trænes gennem simulationstræning. Der afholdes teamtræning i forhold
til tværprofessionelt samarbejde i akutte situationer på afdelingerne. Der er
systematisk kompetenceudvikling, som en integreret del af den daglige praksis,
hvor der f.eks. arbejdes med kompetencekort som intern kompetenceudvikling for
sygeplejersker.
Se mere om muligheder for kompetenceudvikling
Kompetencemodel for sygeplejersker
Kompetencemodellen skal være med til at sætte en ny ramme for vores sygeplejerskers personlige og faglige udvikling i arbejdslivet. Modellen bruges til at beskrive den enkelte sygeplejerskes faglige niveau og muligheder for udvikling.
Læs mere om kompetencemodel for sygeplejersker
Karriereveje
for sundhedsfagligt professionsbacheloruddannet personale
Som sundhedsprofessionel på
hospitalet er der mulighed for vælge forskellige karriereveje indenfor
specialet, uddannelse, kvalitet og udvikling, tværgående samarbejde, ledelse,
forskning og organisation.
Læs mere om karriereveje for sygeplejersker på Amager og Hvidovre Hospital.
Karriereveje
for kliniske akademikere
Amager og Hvidovre Hospital har en
stillingsstruktur for kliniske akademikere for at understøtte
karrieremuligheder for disse på hospitalet. Stillingsstrukturen
har to spor henholdsvis et for forskere og et for kliniske specialister med
udgangspunkt i fire niveauer fra nyuddannet akademiker til professorniveau.
Stillingsstrukturen tager højde for, om den akademiske medarbejder primært
arbejder med forskning og udvikling, eller om arbejdet primært er som
specialist i en del af hospitalsdriften med diagnostiske og/eller patientnære
opgaver.
Læs mere om karriereveje for kliniske akademikere på Amager og Hvidovre Hospital.