Stomiklinikken

​De specialuddannede sygeplejersker i Stomiklinikken har stor erfaring i at hjælpe mennesker med stomi.

​​​​​​​​

Mennesker med stomier har ofte særlige behov. For at kunne hjælpe disse personer bedst muligt, findes der i Gastroenheden tre specialuddannede stomisygeplejersker. Stomisygeplejerskerne har stor erfaring i at hjælpe mennesker med disse behov samt de bekymringer og ændringer, som kan følge med det at være stomiopereret.​​​​​

H​vordan kan ​stomisygeplejerskerne hjælpe dig?

Stomisygeplejerskerne kan tilbyde dig og dine pårørende individuel sygeplejefaglig vejledning og støtte før, under og især efter en indlæggelse med en stomioperation.
Dette kan forgå i sengeafdelingen, i stomiklinikken, via telefon eller e-mail - i nogle tilfælde også som et besøg i hjemmet. Der er mulighed for aftenkonsultation efter aftale.

Stomiklinikken tilbyder ligeledes dig og dine pårørende at deltage på vores patientuddannelsestilbud Stomiskolen.​

Vejledningen omfatter blandt andet: 

  • Opfølgning af vejledning og information fra indlæggelsen
  • Hjælp til at finde de bedst egnede hjælpemidler
  • Hjælp til at forebygge eller afhjælpe allerede opståede komplikationer
  • Medvirke til løsning af f.eks. sociale, psykiske eller andre opståede problemer i forbindelse med livet med stomi
  • Bistå personale på og uden for hospitalet ved stomiproblemer hos borgeren
Stomisygeplejerskerne har et tæt samarbejde med andre faggrupper som læger, socialrådgiver, hjemmesygeplejersker m.m., hvilket er med til at sikre en meget høj kvalitet i det daglige arbejde.

Stomisygeplejerskerne har et tæt samarbejde med patientforeninger, producenter og​​​ deltager aktivt i undersøgelser og udvikling af stomiopereredes forhold.

Stomisygeplejerskerne har en opdateret viden om nye produkter, undersøgelser og behandlinger, som har betydning for det at leve med en stomi.​​

​Kontakt

​​
Redaktør