Genoptræning
Målet med genoptræningsforløbet er, at du over tid kan genoptage de for dig nødvendige og meningsfulde aktiviteter i hverdagen efter din skade eller operation. Flere oplever, at der har været og fortsat er udtalte smerter, der vanskeliggør brugen af hånden i en længere periode.
Ergoterapeuten undersøger, hvordan du klarer relevante gøremål i hverdagen, som fx at spise med bestik, skrive på computer, holde effektivt på tandbørsten og bære indkøb hjem m.m. Genoptræningen består af lette hverdagsopgaver som at vaske hænder, lave en snack, folde vasketøj, pudse sko, stryge, ordne planter mv.

Eksempler på hverdagsgøremål
Ergoterapeuten vil også undersøge, hvordan du bruger dine muskler, bevæger dine led, og hvordan dine smerter, begrænser dig i hverdagen. Du vil derfor få instruktion i arbejdsteknikker og relevante øvelser for at få hånden i gang igen. Du vil afprøve og låne mindre hjælpemidler, som du kan bruge derhjemme som en del af genoptræningen.

Eksempler på hverdagsgøremål
De fleste har brug for at anvende en skinne eller kompression i en periode til at støtte, aflaste og muliggøre, at du kan anvende hånden og finde ro specielt om natten.


Eksempler på skinner
Behandlingen foregår i perioder i tæt samarbejde med hospitalets læge og sygeplejerske. Skader på nervevæv vil ofte medføre sygemelding fra job eller studie i en længere periode. Du kan tale med din ergoterapeut om, hvad vi anbefaler i dit tilfælde.
Afslutning
Når genoptræningsforløbet hos os afsluttes, overgår dit forløb til din hjemkommune eller til den regionale smerteklinik. Ergoterapeuten laver ved afslutningen en genoptræningsplan, som sendes digitalt til kommunen og dig.