Gå til hovedindhold
Personale på Afdeling for Ældresygdomme

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Vi tager godt i mod dig

Hos Afdeling for Ældresygdomme og Lindrende Behandling får både nyuddannede og erfarne kollegaer en tryg og lærerig start. Vi ved, at det kan være spændende – og måske lidt overvældende – at begynde et nyt sted, uanset om det er første job eller et nyt kapitel i din karriere. Derfor har vi skabt et introforløb, der sikrer en god opstart og støtter din faglige og personlige udvikling.

​Struktureret start

Kort tid efter du er ansat, modtager du en mail med om, hvad der skal ske de første dage samt en vagtplan for de første uger. Her får du overblik over dine mødetider, planlagte aktiviteter og hvem du skal følges med i starten.

Når du møder på din første dag, får du en mappe med en detaljeret introduktion, oversigt over obligatoriske kurser og e-læringsmoduler, så du nemt kan danne dig et overblik over din læringsrejse.

Mentorordning og vagtplan

Vi ved, at det betyder meget at have en fast kontaktperson, når man er ny. Derfor får du din egen mentor, som du primært følger i introduktionsperioden. Din vagtplan vil så vidt muligt matche mentorens, hvilket giver dig mulighed for at lære i trygge rammer. Allerede i din første måned vil du måske opleve weekendvagter, men altid med fokus på at støtte din læring.

De første dage bruger du på at observere afdelingen sammen med din mentor, så du får en fornemmelse af arbejdsrytmen og specialet. Du vil også kunne følge andre erfarne kollegaer, som bidrager til din læring.

Læring i en travl hverdag

Forskning viser, at de fleste lærer bedst ved at prøve tingene selv. Derfor vil din mentor støtte dig i at være så aktiv som muligt i de daglige opgaver. Du vil gradvist få mere ansvar, altid i et tempo hvor du føler dig tryg.

Følgedage med andre faggrupper

For at give dig et godt kendskab til vores samarbejdspartnere (fx fysio- og ergoterapeuter) og patientforløb, følger du i starten også andre faggrupper. Dette giver dig en bredere forståelse af, hvordan vi sammen skaber trygge og velkoordinerede forløb for vores patienter.

​Socialt arbejdsmiljø

Vi har en alsidig personalegruppe, som kommer fra alle verdens hjørner og skaber diversitet i gruppen. Vi arrangerer sommer- og juleaktiviteter samt impulsive samlinger på den lokale café, hvilket skaber en stærk social sammenhængskraft.

Videreudvikling

Som sygeplejerske har du mulighed for at deltage i kurser som "Godt på vej i sygeplejen​" og "Start i sygeplejen". 

Som Sygeplejerske og Social- sundhedsassistent kan du efter 1-2 års ansættelse tage "Geriatrisk Speciale Kursus​" for at styrke din viden yderligere. 

Derudover kan du udvikle dig som nøgleperson inden for specifikke områder, hvor du bliver ekspert og får mulighed for at videregive din viden til dine kollegaer.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Har du spørgsmål undervejs, står vi altid klar til at hjælpe

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden