Sådan foregår en kirurgisk abort

​Kirurgisk abort er en mindre operation, hvor lægen laver en udskrabning af livmoderen. Du er i fuld bedøvelse under indgrebet.

Video: Om kirurgisk abort

(2:39 min.)

Resume af videoen Om kirurgisk abort

Hvad er en kirurgisk abort

En kirurgisk abort er et kirurgisk indgreb, hvor graviditeten fjernes. Du kan få en kirurgisk abort fra omkring uge 7 i graviditeten til og med slutningen af 11. graviditetsuge.

Kontakt egen læge

Når du har opdaget, at du er gravid, skal du lave en aftale hos din egen læge. Lægen henviser videre til hospitalet, hvor du kommer ind til en samtale og en undersøgelse.

Samtale og undersøgelse på hospitalet

På hospitalet får du lavet en ultralydsskanning af underlivet og bagefter får du forklaret i detaljer, hvad der skal ske, når du skal have en kirurgisk abort.

Til samtalen finder I en tid, hvor den kirurgiske abort kan foregå. Aborten bliver ikke udført samme dag.            

Du får nogle piller med hjem fra hospitalet. De skal tages dén dag, du skal have lavet indgrebet.

Husk på dagen

Efterlad ur, smykker og piercinger derhjemme, den dag du skal have lavet aborten. Du må heller ikke have neglelak, creme eller makeup på.
Sørg for at tage behageligt tøj på og tag læsestof eller andet med til at udfylde ventetiden.

Du skal faste

Du skal være fastende under indgrebet, hvilket vil sige, at du ikke må have spist noget i 6 timer inden indgrebet. Du må heller ikke ryge eller tygge tyggegummi i seks timer inden indgrebet, og de sidste to timer inden må du ikke drikke væske.
Det er vigtigt, at du overholder fastereglerne. Hvis du ikke faster, er vi nødt til at aflyse.

Hvad sker der på dagen

Den kirurgiske abort foregår på Dagkirurgisk Afdeling, hvor den læge, der skal foretage aborten, kommer ud og tager imod dig.

Når I er kommet ind på stuen, bliver du lagt i fuld bedøvelse, og herefter fjerner lægen graviditeten igennem skeden med et sugekateter.

Hvis du ønsker en spiral eller en p-stav som prævention, kan du få det i forbindelse med indgrebet.

Selve indgrebet tager ca. 10 min. Derefter bliver du på Opvågningsafsnittet, indtil du er klar til at tage hjem.

Du skal forvente, at hele forløbet varer 2-4 timer, og du skal have en pårørende med, som kan køre dig hjem efter aborten.

Hav en pårørende hos dig

Du må ikke være alene hjemme den første aften og nat, så sørg for at have en voksen pårørende hos dig, når du kommer hjem.

Du kan bløde op til et par dage efter aborten.

Ring til afdelingen, hvis

Du eller din pårørende kan ringe til Gynækologisk Afdeling, hvis: 
  • Blødningen bliver så kraftig, at du bliver bekymret. 
  • Hvis smerterne bliver for kraftige. 
  • Hvis du får feber over 38,5 grader. 
  • Hvis du får det skidt og bliver i tvivl om, om alt er, som det skal være.
Du kan også altid henvende dig til din egen læge, vagtlægen eller 1813.

Behov for støtte

Hvis du får brug for kontakt og støtte i tiden efter aborten, kan du kontakte din egen læge eller Mødrehjælpen. 



 Susanne valgte kirurgisk abort

"Jeg havde brug for, at jeg blev lagt til at sove, og så var det egentlig overstået. Jeg var ikke mentalt gearet til at skulle gå igennem et medicinsk forløb."

Susanne, 30 år

Lydfil: Hør Susanne fortælle om, hvorfor hun valgte kirurgisk abort

(3:03 min.)

Resume af lydfilen, hvor Susanne fortæller om at vælge kirurgisk abort

​I lydfilen fortæller 30-årige Susanne om, hvorfor hun valgte kirurgisk abort, og hvordan hun oplevede forløbet.

Ville sove fra indgrebet

"Jeg havde bare brug for, at jeg blev lagt til at sove, og så var det egentlig overstået. Jeg var ikke mentalt gearet til at skulle gå igennem et medicinsk forløb," fortæller Susanne.

Bevidst om ulemper og risici

Der er fordele og ulemper ved begge aborttyper. Susanne havde på forhånd sat sig godt ind i ulemper og risici ved den kirurgiske abort.

"Jeg havde alle risici med i mine overvejelser, og jeg havde også fået mange pjecer med hjem og havde læst om de risici – både hvor det gik godt, men også hvor der var risici med i forbindelse med indgrebet. Men jeg følte mig egentlig tryg nok til at vælge den metode i forhold til den medicinske," fortæller Susanne.

Blev holdt i hånden

Susanne følte, det var lidt underligt selv at gå ned til operationsstuen og skulle gøre sig klar til at sove, men hun frygtede det ikke. Hun oplevede, at personalet på operationsstuen var søde, holdt hende i hånden og aede hende på kinden. 

Når man bliver gjort klar til indgrebet, og mens det foregår, skal ens pårørende blive i venteområdet. Efter aborten kan de pårørende komme på besøg på opvågningsstuen.

Hjem efter en time

Susanne kan huske, at hun vågnede på opvågningsstuen, og at hendes kæreste blev tilkaldt og sad hos hende. Hun lå der i cirka en time efter indgrebet, før hun var klar til at blive sendt hjem.

Smerter føltes som ømhed

Susanne fik smertestillende medicin, som hun skulle tage i et døgn efter indgrebet. En enkelt gang havde hun brug for stærkere smertestillende. Hun beskriver smerten mere som en ømhed end som en egentlig smerte.

Ventetiden var det sværeste

Når man vælger en kirurgisk abort, skal man være forberedt på ventetid, der kan føles lang. For Susanne var det ventetiden før aborten, som var sværest, fordi hun stadig kunne mærke symptomerne på graviditeten og gik rundt med sin beslutning i baghovedet.

Afklaret

På dagen for aborten og efterfølgende var hun afklaret, men hun havde en følelse af, at det var lidt tomt og uvirkeligt. På trods af følelserne bagefter er Susanne i dag glad for sin beslutning om at vælge kirurgisk abort og føler, det var det rigtige valg for hende.



Kirurgisk abort kan udføres fra graviditetsuge 7 til 11+6. Hvis du er mindre end 7 fulde uger henne, når du kommer til undersøgelse på hospitalet, venter vi derfor med at udføre indgrebet til efter denne grænse.

Grunden, til at indgrebet typisk ikke laves før uge 7, er, at graviditeten er for lille. Hvis du er længere end 12 uger henne, skal du have en særlig tilladelse.

For at indgrebet skal være så skånsomt som mulig, anbefaler vi en forbehandling før indgrebet med 2 tabletter Cytotec. Du kan enten synke pillerne eller lægge dem op i skeden som stikpiller. Pillerne blødgør livmoderhalsen og nedsætter dermed risikoen for komplikationer under indgrebet.

Aborten

Den kirurgiske behandling foregår i kortvarig fuld bedøvelse på Dagkirurgisk Afdeling, afsnit 141. Her skal du møde op fastende til den aftalte tid. Når du er bedøvet, udføres indgrebet ved, at livmoderhalsen bliver udvidet, og et plastiksugekateter føres op i livmoderen. Livmoderen tømmes for graviditetsvæv og der bliver lavet en ultralydsskanning for at sikre, at livmoderen er tom.

Du kan få lagt en spiral op i livmoderen eller en p-stav i armen i forbindelse med indgrebet, mens du er bedøvet.

Selve indgrebet tager ca. 10 min. Efter indgrebet skal du blive på Opvågningsafsnittet, indtil du er klar til at tage hjem. Du skal forvente, at hele indlæggelsesforløbet varer 2-4 timer.

Se en kort film om Dagkirurgisk Afdeling. 

Du skal faste

Du skal være fastende under indgrebet. Det vil sige, at du ikke må have spist noget i 6 timer, inden aborten skal udføres. Du må gerne drikke klare væsker (vand, saft, kaffe/the uden mælk) indtil de sidste 2 timer før indgrebet. Derefter må du ikke drikke noget. Du må heller ikke ryge. 

Efter aborten

Du må ikke selv køre bil, efter du har været i fuld bedøvelse, men skal følges hjem af en voksen person. Du må heller ikke være alene hjemme den første aften og nat, så du skal sikre dig, at der er en voksen hos dig.

Du kan forvente at have en mindre blødning op til en uge efter aborten.

De fleste har menstruationslignende smerter i de første dage efter aborten, men kraftigere smerter er ikke normalt. 

Hvis du oplever feber, kraftige smerter eller kraftig blødning, kan du kontakte hospitalets gynækologiske afdeling i op til tre dage efter aborten. Herefter skal du kontakte egen læge eller vagtlægen. 

Efterreaktioner

Det er helt normalt at opleve psykiske efterreaktioner efter aborten. Hvis du har brug for hjælp, kan du tale med din egen læge eller Mødrehjælpen

Prævention

Læs om de forskellige former for prævention hos Sex og Samfund
.


Redaktør