Du er gået over terminen
Hvorfor sætte fødslen i gang før fulde 42 uger?
Flere undersøgelser har vist, at der er risiko for flere komplikationer for mor og barn, når graviditetslængden passerer 42 uger. Det har ført til, at man i Danmark rutinemæssigt anbefaler igangsættelse med henblik på, at kvinden har født senest graviditetsuge 42+0 dage.
Er der grundlag for at sætte fødslen i gang allerede uge 41+0?
Sundhedsstyrelsen vurderer i øjeblikket, hvilke fordele og ulemper der er, ved at sætte fødslen i gang når man er gået 1 uge over terminen. Indtil videre er det fortsat vores anbefaling at sætte fødslen i gang 10-12 dage efter din terminsdato.
Til toppen af siden
Hvad sker der, når du er gået over terminen?
Du bliver ringet op, når du er gået 9 dage over terminen. I telefonen aftaler du en tid til undersøgelse. Sædvanligvis vil tiden være to dage efter, men det kan også være før eller senere (dvs. mellem uge 41+3 og uge 41+5).
Når du kommer til undersøgelse, vil jordemoderen måle dit blodtryk og undersøge din urin. Der vil blive kørt en CTG (en hjertelydskurve). CTG'en registrerer barnets hjerteslag og dine (plukke)veer. Ud fra den kan jordemoderen vurdere, hvordan barnet har det.
Du vil blive undersøgt indvendigt gennem skeden, for at jordemoderen kan vurdere livmoderhalsens længde og fasthed, og hvor åben livmodermunden er.
Til toppen af siden
Hvornår skal fødslen sættes i gang?
På baggrund af undersøgelsen finder vi ud af, hvornår det er mest hensigtsmæssigt for dig at få fødslen sat i gang. Vi anbefaler, at fødslen bliver sat i gang, så du kan nå at føde, inden du er 42 fulde uger.
Hvis du har noget tilbage af din livmoderhals og den er fast (umoden) ved undersøgelsen, vil fødslen skulle sættes i gang tidligere end hvis din livmoderhals og livmodermund er modne, dvs. som oftest samme dag. Hvis din livmoderhals er kort og blød og din livmoderhals åben, kan vi vente et par dage med igangsættelsen. Det er oftest flergangsfødende, som har en blød, åben og afkortet livmoderhals.
Læs om hvordan vi sætter fødslen i gang
Til toppen af siden
Hvis man gerne vil vente med igangsættelse
Igangsættelse af en fødsel er altid et tilbud. Hvis man ikke ønsker at blive sat i gang, tilbyder vi følgende kontroller:
Formålet med kontrollerne er at finde ud af, om din moderkage stadig fungerer optimalt, og om barnet har det godt.
Til toppen af siden